Sidder du ved dit barn, når det falder i søvn?

Nej det ved sødeste grød vi ikke gør.. men hun siger sjældent noget når der er kysset Godnat.. er hun syg eller andet sover hun i vores seng og så er det en anden snak

Anonym skriver:

Ja sidder du ved dit barn når det skal sove? Jeg hørte engang Lola Jensen ( godmorgen DK) fortælle, at man ikke skulle sidde ved dem, mens de faldt i søvn, og så forlade lokalet, idet de ville opleve at mor eller far var forsvundet når de vågnede igen, og dermed ville de forsøge at holde sig vågne, så mor eller far ikke forsvandt. Det gav faktisk rigtig god mening - selvfølgelig lægge man sig ikke til at sove, hvis mor så forsvinder? De skulle finde trygheden i, at de kunne høre os og vide at vi var i nærheden. 

Hvad gør I? Hvordan er putteritualerne hos jer? 

Vores søn er 8 måneder, og vi gennemfører putteritual, siger godnat, slukker lyset og forlader rummet. Så lader vi ham snakke/pludre til han falder i søvn. Vi går selvfølgelig derind med det samme, hvis han klynker/græder/taber sutten. Det fungerer rigtig godt og han bruger 0-30 min på at falde i søvn afhængig af, hvornår han tog dagens sidste lur. Han kommer ikke i seng på er bestemt tidspunkt, men når han viser tegn på at være putteklar.

Jeg gjorde med mit første barn - set i bakspejlet kan jeg godt se det gjorde hende mere utryg og dårligere til at falde i søvn, men jeg vidste ikke bedre og mit hjerte kunne ikke bære at gå fra hende. Jeg kan ikke huske hvordan vi slap af med det, men kan huske det kom fordi jeg ikke kunne mere, kunne ikke sidde der inde time efter time. Vil tro jeg lavede aftaler med hende. Så kom lillebror og han var hendes diamentrale og kan lige frem finde på at bede os gå vores vej ;-)

og det mindste ja der var vi også godt i gang med at lave en ny dårligt vane, men jeg brød ind og stoppede det - det var far der var gået i gang (tror egentlig han nød pausen og faldt ofte i søvn på stolen før drengen). 

Fik jeg flere børn (og det gør jeg ikke) ville jeg stadig mærke efter, hvad er det de beder om når de vil have mig siddende? Er det tryghed, kan jeg så give det på en anden måde? Er det fordi de vil bestemme, hmm så må jeg tage kampen for med flere børn ville jeg dø hvis jeg skulle sidde en time hos først den ene så den anden og og og 

Anonym skriver:

Ja sidder du ved dit barn når det skal sove? Jeg hørte engang Lola Jensen ( godmorgen DK) fortælle, at man ikke skulle sidde ved dem, mens de faldt i søvn, og så forlade lokalet, idet de ville opleve at mor eller far var forsvundet når de vågnede igen, og dermed ville de forsøge at holde sig vågne, så mor eller far ikke forsvandt. Det gav faktisk rigtig god mening - selvfølgelig lægge man sig ikke til at sove, hvis mor så forsvinder? De skulle finde trygheden i, at de kunne høre os og vide at vi var i nærheden. 

Hvad gør I? Hvordan er putteritualerne hos jer? 

Vi har aldrig siddet ved dem - Vi lægger dem, siger "Godnat" og får så et kys. 

Så går vi - og så sover de  

Vi har gjort det altid.

LuLy skriver:

Det er nemmer sagt end gjort
Min datter er altid faldet i søvn selv, netop fordi man ikke bør sidde der til de falder i søvn. Men da hun var 1 1/2 år ca fik hun pludselig behov for at jeg var hos hende til hun sov. Så sådan gør vi nu (hun er 2,4 år) og der er ikke problemer med at hun vågner om natten og er ked af det.

Ja, Lola siger at man ikke skal gøre det, men hvis barnet bliver dybt ulykkelig når man går, så er man jo nødt til at blive der.
Bryder mig ikke om hende Lola, hun er alt for generaliserende.

 Helt enig. 

Jeg skifter altid væk fra hende, hvis hun er i tv. 

 

Har en på 2år8mdr. og en på 7mdr. De er altid blevet puttet ved at vi lægger dem i sengen, siger godnat osv. og går igen, dvs. det tager meget kort tid. Hvis de så kalder eller bliver ked går vi ind igen og siger godnat.

Jeg ved ikke om det er derfor, men de er i hvert fald rigtig nemme at putte og det tager max. 5 mins. hvis overhovedet det. De lægger sig til at sove med det samme, selv med den store som næsten lige er kommet i juniorseng, har vi ingen problemer haft overhovedet 

Sådan har vi også gjort ved begge vores og det fungere bare.. 

 

nej det har vi aldrig gjord.

nu sidder vi med ham og hygger først mor også far eller kun en af os hvis den ene arbejder sent, sådan sidder vi ca 15minutter også bliver han puttet i seng også går vi det har vi altid gjord

 

modesty skriver:

Da han var lille, blev han ammet og derefter lagt i seng, hvor han selv faldt i søvn. Da han nåede en vis alder, havde han behov for at jeg sad hos ham og holdt ham i hånden (kan ikke huske den præcise alder, men mener at det var omkring 4-6 mdr.). Så det gjorde jeg i et par måneder, og derefter lærte jeg ham at det er helt OK at mor går ud af rummet og at man kan falde til ro selv. Da han så ramte separationsangsten omkring de 9 mdr., var der igen en måneds tid hvor han havde behov for at jeg sad hos ham når han skulle sove. Så det gjorde jeg, og da separationsangsten var ovre igen, stoppede jeg bare med det.

Man bliver jo nødt til at tage hensyn til barnets behov. Så i de perioder hvor han har haft brug for den tryghed, har jeg siddet hos ham. Men jeg har så også været opmærksom på at det var et reelt behov og ikke bare en vane.

Samme her 

Han er nem at putte 90% af tiden, men der er også faser hvor han har brug for trygheden ved putning og det får han

Jeg har faktisk aldrig set hende Lola men jeg er (åbenbart) af samme overbevisning...

Min ældste har sovet igennem fra tre mdr - aldrig nogen problemer med putning...
Den yngste har vi haft lidt mere "besvær" med, men efter en lille kamp på et par uger tror jeg da han var 1 1/2 år...

Vi har med begge siden de var omkring 13-14 mdr haft samme ritual: læse bog, nattøj på, børste tænder, sang, "god nat" - og exit forældre

Anonym skriver:

Ja sidder du ved dit barn når det skal sove? Jeg hørte engang Lola Jensen ( godmorgen DK) fortælle, at man ikke skulle sidde ved dem, mens de faldt i søvn, og så forlade lokalet, idet de ville opleve at mor eller far var forsvundet når de vågnede igen, og dermed ville de forsøge at holde sig vågne, så mor eller far ikke forsvandt. Det gav faktisk rigtig god mening - selvfølgelig lægge man sig ikke til at sove, hvis mor så forsvinder? De skulle finde trygheden i, at de kunne høre os og vide at vi var i nærheden. 

Hvad gør I? Hvordan er putteritualerne hos jer? 

Ja vi gør, i samråd med SP.

Vi har været en rigtig gåes periode igennem i forhold til søvn, hvor eneste løsning var, at vugge på armen. SP sagde stop og fortalte, at vi skulle sidde derind for at vise at det er godnat, så på et tidspunkt kommer det helt naturligt. Vi har en på 10 måneder og i den alder kan man, hvis man bruger metoden lig og gå og kom retur ved gråd, opleve at barnet græder for at man blot skal komme.
Jeg er samtidig typer der så absolut ikke går ind for, at lade dit barn græde igennem længere tid eller græde sig selv i søvn..

Så ja vi sidder derinde og startede med halvanden time og i dag har det taget 15 minutter - så snart kan jo nok bare sige godnat og gå