Med fare for at få revet hovedet af, drister jeg mig ud i denne debat.
Andrea er nu næsten 3 år, og har siden hun var 4 md. gammel været passet ude med jævne mellemrum.
Da hun var lille var det dog ikke helt så tit som nu, men nu bliver det da minimum en overnatning om måneden hos enten morforældre eller farforældre. Hun elsker at være der og de elsker at have hende...tænk al den forkælelse og kærlighed der går begge veje fra barn til bedsteforældre

. Hvis der er gået for længe, beder hun selv om at blive og sove, hvis vi er på besøg hos mormor og morfar eller farmor og farfar.
Men I den diskussion irl., blev jeg nærmest lynchet som en ravnemor, tænk sig, at jeg efterlader mit eget barn så ofte!!!!!!! Det overraskede mig faktisk lidt, for jeg nyder da aftenerne med min mand uden hende, og vi kan høre på hende at hun nyder at blive storforkælet hos bedsterne.
Så derfor er mit spørgsmål til jer: Hvad er jeres holdning til at få passet ungerne?
Anmeld