Giraffen skriver:
... ang kontanthjælpen
Jeg spørger undrende og vil gerne blive klogere!
Men hvad er årsagerne til at I, der er på kontanthjælp, er det?
jeg spørger fordi jeg troede at kontanthjælp var en midlertidig løsning?
Jeg spørger fordi jeg er splittet og tror jeg er uvidende. Min umiddelbare logik siger mig nemlig at alle mennesker med en smule fornuft oveni er medlem af en fagforening og en A-kasse og derfor burde være dagpenge-berettiget
Jeg spørger, fordi jeg tænker ved mig selv, at de mennesker, der er kronisk syge er på "sygepenge" eller på pension?
Og de, der er arbejdsløse og har opbrugt deres dagpenge men er arbejdsdygtige tager vel det arbejde/uddannelse/andre muligheder der er? - for der er arbejde (måske ikke den rette løn eller titel, men arbejdet er derude)!
Sådan er logikken i mit hoved, og i den forstand giver det rigelig god mening at KH er sat ned, da det skal være en midlertidig løsning og ikke en levevej (for det har samfundet bare ikke råd til, hvor end det gerne ville)
MEN... et eller andet sted i vores samfund må kæden være hoppet af - og det er der jeg tænker at I, der sidder på KH kan hjælpe med at udvide min horisont
For hvad er det jeg overser - hvad er det for skæbner, der sidder klemt fast i denne KH?
Jeg vil gerne blive klogere på debatten og det bliver man bedst ved at spørge 
Om I holder tonen pæn eller ej er mig sådan set lige meget, men jeg vil meget gerne lidt dybere ind under huden på lige præcis DE her spørgsmål, så hvis jeres kommentarer stikker heeelt i en anden retning, så må I gerne skrive dem et andet sted, så vi kan holde os lidt på sporet
Et ultra kort svar kunne være, at det kan være den slags skæbner, som er så syge rent psykisk at de ikke kan passe et helt almindeligt arbejde, uanset hvilket det måtte være, fordi de hverken kan huske fra tud til røv, eller holde styr på hvad der er op og ned på dem selv, og altså derfor heller ikke få udfyldt og afleveret diverse papirer til tiden som NOGEN gange kan gøre at man ikke er på lige nøjagtig kontanthjælp.
Den slags mennesker kan nemlig ikke få hjælp. I hvert fald ikke hvis det er voksne mennesker. OG det er mennesker på kontanthjælp jo ofte.... På papiret i hvert tilfælde....
Det står dog klart at man selvfølgelig kan få hjælp, hvis man står med en løkke om halsen. Men så skal man så også bare lige være klar over at man skal kunne bære diverse trusler om at få fjernet børn og så videre fordi man kan jo ingenting, du er intet værd, og nu skal vi nok fikse dig, hvis vi gider, men først skal du lige igennem denne her undersøgelse og en milliard mere, og i mellemtiden vil vi altså behandle dig som om du ikke fejler noget som helst.
Hvis man ikke har råd til at få hjælp, ved egen hjælp. Eller på anden måde overskud til bare at gøre noget så er det satmer svært at bevæge sig fremad, især i et system som IKKE er indrettet til at gøre ist bedste for at hjælpe dig videre der hvor du KAN komme videre.
Og har man ikke en diagnose er man jo bare hypokonder, for diagnoser det er da sådan noget der falder ned fra skyerne, og giver grønt lys for alle mulige andre former for "løn" end kontanthjælp.
Nåh, men faldt diagnosen ikke ned fra skyerne, så sender vi jo bare de her "slet-ikke-syge-mennesker" ud i verden for at udføre diverse slavejobs, som aaaaalle og enhver jo kan gøre med lukkede øjne, for det er HELT sikkert noget der styrker selvtilliden. Især hvis arbejdsgiver bagefter siger 'desværre, vi kan sgu ikke bruge syge mennesker her hvis vi selv skal betale for dig'.
Og bedst som den syge tænker 'okay, jeg alder som ingenting, jeg har det vel så meget bedre end så mange andre, måske skulle jeg bare kæde mig skide lækkert, tage det store venlige smil på, og smutte til den skide fest/familietamtam' Så sidder man netop der, med det store smil på, fordi man havde held til, om ikke andet, at gemme det virkelige liv lidt i skuffen der hjemme, og så sidder der gudhjælpemig folk og siger 'nåh, men du ser da ikke syg ud, kunne du ikke bare..........' Så kan man nemlig lige forklare det endnu engang....
OG for at sætte prikken over i'et, skal man huske at forklare det til samtlige af de sagsbehandlere du kan nå igennem på x antal måneder/år..... For sådan nogle sagsbehandlere sidder nemlig ikke på samme pind ret længe. Og bedst som du møder en du glad for og har god kemi med, sker der noget i dit eget liv, så du IGEN får ny sagsbehandler, fordi nu tilhører du jo en helt anden gruppe......
Seriøst. Det der med sygdom, kronisk eller ej, og om det er fysisk eller psykisk, og hvor man får sine penge fra. Det er simpelthen bare ikke let. Og ja, selvfølgelig er der jobs hvis man ikke er kræsen. Men så er der også bare de mennesker som ingen vil have....
Sig hej til mig 
Sorry, det blev sgu ikke rigtig kort vel... Nå, men det var heller ikke for at hakke på dig, det var egentlig kun fordi jeg ikke har tålmodighed til den fine pyntede indpakkede og udpenslede version. For der er SÅ super vildt mange lag i det der, og hvert eneste menneske har sine grunde til hvorfor det går sådan eller sådan for dem, og ingen bør stå til ansvar over for hele landet.
Hvis mit indlæg er volapyk, så se blot bort fra det, for jeg orker nemlig faktisk ikke udpensle det mere. Det er blot en blanding af personlige oplevelser, og hvordan jeg har set andre folk blive behandlet og kastet rundt i systemet....
