Anonym skriver:
Hej Alle...
Sidder her, pengene er lige gået ind på kontoen, og de er allerede væk igen... 
Kommunen er nogle klaphjerner så min kæreste har kun fået 2700 og jeg har min SU, dvs flere regninger ikke er betalt og alligevel har vi kun 700 til at leve for hele måneden... 2 voksne og et barn på 2... Ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op....
Nå, men derfor vil jeg høre hvad jeres ALLER ALLER BILLIGSTE madret er... Det behøver ikk være voldsomt sundt eller noget, bare det er billigt...
Jeg tænker risengrød nogle dage, også har jeg set tilbudsaviser der er suppe til 12kr, spædet op med lidt pasta kan vi godt nøjes med det...
Vi har kyllingfillet i fryseren, så gerne retter med kylling da vi har meget af det...
Kom frisk piger, har virkeligt desperat brug for jeres hjælp...
Når i har meget kylling så:
Kylling i karry med ris
Kyllingefilet i tern i tomatsauce bagt i ovnen med gulerødder og løg i tern. spis ris, pasta eller kartofler til
Pastasalat med stegt kylling
Brændende kærlighed (hjemmelavet kartoffelmos med bacontern) er ret billigt..
Lav en kødsauce af 500 g. hakket oksekød og brug ca. 250 gram revet gulerod og 250 gram revet squash så får du næsten dobbelt så meget sovs som hvis du kun brugte kødet

sig til hvis du vil have en mere detaljeret opskrift

Kan også bruges til lasagne!
Hvis du laver frikadeller så put ekstra løg i og ca. halvt så meget havregryn i som du har kød (ikke på vægt men når du ser ned i skålen.. Havregryn vejer jo ingenting

).. Det mætter mere og du får flere deller ud af det

Finder du koteletter på tilbud så lav en gryderet med skinketern i tomatsovs, put gerne cocktailpølser i og spis med ris.. Primært får man mere mad ud af at skære kødstykkerne ud frem for at lave en kotelet til hver..
Gem resterne i fryseren.. Også selvom der måske ikke er mad til alle.. Et par aftener i løbet af måneden kan i så spise forskellige retter..
Spis rugbrød et par aftener.. Det er ikke spændende men det er billigt og det mætter

Køber du billige æg kan i få æggekage med rugbrød

Havregrød kan også spises til aften.
Pastaskruer og ristede pølser i skiver med ketchup smager også ganske udmærket

Alt kan suppleret med en pose grøntsager eller billige miniflutes, så rækker maden lidt længere