Anonym skriver:
Jeg indrømmer gerne at jeg er sparsommelig for at få pengene til at række til de ting jeg gerne vil ha råd til.
Vi kan eksempelvis aldrig tage til noget sammen. Det er ok med mig at vi betaler hver for sig, men jeg vil da ikke altid betale for ham. Han inviterer mig ALDRIG ud til noget. Men han fortæller gladelig om at nu var han på tur der og der, eller nu har han været inde at spise det og det sted.
Hvis jeg siger at han da gerne må invitere mig med, siger han, joo det var da en ide. Men der sker ingenting.
Jeg er opvokset med en mor og far der har arbejdet sammen for at få tingene gjort færtig så de sammen kunne slappe af bagefter. Derfor undrer det mig så også når han ikke kan ta noget af sig selv.
Du lyder til at være opdraget ligesom mig.
Tror du ikke du på et tidspunkt bliver træt af at din kæreste ikke deltager sammen med dig?
Hvis det var omvendt (at min kæreste havde børn og jeg ikke) ville jeg da bidrage det jeg kunne. Både med praktisk hjælp og lidt penge hist og her.
Jeg forstår godt du ikke vil betale for alt, det ville jeg godt nok heller ikke selv..
Jeg forstår virkelig ikke han ikk et sted forstår din hentydning med at du gerne vil med? Og jeg synes ikke det er spor fedt overfor dig han sidder og fortæller dig om sine oplevelser, men du spinker og spare for at det hele hænger sammen, også du har råd til noget du gerne vil enten alene, med ham eller børnene ..
Heeh joo jeg har da været røv træt af det længe efterhånden, men han ka nu godt finde på når jeg har været i skole eller noget,så tager han hele huset og rydder op, gør rent både tørre støv af, støvsuger og vasker gulvene, samt tager opvasken. det dejligt at komme hjem til
er jeg syg er han nu også flink nok til at gøre nogle ting huset og hjælpe med maden. Men han er en af dem der godt kan lide at lave ting i haven, og jeg hader det, så det tager han sig helt og alene af
jeg røre sjældent en finger udenfor 
Men han har også nogle skavanker der virkelig gør at han ikke kan hjælpe mig med alle disse huslige ting desværre, og dem acceptere jeg, han hjælper mig da når han kan eller jeg beder ham, men ja igen det er sjældent, og et større problem ligger så også i min selvstændighed.. er det mig der laver mad så er det MIG der laver mad. Er der gæster skal de bestemt ikk hjælpe hverken med at tage af eller noget, jeg gør det selv, de ska ikk lave noget, jeg er dog begyndt at slippe det lidt igen, da min 17 årige svigerinde begyndte at snyde mig, hun fik mig efter maden til at fokusere på noget og wupti så tog hun sin tallerken og løb ud i køkkenet med den og skyllede den af, så ja jeg er da ved at slippe. Men som sagt jeg er meget selvstændig og det er med alt, samt lidt af en skide perfektionist, og beder sjældent om hjælp 
Helt sikkert, jeg ville også bidrage med ting hvis det var mig. Også ville jeg skide det kommune system så langt jeg kunne.. Det er alm pli! 