Jeg kan godt forstå hvis du bliver frustreret over de samværsvilkår. Selvom du vinder ved at være bopælsforælder, så er der stadig et behov for at kunne planlægge sin hverdag nogenlunde, så man kan få pustet ud og samlet energi.
Det lyder som om, at din søns far gør som han nu gør, og så passer du ind efter ham. Selvom han skal passe sit arbejde, så kan jeg godt forstå hvis du savner lidt fleksibilitet og tegn på vilje til at samarbejde.
Jeg er selv alene med en lille purk på 2,5 og jeg kan sagtens se alle fordelene, jeg vil ikke bytte, men dermed ikke sagt, at det ikke kan være hårdt, og det er selvom faderen har sønnen fast på samvær og er noget mere fleksibel end i din situation.
Vh. Louise
Anmeld