Anonym skriver:
Jeg havde en rigtig øv oplevelse i VS idag.
Min mand sidder ved et bord og jeg på en bænk lidt længere væk. Mit barn går hen til sin far og idet han gør det, sidder der et andet barn ved bordet som stikker ham i ansigt med en saks. Mit barn græder og kommer hen til mig. Min mand er helt i chok, der bliver sagt hurtigt fra pædagogen at det gør man ikke også bliver saksen fjernet. Heldigvis en med rund kant. Alt opmærksomhed gik faktisk til det her barn alt den tid vi var der, med han var en bølle. Rev og slog umotiveret de andre der sad og tegnede osv.
Da vi senere kommer ned, ser vi så den har ramt 1 cm under øjet og han er helt blå. (Vi så ikke han blev ramt der tidligere på dagen)
Min mand går simpelthen til lederen og siger dette, for det barn der stak er virkelig strid ved alle børnene. Barnet har været ond ved mit barn flere gange og har set også ved andre børn. Og overhørte en far der talte med sin datter, hvor datteren fortalte at barnet havde været ondt igen. Lederen bekræfter, der er rigtig mange problemer med barnet, der er ekstra opmærksomhed på ham.
Det ender faktisk med moderen kommer ind i samtalen og går fuldstændig i forsvarsposition og fik egentlig kun sagt 'jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, det forstår en 3 årig jo ikke' 
også blev det ikke til mere.
Nu sidder jeg bare en følelse af, jeg overhovedet ikke har lyst til at sende mit barn derned pga det her barn. Og jeg er sgu da pisse bange for at jeg får en opringning om mit barn har fået stukket en saks i øjet eller lign.
Og ja, jeg ved godt børn bider, skubber og river osv. Men slet ikke i stil med det her barn.
Åhhh trængte bare til at lette mit hjerte og hvor er jeg bare overlykkelig for den ikke ramte ham i øjet.
Undskyld det blev langt. Håber det er forståeligt.
Glædelig jul
Vil starte med af give min ufarvet holdning så har ikke læst de andre svar endnu...
Kam sagtens forstå at pædagogen på stuen fokusere på det andet barn da i jo, begge forældre er der til at tage jer af jeres barn. Episoden er voldsom men kunne ske alle steder det tvivler jeg ikke på, med mindre der er forbud om brug af sakse..
Min grund holdning er at ingen børn er onde eller foretager onde handlinger, det er en meget umoden og uobjektiv udtalelse at komme med synes jeg, og det vil nok farve mit syn lidt af hvor objektiv du måske kan være af situationen..
Der er tydeligvis et barn der har det dårligt i gruppen, lederen og pædagogen er opmærksomme på dette, hvad skal man mere gøre? Jeg er mere bekymret for det barn end for jeres.
Kan godt forstå den anden mor går i forsvar hvis din mand har sgået og talt med lederen om hendes barn uden hendes tilstedeværelse og hun så dumper ind. Det ee nok svært ikke at være i forsvar.. og hun kan jo ikke gære noget ved det skete og hun gør sikkert hvad hun magter for sit barn... Og hun udtrykker afmagt ig siger disideret at hun ikke ved hvad hun skal gøre.. Det er da ærlig snak...
Har du mistet tilliden til institutionen synes jeg i skal bede om et møde og finde ud af hvad I skal gøre fremadrette for at genopbygge tilliden..
