Villads fik et gavekort til Build A Bear af sin moster i fødselsdagsgave i lørdags. og i går valgte vi så at tage ind i Fields og se om vi kunne finde en ny bamse til ham. Han sagde altid når vi spurgte ham om hvad han ønskede sig i fødselsdags gave. " en ny ko " han har en bamseko som snart ikke kan mere, men den har været hans tro følgesven i næsten 3 år nu..
som sagt så gjort.. jeg spørger ham inden vi tager derind om hvilken bamse han godt kunne tænke sig derindefra. og vi har jo været derinde og kigge et par gange og uden at tænke særlig længe over det er hans svar "En Hello Kitty." Vi kommer så derind og mødes med min søster som er gavegiveren, og vi går så sammen ind i build a bear mekka.. der er jo bamser og tøj over alt.. Villads får besked på at vælge en bamse, og han må vælge lige den han har lyst til... han går uden at vise interesse i andre bamser, lige hen mod der hvor alle de farverige bamser ligger. og han tager så en rigtig fin og flot lyserød Hello Kitty op, og siger. "Den her, den vil jeg gerne ha'" og så får vi en medarbejder til at hjælpe os..
Den får fyld i og et hjerte vi alle kysser på og nusser lidt på næsen for at den også kan blive lidt fjollet. og så skal bamsen i bad... Det gad han ikke... så han styrter over på en af stativerne, og finder så en læge taske.. "den skal den have" siger Villads.. så skal vi have fundet noget tøj til den. og der er intet der fanger Villads' opmærksomhed.. kun den der taske.. så jeg spørger ham om den skal være sygeplejerske ligesom mig.. og det synes han den skal..
så vi finder en hvid sygeplejerske skjorte og et par underbukser som den kan få på.
så skal bamsen jo have et navn, og vi spørger villads om hvad den skal hedde... han svarer "den skal hedde Villads" men det hedder du jo, siger jeg til ham. og så løber han væk. jeg siger for sjov til min søster... hvad med Beelsebeth.. og villads kommer stormende tilbage "Ja den skal hedde Elsebeth. så nu har Villads en flot ny lyserød Hello Kitty bamse som hedder Elsebeth..
og jeg er jo bare stolt af at have en dreng som vælger det han vil have... og jeg er glad for at vi ikke er bange for at det han leger med, påvirker ham på nogen som helst anden måde end positivt..
og så skal i jo heller ikke snydes for et billede..
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld