Anonym skriver:
Føler mig så alene i denne tid.
Ved slet ikke hvor jeg skal starte. Kan mærke vores forhold slet ikke kører som det skal. Ingen af os er glade. Og vi snakker efterhånden sjældent ordenligt sammen. Hvis - ender det oftes med vi snærer ad hinanden.
de sidste 14 dage har virkelig ikke været rare at komme igennem. Prøver som så mange gange , at få en dialog igang men har desværre en mand som klapper i som en østers.
Kan virkelig ikke se hvordan vi skal løse dette, hvis vi ikke for snakket om tingene. Men ender altid med det er mig som sidder og snakker.
gud hvor jeg savner nogle gode veninder at tale med. Eller en familie at gå til. Føler mig så alene. Savner nogen der kan lytte , måske komme med gode råd.
Hvad gør i andre ?? Hvis I har problemer ?
deler i dem med nogen ?
går efterhånden med en kæmpe knude i maven. Og har allermest lyst til bare at smutte. Men det kan jeg selvfølgelig ikke bare gøre af hensyn til børnene.
Ved slet ikke hvordan vi kommer videre.
Puha...var igennem nøjagtigt det samme med min eksmand... du kan nok gætte dig til hvad det endte med 
Han klappede også bare i og efter hans mening gjorde han alt hvad han kunne magte for at få det til at fungere...på trods af at han ikke gad sex og til sidst ikke længere ville kysse, nusse og endte med at sove på sofaen de fleste nætter...det var åbenbart hans idé om at gøre sit bedste.
Samtidig mente han at det kun var mig der havde et problem med vores forhold, efter hans mening kørte det fint nok, og når jeg spurgte ham om han var tilfreds, så var han... Men da jeg så endelig gjorde det forbi, så sagde han med det samme at han var enig i at det var den bedste løsning. Jeg følte næsten at jeg bare havde spildt al den tid jeg havde kæmpet fordi han i bund og grund havde givet op for længe siden 
Anmeld
