Jeg føler med alle der bliver ramt af den reform. Man kan have sine forskellige politiske ståsteder og dermed være både for og imod, men det ændrer ikke på det faktum, at det her bliver ekstremt hårdt for mange mennesker i DK.
Man hjælper jo ikke folk tættere på arbejdsmarkedet ved at tage deres eksistensgrundlag fra dem. Man afhjælper ikke krisen (som jo skyldes grådige banker og en neoliberalistisk tidl regering) ved at tage fra de fattigste og tvinge dem i knæ, som TS netop står overfor.
Jeg har så ondt af jer alle og jeg håber lidt på, at de skynder sig at sadle om, når de ser effekten af det; når folk flytter fra hinanden, når ansøgninger om tilskud til bolig, daginstitution og flyttehjælp stiger eksplosivt for ikke at tale om den kæmpe sociale tragedie vi står overfor, da en masse uskyldige børn kommer til at betale prisen på et senere tidspunkt. Der får vi alle en kæmpe opgave, når de børn skal samles op og hjælpes videre.
Vi får ikke noget ud af det, andet end en fæl smag i munden og et kæmpe "oprydningsarbejde" efterfølgende. Det er ikke det Danmark jeg holder af!
Anmeld