CH2012 skriver:
Det forstår jeg virkelig godt. Sådan har jeg det også på mange punkter. Min kæreste og jeg har snakket om at vente med at fortælle noget næste gang, til jeg har fået overstået nf-scanningen, for så er det måske ikk ligeså virkeligt, som hvis flere ved det... Så går vi måske ikk og skruer forventningerne op... Hvis du forstår?
Det gør jeg. Vi var dog ikk i tvivl om at det for os var vigtigt at fortælle vores forældre det tidlogt( ja faktisk ligeså snart vi selv vidste det), da vi ikk havde fortalt det til nogen dengang jeg mistede hvilket resulterede i der ikk var nogen at snakke med om det. Dog ringede vi om aften til vores forældre og sagde jeg havde været gravid og at jeg havde mistet, så de alle vidste hvorfor vi ikk var i tip top humør.(fandt ud af det midt november så kunne lige passe med nf før juleaften så vi kunne fortælle alle det der, men vi nåede aldrig så langt).
Da jeg så blev gravid anden gang, kunne jeg bare mærke jeg havde brug for at sige det med det samme. Kunne ikk klare hvis jeg skulle stå i samme situation igen og ik have nogen at snakke med. Jo jeg havde manden, men havde bare brug for min mor også. Heldigvis skete der ikk andet anden gang end at vi fik en smuk dreng ud af det :-)
Men synes i skal mærke efter hvad der er det rigtige for jer.
Vi sagde det kun til forældre og søskende i starten andengang, til de aller nærmeste venner efter nf og til facebook da jeg var 18 uger henne.
Anmeld
