Anonym skriver:
Hvilke muligheder er der da? Udover at jeg skal putte den store og min mand skal begynde at amme den lille? 
Som sagt eksempelvis at få målt hans vitaminniveau og så tage den snak igen. Eller at du i en periode må overtage, når du er færdig med at amme, og så aftale han ikke må sove endnu. Nu ved jeg ikke hvordan du tidligere har grebet den snak an, men det er bare så vigtigt at holde bolden på egen banehalvdel og fortælle roligt hvorfor det betyder noget for dig.
Derudover går jeg ud fra, at den lille stadig er ret lille, når du ammer. Og det udgangspunkt vi har herhjemme er, at de første par år er ren overlevelse
Det er fandme hårdt at have to børn uanset aldersforskel, især med putteproblem som jeg virkelig kender alt til. Så må man i en periode sige "Okay, der er ikke skide meget tid til parforholdet lige nu, men vi elsker hinanden og holder ud lidt endnu" - Det er lige så vigtigt at man får den hvile man har brug for for at komme igennem dagen og så prøve at fokusere på de små ting i stedet. Aftale at huske de kærlige kys og kram gennem dagen så man ikke glemmer hinanden 100%. Men vi har aftalt at det er helt okay at kærestetid ikke er aktuelt lige nu, selvom vi begge trænger, for vi ved vi bare lige skal ud over de første hårde år, før vi kan fokusere mere på at være kærester og ikke kun forældre.
Er der ellers måske mulighed for at i kan få ungerne passet bare nogle timer en weekend? Du ammer, men på et eller andet tidspunkt skal du jo starte på overgangskost, hvor der så er et potentielt vindue for et par timers 100% kærestetid.
Hvis ikke i har pasningsmulighed må i jo vente til begge går i institution og så være super flabede og tage en pjækkedag fra arbejde, så i får en dag til sig selv. Måske virker det til at have lange udsigter, men som sagt tænker jeg -især når tingene ikke flyder så nemt- at de første år er overlevelse, og så er man forhåbentlig så stærk i sit parforhold, at man kan tilgive hinanden indtil man står på den anden side og kan se på hvor meget man har overlevet sammen 
Anmeld