sindssygt ydmygende

hesøth skriver:

Roligt nu!

Det er en god rettesnor ikke at spise efter kl 20.

Og der er INGEN der dør af ikke at spise i 12 timer hen over natten.

Og der er jo ingen der siger, at du ikke kan gøre som det passer dig.

jeg er rolig. Men jeg har aldrig hørt at man ikke skal spise efter 20.

Ikke dø, men jeg kan sku blive rigtig syg.. har prøvet det. Så jeg ville blive fornærmet hvis der blev kommenteret om min spisning..

Anonym skriver:

jeg er overvægtig. jeg vejer 100 kilo og er 170 centimeter..

har ikke altid været overvægtig men i forbindelse med en masse hårde ting psykisk har jeg fået spiseforstyrrelsen bed (binge eating disorder). det er min måde at undertrykke en masse ubehagelige følelser på.

det er sindssygt hårdt at stå i og føles umuligt at komme ud af. har talt meget med min kæreste og forsøgt at forklare ham det. det med man spiser meget i det skjulte og er flov over ens madvaner (og krop).

har direkte bedt ham om ikke at blande sig i mine madvaner fordi det har den total modsatte effekt og får mig til at spise endnu mere i det skjulte og gør mig flov og ked af det. jeg har sagt det ikke er en kamp han kan presse mig ud i fordi det kræver at jeg får arbejdet ind til mine følelser. jeg har forsøgt at forklare at det ikke handler om maden men at maden bare er et symptom og en forsvarsmekanisme og derfor kan jeg ikke bare tage mig sammen og spise sundt.

i aften spiste vi aftensmad 18. kl 20.30 får jeg lyst til en rugbrød med ost - i det mindste ikke slik eller noget! jeg spiser af min rugbrød og så sidder han bare og glor på mig. spørger hvad der er og han siger "det er kun 2,5 time siden vi spiste hvor du sagde du var mæt, du kan da ikke allerede være sulten!"

nu er jeg bare så ked af det og ydmyget og er gået i seng uden at sige godnat. han har åbenbart ikke lyttet til noget af det jeg har forklaret ham om bed!! det kan godt ske han bare er bekymret, men når jeg direkte har sagt hvor negativt det påvirker mig når han blander sig, og hvordan det får mig til at spise mere fordi jeg skal undertrykke følelsen af at være flov og ydmyget. og at det bare gør jeg spiser endnu mere i det skjulte..

hold kæft jeg er ydmyget lige nu total grædefærdig! og sindssygt træt af at folk ikke fatter at bed er en spiseforstyrrelse ligesom bulimi og anoreksi. der er bare langt mindre forståelse for at man overspiser frem for den smule forståelse folk har for at sulte sig selv fordi de forstår ønsket om at leve op til det slanke ideal

Nu har jeg skimmet tråden igennem og jeg har tænkt en tanke som jeg ikke synes der er blevet nævnt. Håber du kan bruge den til noget ...

Jeg tror det er enormt voldsomt for din mand at du har det svært. Hans "job" er at passe på dig, men lige nu ved han simpelthen ikke hvad han skal gøre.

Jeg synes du skal trække vejret rigtig dybt og overveje om det måske var din mands (kiksede og upassende) måde at forsøge at få en dialog i gang. Ikke om hvor meget du spiser, men om hvorfor du spiste netop på det tidspunkt, hvor det jo (som jeg forstår dine svar) ikke handlede om sult. Jeg tænker at han måske ikke har nogen som helst anelse om hvordan han får spurgt ind til dine problemer, og derfor er det kommet helt forkert ud. Men måske har intentionen været den bedste. Han havde måske håbet at du havde sagt at du spiste fordi du havde det dårligt, så kunne han tilbyde at snakke med dig om det og passe på dig igen.
Hvad tænker du omkring det jeg har skrevet?

Nu har jeg lige skimmet tråden, og kan se stort set alle synes
kæresten er en røv undtagen VråJensen-

Nå men jeg har været indlagt på psyk.afdelingen for en del år siden, en del af mine problemer var at jeg spiste mig ud af mine problemer - så 130 kg fordelt på 165 cm, blev det til, og jeg var en "normalt" vægtig person før, jeg fik stress, det var stress der fik mig derud.

Nå men det jegvil frem til er at selvfølgelig skal han forstå, men man skal ikke nurse en psykisk syg, ved at sige det er også synd for dig, fordi det hjælper altså heller ingen steder. Og som med misbruger af mad, og har et tæt forhold til en tidligere misbruger af alkohol, som også er en "brist" så skal man jo ikke bare stå og sige ej det er synd for dig, ta et stykke kage/øl mere. Man kan sagtens ligge skylden over på andre for det man gør, men i sidste ende er det ens egen arm der køre op til munden om det er mad eller øl eller andet. Man skal selv tage ansvar for sit helbred. Og ja jeg er nok en kælling nu, men har selv været der, er der selv dagligt når jeg har en nedtur så skal jeg vitterlig slås for ikke at æde. Jeg gik i behandling efter jeg kom ud fra psyk, og gik det 1½ år, og da jeg fandt min davlærende stress faktor og fik det ud af mit liv, ja der tabte jeg 50 kg på under et år. om man æder eller sulter sig selv eller drkker så er det et symptom på at der er noget galt