Der er noget jeg ikke forstår!

Giraffen skriver:

man må sige at de med den nye reform så måske kan få "skræmt" folk til at huske den a-kasse

for igen - i samfundets perspektiv er det nemlig dyrere at have folk på kh end på dagpenge

Ja jeg synes også den nye reform er OK, det har tvunget min kæreste i gang med udd som han måske ikke ville havde taget ellers... Og vi SKAL kunne klare os på 2x su..

Og ja det er dyrt, men når man med fuldtidsjob ikke har mere end 10.000 udbetalt bruger man ikke de 1000, kun på a-kasse

Jeg kan da svare for os herhjemme. Vi er desværre begge på kh. Min historie kort: mor døde da jeg var 7, mobning i fra mors død og hele vejen igennem folkeskole, voldig storbror og overgreb, fik fuldtidsarbejde som 17 årig og flyttede hjemmefra kort tid efter. Efter mit folkeskole forløb er min tillid og lyst til skolegang ikke eksisterende, jeg for en depression nærmest første dag på skolen og har derfor gået på hele 5 uddannelse, men holder maks et halv år og går så ned med stress og depression. Når så startede kort efter min 18 års fødselsdag på min 2. uddannelse og var derfor ikke dagpenge berettet. Stoppede efter 4 måneder, grundet psyken. Vikar jobs i et halv år (ikke dagpenge berettet). 3. Uddannelses start, stoppede efter 8 måneder, igen psyke og en fraværs procent på cirka 60%. 1 måned kontanthjælp og fik så et sommerjob, igen ikke dagpenge berettet. 4. Uddannelses start, sygemeldes efter 8 måneder, da jeg ventede tvillinger og har en hofteskade, som jeg har glemt at nævne før, den kom som 11 årig og gør, at jeg ikke kan regne med et langt liv på arbejdsmarkedet. Min ene pige døde i 21. uge og jeg gik ned med sorg. Da min anden datter blev et år startede jeg på 5. uddannelse, flyttede fra kæresten, blev deltidssygemeldt efter 3 måneder og måtte helt opgive efter 6 måneder, det er snart et år siden nu (og er imellem tiden flyttet sammen med kæresten igen, kunne ikke undvære ham ) og går i aktivering 21 timer i ugen og har igen begyndede stress symptomer, men vuderes til at lave uddannelses klar fra 1. januar, SELVOM JEG ER SYGEMELDT ENDNU. Men gider ikke kh mere og har søgt optagelse på min 6. uddannelse til januar, hvor der ikke er særlig meget skolegang og håber på det bedste (det er "selvfølgelig" uden nogen hjælp/støtte fra kommunen).

Kæresten: far døde da han var 16 efter 3 års sygdomsforløb, så hans psyke er ikke så god heller og han lider af belastningsreaktion og har tilbagevendende stress også. Han har også svært ved skole, men han har fået en HF og HGS, men dumpende i dansk, så kan ikke rigtigt komme ind på nogle universiteter, men han kan heller ikke holde til det, da hans psyke er så ustabil.

Kan man bare lidt eller vil man kunne det indenfor 3 år, så ryger man på KH, er der bare en lille bitte chance for at blive rask, så er førtidspension umuligt, sygedagpenge er kun muligt i 2 år, hvis man intet kan i de to år, kan du holde til 5 timer i uge fx, så hedder det KH og aktivering osv.

Håber det gav lidt indsigt i nogle grunde til man hænger midt i mellem..

Tilføjelse, kæresten har grundet belastnings reaktionen ikke kunne varetage et fuldtids arbejde længe nok til dp og Hf og Hgs giver heller ikke muligheden, da de ikke er nogle reele uddannelser, men bare skoleforløb...

Glad Giraf skriver:

Ja jeg synes også den nye reform er OK, det har tvunget min kæreste i gang med udd som han måske ikke ville havde taget ellers... Og vi SKAL kunne klare os på 2x su..

Og ja det er dyrt, men når man med fuldtidsjob ikke har mere end 10.000 udbetalt bruger man ikke de 1000, kun på a-kasse

for mig at se er de 442,- man kan få det til

( http://www.ase.dk/loenmodtager) 

ikke værd at gamble om

Men synes faktisk det er fint hvis man kan tvinge folk til at få den a-kasse, så staten ikke skal betale for at folk har prioriteret anderledes økonomisk

 

Kofoed. skriver:

Jeg kan da svare for os herhjemme. Vi er desværre begge på kh. Min historie kort: mor døde da jeg var 7, mobning i fra mors død og hele vejen igennem folkeskole, voldig storbror og overgreb, fik fuldtidsarbejde som 17 årig og flyttede hjemmefra kort tid efter. Efter mit folkeskole forløb er min tillid og lyst til skolegang ikke eksisterende, jeg for en depression nærmest første dag på skolen og har derfor gået på hele 5 uddannelse, men holder maks et halv år og går så ned med stress og depression. Når så startede kort efter min 18 års fødselsdag på min 2. uddannelse og var derfor ikke dagpenge berettet. Stoppede efter 4 måneder, grundet psyken. Vikar jobs i et halv år (ikke dagpenge berettet). 3. Uddannelses start, stoppede efter 8 måneder, igen psyke og en fraværs procent på cirka 60%. 1 måned kontanthjælp og fik så et sommerjob, igen ikke dagpenge berettet. 4. Uddannelses start, sygemeldes efter 8 måneder, da jeg ventede tvillinger og har en hofteskade, som jeg har glemt at nævne før, den kom som 11 årig og gør, at jeg ikke kan regne med et langt liv på arbejdsmarkedet. Min ene pige døde i 21. uge og jeg gik ned med sorg. Da min anden datter blev et år startede jeg på 5. uddannelse, flyttede fra kæresten, blev deltidssygemeldt efter 3 måneder og måtte helt opgive efter 6 måneder, det er snart et år siden nu (og er imellem tiden flyttet sammen med kæresten igen, kunne ikke undvære ham ) og går i aktivering 21 timer i ugen og har igen begyndede stress symptomer, men vuderes til at lave uddannelses klar fra 1. januar, SELVOM JEG ER SYGEMELDT ENDNU. Men gider ikke kh mere og har søgt optagelse på min 6. uddannelse til januar, hvor der ikke er særlig meget skolegang og håber på det bedste (det er "selvfølgelig" uden nogen hjælp/støtte fra kommunen).

Kæresten: far døde da han var 16 efter 3 års sygdomsforløb, så hans psyke er ikke så god heller og han lider af belastningsreaktion og har tilbagevendende stress også. Han har også svært ved skole, men han har fået en HF og HGS, men dumpende i dansk, så kan ikke rigtigt komme ind på nogle universiteter, men han kan heller ikke holde til det, da hans psyke er så ustabil.

Kan man bare lidt eller vil man kunne det indenfor 3 år, så ryger man på KH, er der bare en lille bitte chance for at blive rask, så er førtidspension umuligt, sygedagpenge er kun muligt i 2 år, hvis man intet kan i de to år, kan du holde til 5 timer i uge fx, så hedder det KH og aktivering osv.

Håber det gav lidt indsigt i nogle grunde til man hænger midt i mellem..

jeg kan sagtens forstå at din situation gør, at du er blevet kastet ud af samfundets "kasse-krav"

Det jeg ikke kan forstå er at de har presset dig i uddannelse i stedet for at give dig reel behandling? du bør jo ikke være på kh hvis du er syg?

det giver altså også lige et slag til samfundet at de ikke har kunnet tage godt nok hånd om dig 

men i min logik burde du ikke være på kh, men jeg ved self heller ikke lige hvilken kasse jeg så ville putte dig i det er ikke nemt at lave et simpelt samfund når vores skæbner er så forskellige! 

Jeg er på KH da jeg for et år siden færdiggjorde min HHX. Skulle have startet på uddannelse til Revisor, men blev syg og skulle opereres og derfor kunne jeg ikke starte på min uddannelse.

Jeg røg jo så på KH (og er ikke og har aldrig været glad eller stolt af det), fik elevplads pr. 1/9-13 men blev i maj måned efter 3 års kamp gravid helt naturligt selvom vi havde fået af vide at jeg ikke skulle regne med at jeg kunne blive gravid. Dette barn har vi selvfølgelig valgt at beholde.

Jeg fik så bækkenløsning i uge 15 og min elevplads spurgte om jeg ville udsætte min plads til 1/9-14 så jeg ikke pga. graviditet og sygemelding ville gå glip af for meget det første år, dette takkede jeg mange gange ja til og derfor er jeg stadig på KH og skal være det indtil jeg kan starte som elev - hvilket jeg glæder mig utroligt meget til 

Mange vil sige at det er dumt at vi valgte barnet, men det var bare ikke noget jeg kunne fravælge og har derfor valgt som jeg har og dermed har jeg også måtte tage nogle negative kommentarer med på vejen, men jeg ved da at der er lys for enden af tunnelen 

Kofoed. skriver:

Tilføjelse, kæresten har grundet belastnings reaktionen ikke kunne varetage et fuldtids arbejde længe nok til dp og Hf og Hgs giver heller ikke muligheden, da de ikke er nogle reele uddannelser, men bare skoleforløb...

og groft sagt kan man også sige at hvis alle, der kunne tog de jobs der var - og alle sørgede for at have styr på den a-kasse, og staten sørgede for arbejdspladser - så ville der jo være flere ressourcer til at hjælpe en, der har været udsat for de ting du har, mere hjælp

grinny skriver:

Jeg er på KH da jeg for et år siden færdiggjorde min HHX. Skulle have startet på uddannelse til Revisor, men blev syg og skulle opereres og derfor kunne jeg ikke starte på min uddannelse.

Jeg røg jo så på KH (og er ikke og har aldrig været glad eller stolt af det), fik elevplads pr. 1/9-13 men blev i maj måned efter 3 års kamp gravid helt naturligt selvom vi havde fået af vide at jeg ikke skulle regne med at jeg kunne blive gravid. Dette barn har vi selvfølgelig valgt at beholde.

Jeg fik så bækkenløsning i uge 15 og min elevplads spurgte om jeg ville udsætte min plads til 1/9-14 så jeg ikke pga. graviditet og sygemelding ville gå glip af for meget det første år, dette takkede jeg mange gange ja til og derfor er jeg stadig på KH og skal være det indtil jeg kan starte som elev - hvilket jeg glæder mig utroligt meget til 

Mange vil sige at det er dumt at vi valgte barnet, men det var bare ikke noget jeg kunne fravælge og har derfor valgt som jeg har og dermed har jeg også måtte tage nogle negative kommentarer med på vejen, men jeg ved da at der er lys for enden af tunnelen 

men man kan sagtens blive dagpenge-berettiget under uddannelse? hvis man altså har studiejob eller haft andet job ved siden af?

Giraffen skriver:

men man kan sagtens blive dagpenge-berettiget under uddannelse? hvis man altså har studiejob eller haft andet job ved siden af?

Ikke på en ungdomsuddannelse

Giraffen skriver:

jeg kan sagtens forstå at din situation gør, at du er blevet kastet ud af samfundets "kasse-krav"

Det jeg ikke kan forstå er at de har presset dig i uddannelse i stedet for at give dig reel behandling? du bør jo ikke være på kh hvis du er syg?

det giver altså også lige et slag til samfundet at de ikke har kunnet tage godt nok hånd om dig 

men i min logik burde du ikke være på kh, men jeg ved self heller ikke lige hvilken kasse jeg så ville putte dig i det er ikke nemt at lave et simpelt samfund når vores skæbner er så forskellige! 

Ja jeg forstår heller ikke, at man ikke kommee under andre krav, når man er deltidssygemeldt, men så længe det ikke er fuldtid, så er man under KH. Jeg er blevet tilbudt at komme i psykiatrien for 3 måneder siden, men når jeg ikke har en diagnose, så er ventelisterne lange og udredningerne endnu længere. Så har faktisk givet op og må køre alt behandling på egen regning og håbe på det bedste.