Det svære valg..:/

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Sagen er den, at jeg bor sammen med min forlovede, på syvende år, vi har to små børn sammen, lækkert hus, osv.. Men forholdet, kører bare IKKE  

jeg kæmper en kamp, for og gøre ham glad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.. Han er altid sur eller brokker sig, råber af vores børn i al den tid han ser dem(han ser dem ca 2-2,5 timer hver dag), kan ikke tåle man siger ham imod eller ikke gør tingene, som han vil have det.

Vi har haft mange op og nedture i vores forhold, og kan bare mærke nu, at jeg er brugt, træt og altid ulykkelig Han vil intet lave sammen med mig eller vores børn, jeg skal tvinge ham til det.. Han tænker kun på sig selv og sine behov.. Han kan ikke forstå jeg virkelig ikke gider/orker sex med ham, men det er bare det eneste han tænker på og det er hårdt..

Vi er kommet så langt fra hinanden

For ca. 3 uger siden, skrev en sød fyr, som jeg sidder i bestyrelse med, vi faldt godt i snak, og mødtes et par gange.. Og det udviklede sig hurtigt, og vi vil rigtig gerne begge, lære hinanden bedre og kende, og evt. Blive til mere!! Vi havde en del tilfælles, omkring vores respektive forhold! Jeg havde det bare så godt og dejligt i hans selskab, men det gik desværre ikke, da han valgte, han gerne ville redde hans ægteskab(ja, han er gift), men han fortrød intet, og måske der en dag kunne blive mere mellem os. Jeg kan godt forstå han vil redde det, men hold k... Jeg savner hans kram og kys og snakken med ham :/ Vil gerne fortælle ham, hvordan jeg har det/føler, men vil jo ikke skræmme ham væk...

Ved godt, at det er forkert overfor min partner det jeg har gjort, men det føltes bare rigtigt! Normalt går jeg slet ikke ind for utroskab, og har aldrig gjort det før.. 

men ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Vi har kæmpet i vores forhold rigtig længe, og jeg har foreslået psykolog, parterapi, osv - men INTET vil han. Han lukker totalt af, og så har han så stort et temperament, som skræmmer båder pigerne og jeg! Den store har sagt til mig, at hun er bange for sin far.. Det var hårdt og høre  

Lige ledes er der også det, at jeg ønsker mig brændende et bare nr 3, og gerne snart, men han vil bare ikke have flere... Igen der, vil han have, at det skal gå efter hans hoved  

Altså lige det sidste afsnit får mig til at tænke WTF

Du vil have en anden mand. Du er endda utro med ham.

Ham du har råber og skriger,skræmmer jeres børn ,gider jer ikke og du orker ikke sex med ham.

MEN du vil alligevel lige have et barn mere med ham!

Prøv lige at læs dit indlæg igen,og spørg så dig selv om du virkelig synes det er en god ide!

Du skriver at du ønsker nummer 3, og det vil han ikke "men igen skal det gå efter hans hovede"

Synes ærlig talt ikke du kan være bekendt at klage over han ikke ønsker nummer 3, du har været manden utro, og vil højest sandsynlig gå fra ham. Hvordan kan du så overhovedet tænke på at sætte nummer 3 i verden, især når jeres forhold går så skidt som det gør.. Jeg synes ærlig talt din mand fortjener sandheden om dit utroskab, også må han vælge om han ønsker at blive med dig..

Men igen, hvad bliver du for??
Pga drømmen om kernefamilien?

Carina:-) skriver:

Altså lige det sidste afsnit får mig til at tænke WTF

Du vil have en anden mand. Du er endda utro med ham.

Ham du har råber og skriger,skræmmer jeres børn ,gider jer ikke og du orker ikke sex med ham.

MEN du vil alligevel lige have et barn mere med ham!

Prøv lige at læs dit indlæg igen,og spørg så dig selv om du virkelig synes det er en god ide!

Ved det med et barn mere, ikke er til og forstå.. Men ønsker mig et 3 barn, MEN det skal, være med en som gider sin familie, børn og være der for dem, og behandle dem med respekt... Hvis du forstår?? så nej, ønsker ikke barnet med ham, pga. Den måde han er på..

VråJepsen skriver:

Du skriver at du ønsker nummer 3, og det vil han ikke "men igen skal det gå efter hans hovede"

Synes ærlig talt ikke du kan være bekendt at klage over han ikke ønsker nummer 3, du har været manden utro, og vil højest sandsynlig gå fra ham. Hvordan kan du så overhovedet tænke på at sætte nummer 3 i verden, især når jeres forhold går så skidt som det gør.. Jeg synes ærlig talt din mand fortjener sandheden om dit utroskab, også må han vælge om han ønsker at blive med dig..

Men igen, hvad bliver du for??
Pga drømmen om kernefamilien?

3 barn har vi snakket om de sidste to år ca... 

Og ved ikke hvad jeg vil.. Elsker ham, og vil ham gerne.. Men kan ikke leve med den måde han bliver ved med og behandle sine børn og jeg på

Anonym skriver:

3 barn har vi snakket om de sidste to år ca... 

Og ved ikke hvad jeg vil.. Elsker ham, og vil ham gerne.. Men kan ikke leve med den måde han bliver ved med og behandle sine børn og jeg på

Så lad vær med at snak om det 3 barn.. Det ville da være synd for barnet at sætte det i verden til det forhold i har..

Du aner jo ikke om du vil manden, du ved bare du ikke vil hans opførsel.. Så må du jo snakke med ham og få ham til at evt søge hjælp mod sin vrede.. Ellers må du forlade ham og komme videre.

Men at du har valgt at være utro og holder det hemmeligt og stadig går med baby planer.. Er mig helt uforstående..

Heldigvis har din mand da sagt nej til det 3 barn, det lyder fornuftigt.

Anonym skriver:

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Sagen er den, at jeg bor sammen med min forlovede, på syvende år, vi har to små børn sammen, lækkert hus, osv.. Men forholdet, kører bare IKKE  

jeg kæmper en kamp, for og gøre ham glad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.. Han er altid sur eller brokker sig, råber af vores børn i al den tid han ser dem(han ser dem ca 2-2,5 timer hver dag), kan ikke tåle man siger ham imod eller ikke gør tingene, som han vil have det.

Vi har haft mange op og nedture i vores forhold, og kan bare mærke nu, at jeg er brugt, træt og altid ulykkelig Han vil intet lave sammen med mig eller vores børn, jeg skal tvinge ham til det.. Han tænker kun på sig selv og sine behov.. Han kan ikke forstå jeg virkelig ikke gider/orker sex med ham, men det er bare det eneste han tænker på og det er hårdt..

Vi er kommet så langt fra hinanden

For ca. 3 uger siden, skrev en sød fyr, som jeg sidder i bestyrelse med, vi faldt godt i snak, og mødtes et par gange.. Og det udviklede sig hurtigt, og vi vil rigtig gerne begge, lære hinanden bedre og kende, og evt. Blive til mere!! Vi havde en del tilfælles, omkring vores respektive forhold! Jeg havde det bare så godt og dejligt i hans selskab, men det gik desværre ikke, da han valgte, han gerne ville redde hans ægteskab(ja, han er gift), men han fortrød intet, og måske der en dag kunne blive mere mellem os. Jeg kan godt forstå han vil redde det, men hold k... Jeg savner hans kram og kys og snakken med ham :/ Vil gerne fortælle ham, hvordan jeg har det/føler, men vil jo ikke skræmme ham væk...

Ved godt, at det er forkert overfor min partner det jeg har gjort, men det føltes bare rigtigt! Normalt går jeg slet ikke ind for utroskab, og har aldrig gjort det før.. 

men ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Vi har kæmpet i vores forhold rigtig længe, og jeg har foreslået psykolog, parterapi, osv - men INTET vil han. Han lukker totalt af, og så har han så stort et temperament, som skræmmer båder pigerne og jeg! Den store har sagt til mig, at hun er bange for sin far.. Det var hårdt og høre  

Lige ledes er der også det, at jeg ønsker mig brændende et bare nr 3, og gerne snart, men han vil bare ikke have flere... Igen der, vil han have, at det skal gå efter hans hoved  

Jeg er ikke ude på at dømme nogen overhovedet.
Nu hvor du har været din mand utro synes jeg det lyder til, at det forhold er slut. For alles bedste ville det være en god ide, at få det afsluttet, da det lyder til, at der er alt for mange problemer involveret. Det, at jeres ældste datter er bange for sin far er nok til, at jeg ville gå fra min kæreste. Det er så vigtigt, at ens børn finder tryghed hos sine forældre og den er svær at opbygge hvis der ikke bliver gjort noget ved det hurtigst muligt. Jeg var bange for min far i mange år fordi hans temperament trådt i kraft ofte/hver gang jeg var på besøg og det har gjort, at jeg den dag i dag ikke har det tætte bånd som jeg ønsker (Elsker min far).
Hvis jeg var min kæreste utro (som ikke sker) vil det være fordi, at mine følelser for ham er væk og ingen interesse havde for at kæmpe/få det til at fungerer.
Du er selvfølgelig den eneste der ved hvad der er bedst men det lyder til, at jeres kærlighed for hinanden er et afsluttet kapitel

Hvis du bare føler for at gå ind i et andet forhold og børnene er bange for ham, som ting er nu ..... så er det på tide at gøre noget drastisk. Det der er ikke godt for nogen af jer!

Hvis det at arbejde med forholdet ikke er en mulighed, så må du til at vurdere, hvad du ellers kan gøre for at komme ud af en fastlåst situation.

Uanset, hvis du ikke ønsker at fortsætte i forholdet med ham, så gør både ham og dig selv den tjeneste at afslutte det, før du går videre på andre fronter. Utroskab giver langtidsskader for jer begge, og det giver et vanvittig dårlig grundlag for det samarbejde, I er nødt til at have pga børnene!

Jeg vil foreslå parterapi Det lyder som om der stadig er følelser, men du er frustreret over jeres skrantende forhold, og hans adfærd overfor dig og børnene.

Ærlig talt vil jeg ikke dømme dig, fordi du faldt i med en anden. Jeg læser det som om, at du mangler kærlighed og tryghed fra din mand, og derfor søgte det andet steds. Syntes ikke utroskab er fair, men det er heller ikke nok til at gå fra hinanden, når man har børn sammen (i min bog).

At du drømmer om en 3'er kan jeg heller ikke se noget galt i, men ville vælge at koncentrere mig om jeres forhold og jeres allerede 2 børn, inden du tænker i at sætte et barn mere i verden. Hvem ved måske ændre din mand mening, hvis i får det godt sammen igen og genfinder gnisten.


Fortæl ham om dine følelser, og forklar ham at du er ulykkelig og snak om hvad jeres muligheder er, for at få hjælp. Eller om han overhovedet har lyst til at fortsætte?

Syntes ikke man bare skal gå fra hinanden, jeg er tilhænger af at prøve alt for at redde sit forhold, hvor der er børn involveret. (Hvis der altså er nogle følelser at bygge videre på).

Anonym skriver:

Åh, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Sagen er den, at jeg bor sammen med min forlovede, på syvende år, vi har to små børn sammen, lækkert hus, osv.. Men forholdet, kører bare IKKE  

jeg kæmper en kamp, for og gøre ham glad og tilfreds, men lige lidt hjælper det.. Han er altid sur eller brokker sig, råber af vores børn i al den tid han ser dem(han ser dem ca 2-2,5 timer hver dag), kan ikke tåle man siger ham imod eller ikke gør tingene, som han vil have det.

Vi har haft mange op og nedture i vores forhold, og kan bare mærke nu, at jeg er brugt, træt og altid ulykkelig Han vil intet lave sammen med mig eller vores børn, jeg skal tvinge ham til det.. Han tænker kun på sig selv og sine behov.. Han kan ikke forstå jeg virkelig ikke gider/orker sex med ham, men det er bare det eneste han tænker på og det er hårdt..

Vi er kommet så langt fra hinanden

For ca. 3 uger siden, skrev en sød fyr, som jeg sidder i bestyrelse med, vi faldt godt i snak, og mødtes et par gange.. Og det udviklede sig hurtigt, og vi vil rigtig gerne begge, lære hinanden bedre og kende, og evt. Blive til mere!! Vi havde en del tilfælles, omkring vores respektive forhold! Jeg havde det bare så godt og dejligt i hans selskab, men det gik desværre ikke, da han valgte, han gerne ville redde hans ægteskab(ja, han er gift), men han fortrød intet, og måske der en dag kunne blive mere mellem os. Jeg kan godt forstå han vil redde det, men hold k... Jeg savner hans kram og kys og snakken med ham :/ Vil gerne fortælle ham, hvordan jeg har det/føler, men vil jo ikke skræmme ham væk...

Ved godt, at det er forkert overfor min partner det jeg har gjort, men det føltes bare rigtigt! Normalt går jeg slet ikke ind for utroskab, og har aldrig gjort det før.. 

men ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Vi har kæmpet i vores forhold rigtig længe, og jeg har foreslået psykolog, parterapi, osv - men INTET vil han. Han lukker totalt af, og så har han så stort et temperament, som skræmmer båder pigerne og jeg! Den store har sagt til mig, at hun er bange for sin far.. Det var hårdt og høre  

Lige ledes er der også det, at jeg ønsker mig brændende et bare nr 3, og gerne snart, men han vil bare ikke have flere... Igen der, vil han have, at det skal gå efter hans hoved  

Kan se du har foreslået parterapi for din mand, samt psykolog. Så ville jeg nok stille et ultimatum, hvis han ikke ønsker at redde noget eller gøre noget ved sin adfærd.