Det svære valg..:/

M_V skriver:

Jeg vil foreslå parterapi Det lyder som om der stadig er følelser, men du er frustreret over jeres skrantende forhold, og hans adfærd overfor dig og børnene.

Ærlig talt vil jeg ikke dømme dig, fordi du faldt i med en anden. Jeg læser det som om, at du mangler kærlighed og tryghed fra din mand, og derfor søgte det andet steds. Syntes ikke utroskab er fair, men det er heller ikke nok til at gå fra hinanden, når man har børn sammen (i min bog).

At du drømmer om en 3'er kan jeg heller ikke se noget galt i, men ville vælge at koncentrere mig om jeres forhold og jeres allerede 2 børn, inden du tænker i at sætte et barn mere i verden. Hvem ved måske ændre din mand mening, hvis i får det godt sammen igen og genfinder gnisten.


Fortæl ham om dine følelser, og forklar ham at du er ulykkelig og snak om hvad jeres muligheder er, for at få hjælp. Eller om han overhovedet har lyst til at fortsætte?

Syntes ikke man bare skal gå fra hinanden, jeg er tilhænger af at prøve alt for at redde sit forhold, hvor der er børn involveret. (Hvis der altså er nogle følelser at bygge videre på).

Endelig en det forstår mig... 

Jeg vil gøre alt for og redde forholdet, hvis bare jeg vidste hvad der kunne redde det!! Og vil bestemt ikke sætte et 3 barn til verden, så længe vi har det som vi har.. Det vil jeg ikke byde hverken barnet, os selv eller de to børn vi allerede har.. 

Anonym skriver:

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Sagen er den, at jeg bor sammen med min forlovede, på syvende år, vi har to små børn sammen, lækkert hus, osv.. Men forholdet, kører bare IKKE  

jeg kæmper en kamp, for og gøre ham glad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.. Han er altid sur eller brokker sig, råber af vores børn i al den tid han ser dem(han ser dem ca 2-2,5 timer hver dag), kan ikke tåle man siger ham imod eller ikke gør tingene, som han vil have det.

Vi har haft mange op og nedture i vores forhold, og kan bare mærke nu, at jeg er brugt, træt og altid ulykkelig Han vil intet lave sammen med mig eller vores børn, jeg skal tvinge ham til det.. Han tænker kun på sig selv og sine behov.. Han kan ikke forstå jeg virkelig ikke gider/orker sex med ham, men det er bare det eneste han tænker på og det er hårdt..

Vi er kommet så langt fra hinanden

For ca. 3 uger siden, skrev en sød fyr, som jeg sidder i bestyrelse med, vi faldt godt i snak, og mødtes et par gange.. Og det udviklede sig hurtigt, og vi vil rigtig gerne begge, lære hinanden bedre og kende, og evt. Blive til mere!! Vi havde en del tilfælles, omkring vores respektive forhold! Jeg havde det bare så godt og dejligt i hans selskab, men det gik desværre ikke, da han valgte, han gerne ville redde hans ægteskab(ja, han er gift), men han fortrød intet, og måske der en dag kunne blive mere mellem os. Jeg kan godt forstå han vil redde det, men hold k... Jeg savner hans kram og kys og snakken med ham :/ Vil gerne fortælle ham, hvordan jeg har det/føler, men vil jo ikke skræmme ham væk...

Ved godt, at det er forkert overfor min partner det jeg har gjort, men det føltes bare rigtigt! Normalt går jeg slet ikke ind for utroskab, og har aldrig gjort det før.. 

men ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Vi har kæmpet i vores forhold rigtig længe, og jeg har foreslået psykolog, parterapi, osv - men INTET vil han. Han lukker totalt af, og så har han så stort et temperament, som skræmmer båder pigerne og jeg! Den store har sagt til mig, at hun er bange for sin far.. Det var hårdt og høre  

Lige ledes er der også det, at jeg ønsker mig brændende et bare nr 3, og gerne snart, men han vil bare ikke have flere... Igen der, vil han have, at det skal gå efter hans hoved  

Han lyder ikke som en rar mand at leve sammen med 

kom væk med pigerne iog start på en selvstændig frisk. 

Se om du kan finde dig selv gør endnu et barn eller mand kommer ind i billedet

Anonym skriver:

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Sagen er den, at jeg bor sammen med min forlovede, på syvende år, vi har to små børn sammen, lækkert hus, osv.. Men forholdet, kører bare IKKE  

jeg kæmper en kamp, for og gøre ham glad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.. Han er altid sur eller brokker sig, råber af vores børn i al den tid han ser dem(han ser dem ca 2-2,5 timer hver dag), kan ikke tåle man siger ham imod eller ikke gør tingene, som han vil have det.

Vi har haft mange op og nedture i vores forhold, og kan bare mærke nu, at jeg er brugt, træt og altid ulykkelig Han vil intet lave sammen med mig eller vores børn, jeg skal tvinge ham til det.. Han tænker kun på sig selv og sine behov.. Han kan ikke forstå jeg virkelig ikke gider/orker sex med ham, men det er bare det eneste han tænker på og det er hårdt..

Vi er kommet så langt fra hinanden

For ca. 3 uger siden, skrev en sød fyr, som jeg sidder i bestyrelse med, vi faldt godt i snak, og mødtes et par gange.. Og det udviklede sig hurtigt, og vi vil rigtig gerne begge, lære hinanden bedre og kende, og evt. Blive til mere!! Vi havde en del tilfælles, omkring vores respektive forhold! Jeg havde det bare så godt og dejligt i hans selskab, men det gik desværre ikke, da han valgte, han gerne ville redde hans ægteskab(ja, han er gift), men han fortrød intet, og måske der en dag kunne blive mere mellem os. Jeg kan godt forstå han vil redde det, men hold k... Jeg savner hans kram og kys og snakken med ham :/ Vil gerne fortælle ham, hvordan jeg har det/føler, men vil jo ikke skræmme ham væk...

Ved godt, at det er forkert overfor min partner det jeg har gjort, men det føltes bare rigtigt! Normalt går jeg slet ikke ind for utroskab, og har aldrig gjort det før.. 

men ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Vi har kæmpet i vores forhold rigtig længe, og jeg har foreslået psykolog, parterapi, osv - men INTET vil han. Han lukker totalt af, og så har han så stort et temperament, som skræmmer båder pigerne og jeg! Den store har sagt til mig, at hun er bange for sin far.. Det var hårdt og høre  

Lige ledes er der også det, at jeg ønsker mig brændende et bare nr 3, og gerne snart, men han vil bare ikke have flere... Igen der, vil han have, at det skal gå efter hans hoved  

Så må du jo forlade din mand. Du må være ærlig og gå fra ham. Du sidder jo alligevel bare og venter på at den anden mand kommer tilbage til dig.
Jeg synes heller ikke du kan tillade dig at skrive til den anden mand nu hvor han godt vil redde sit ægteskab. Det er simpelthen for respektløst.
Så find ud af om du vil redde dit eller gå fra ham.
Har din mand altid være sur og haft meget temperament?

Anonym skriver:

Endelig en det forstår mig... 

Jeg vil gøre alt for og redde forholdet, hvis bare jeg vidste hvad der kunne redde det!! Og vil bestemt ikke sætte et 3 barn til verden, så længe vi har det som vi har.. Det vil jeg ikke byde hverken barnet, os selv eller de to børn vi allerede har.. 

Det er også en svær situation, det lyder da også til at du er kommet med nogle løsnings forslag til din mand, så i kan komme videre sammen. Og jeres forhold vil måske blive endnu stærkere end nogensinde. Der er altid bump på vejen i et forhold, det har jeg selv prøvet i mit.


Men ville foreslå manden det en gang til, og så ville jeg få passet børnene en aften, og så kan i have tid til at tale, tale og tale. Så håber jeg han kan se det fra din side, og gå med til at arbejde på forholde, så det kan fungere igen, for jer allesammens skyld. Det er så nemt bare at gå fra hinanden, syntes jeg. Og man kan sige at hvis det så stadig ikke lykkedes, og du stadig er ulykkelig, så har i forsøgt hvad i har kunne, og bagefter kan i ikke stå og tænke: "hvis vi dog bare havde prøvet, det og det".

mor:) skriver:

Så må du jo forlade din mand. Du må være ærlig og gå fra ham. Du sidder jo alligevel bare og venter på at den anden mand kommer tilbage til dig.
Jeg synes heller ikke du kan tillade dig at skrive til den anden mand nu hvor han godt vil redde sit ægteskab. Det er simpelthen for respektløst.
Så find ud af om du vil redde dit eller gå fra ham.
Har din mand altid være sur og haft meget temperament?

Jeg sidder sgu godt nok ikke bare og venter på en anden mand. 

M_V skriver:

Det er også en svær situation, det lyder da også til at du er kommet med nogle løsnings forslag til din mand, så i kan komme videre sammen. Og jeres forhold vil måske blive endnu stærkere end nogensinde. Der er altid bump på vejen i et forhold, det har jeg selv prøvet i mit.


Men ville foreslå manden det en gang til, og så ville jeg få passet børnene en aften, og så kan i have tid til at tale, tale og tale. Så håber jeg han kan se det fra din side, og gå med til at arbejde på forholde, så det kan fungere igen, for jer allesammens skyld. Det er så nemt bare at gå fra hinanden, syntes jeg. Og man kan sige at hvis det så stadig ikke lykkedes, og du stadig er ulykkelig, så har i forsøgt hvad i har kunne, og bagefter kan i ikke stå og tænke: "hvis vi dog bare havde prøvet, det og det".

Ja det er nemlig bare nemt og gå fra hinanden, og det jo ikke det jeg inderst inde ønsker, men er som sagt bare brugt, og aner snart ikke hvad jeg skal gøre.. 

Dejligt med en der ikke er fordømmende!

Anonym skriver:

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Sagen er den, at jeg bor sammen med min forlovede, på syvende år, vi har to små børn sammen, lækkert hus, osv.. Men forholdet, kører bare IKKE  

jeg kæmper en kamp, for og gøre ham glad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.. Han er altid sur eller brokker sig, råber af vores børn i al den tid han ser dem(han ser dem ca 2-2,5 timer hver dag), kan ikke tåle man siger ham imod eller ikke gør tingene, som han vil have det.

Vi har haft mange op og nedture i vores forhold, og kan bare mærke nu, at jeg er brugt, træt og altid ulykkelig Han vil intet lave sammen med mig eller vores børn, jeg skal tvinge ham til det.. Han tænker kun på sig selv og sine behov.. Han kan ikke forstå jeg virkelig ikke gider/orker sex med ham, men det er bare det eneste han tænker på og det er hårdt..

Vi er kommet så langt fra hinanden

For ca. 3 uger siden, skrev en sød fyr, som jeg sidder i bestyrelse med, vi faldt godt i snak, og mødtes et par gange.. Og det udviklede sig hurtigt, og vi vil rigtig gerne begge, lære hinanden bedre og kende, og evt. Blive til mere!! Vi havde en del tilfælles, omkring vores respektive forhold! Jeg havde det bare så godt og dejligt i hans selskab, men det gik desværre ikke, da han valgte, han gerne ville redde hans ægteskab(ja, han er gift), men han fortrød intet, og måske der en dag kunne blive mere mellem os. Jeg kan godt forstå han vil redde det, men hold k... Jeg savner hans kram og kys og snakken med ham :/ Vil gerne fortælle ham, hvordan jeg har det/føler, men vil jo ikke skræmme ham væk...

Ved godt, at det er forkert overfor min partner det jeg har gjort, men det føltes bare rigtigt! Normalt går jeg slet ikke ind for utroskab, og har aldrig gjort det før.. 

men ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Vi har kæmpet i vores forhold rigtig længe, og jeg har foreslået psykolog, parterapi, osv - men INTET vil han. Han lukker totalt af, og så har han så stort et temperament, som skræmmer båder pigerne og jeg! Den store har sagt til mig, at hun er bange for sin far.. Det var hårdt og høre  

Lige ledes er der også det, at jeg ønsker mig brændende et bare nr 3, og gerne snart, men han vil bare ikke have flere... Igen der, vil han have, at det skal gå efter hans hoved  

skal jeg være bund ærlig så synes jeg faktisk ikke at det er dig der skal tage det svære valg  synes du skal ligge kortene på bordet for din mand og tilstå din utroskab fordi et forhold med sådan et tillidsbrud i gemmerne er allerede dødsdømt  synes han uanset hans opførsel fortjener at tage valget om han ønsker at fortsætte et forhold med en der har været utro. og så tage stilling til om der så er noget at redde og om du også er indstillet på det. men det første valg må uden tvivl være hans 

når det så er sagt kan jeg godt forstå at du er træt at at leve med sådan en mand.. og kan slet ikke forstå at du kan overveje et barn nr 3 med ham hvis han ikke gider de 2 han i forvejen har og han er så temperamentsfuld overfor sine børn 

Hvis det havde været mig havde jeg helt klar råbt tilbage at det godt kunne være at han kan råbe og skabe sig åndssvag over for mig men hvis han gjorde det en gang til overfor sine børn var vi dem der var skredet for det skal de ligegodt ikke ligge ansigt til  det holder bare ikke at børn er bange for deres forældre...  ØV han trænger til en omgang dannelse 

Anonym skriver:

Jeg sidder sgu godt nok ikke bare og venter på en anden mand. 

Well det er det du skriver. Du vil gerne skrive til ham men er bange for at skræmme ham væk.

Anonym skriver:

Endelig en det forstår mig... 

Jeg vil gøre alt for og redde forholdet, hvis bare jeg vidste hvad der kunne redde det!! Og vil bestemt ikke sætte et 3 barn til verden, så længe vi har det som vi har.. Det vil jeg ikke byde hverken barnet, os selv eller de to børn vi allerede har.. 

Det er svært at læse ud fra dine første indlæg, at der er noget som helst tilbage at redde. Du skriver intet - absolut intet - positivt om din mand, og han lyder virkelig ikke som en, det er værd at bruge sit dyrebare liv og sin kærlighed på. 

Du virker til at lyve for dig selv - i første indlæg er det ham, der bremser for dit ønske om et barn til, og senere skriver du, at du slet ikke vil have et barn med ham. Du vil gerne genetablere kontakten med den anden mand, men du sidder ikke og venter på ham. 

Jeg forstår udmærket, at det er angstprovokerende at forlade sin mand, og at du delvist prøver at holde fast og redde, hvad reddes kan, men med mindre, der er andet og mere i din mand end det, du beskriver, så synes jeg, at du for dine børns skyld skal gå. Senere - når du er godt ovre dén hurdle - kan du finde kærligheden igen og endnu senere måske få et barn mere - men i den rækkefølge. Det skylder du både dine børn og dig selv. 

Held og lykke med det. 

Anonym skriver:

Ja det er nemlig bare nemt og gå fra hinanden, og det jo ikke det jeg inderst inde ønsker, men er som sagt bare brugt, og aner snart ikke hvad jeg skal gøre.. 

Dejligt med en der ikke er fordømmende!

Kan godt forstå du er brugt og ikke er lykkelig som tingene er lige nu, din mand lyder også til at have et problem, og det bliver han simpelthen nødt til at arbejde på. Det er bare svært hvis han ikke ønsker det. Men derfor skal du også fortælle ham om dine tanker omkring jeres forhold og få ham til at forstå, at det er alvor.

At du har været ham utro, det havde jeg ikke fortalt ham. Det ser jeg faktisk ingen grund til, udover at han nok vil blive utrolig såret og vred, hvilket er forståeligt! Jeg ville ikke vide hvis min mand havde haft et enkelt sidespring og fortrudt bagefter. Dårlig samvittighed er straf nok for den der har haft et sidespring, tror jeg. Så længe det ikke sker igen.

Håber du finder lykken igen med din mand, og i kan komme ud på den anden side stærkere sammen. Og hvis det ikke lykkedes at redde forholdet, så er der en verden fuld af søde mænd derude