Et spørgsmål til alle jer der aldrig har været tykke...

Eva skriver:



Hun lyder godt nok VILDT usund...har en veninde der er og lever på samme måde....det skræmmende er jo at de udsætter sig selv for en kæmpe sunhedsmæssig riskiko og det tror de ikke selv, for tynde er jo sunde...men de tynd fede er faktisk også en store gruppe...

Jeg ville have smidt vægten ud, men jeg har fundet ud af at en af grundene til jeg er i stand til som en af de få at holde mit vægttab er at jeg hele tiden har et mål...om det så kun er et kilo, så er det med til at holde motivationen og fastholde mit sunde liv-smiler
Så vægten er her og bliver her....og jeg vejer mig dagligt...

K nus..

Det er lige nøjagtig det jeg trøste mig selv med, at selvom hun er tynd, så er jeg faktisk sundere end hende - som overvægtig
Så jeg misunder hende lidt mindre, for hendes helbred kan umuligt være godt!!!

Jeg kunne heller ikke forstå du turde smide den ud, det ville jeg ikke turde, for så ville det da løbe heldt løbsk det hele

Lone

lonemus skriver:



Det er lige nøjagtig det jeg trøste mig selv med, at selvom hun er tynd, så er jeg faktisk sundere end hende - som overvægtig
Så jeg misunder hende lidt mindre, for hendes helbred kan umuligt være godt!!!

Jeg kunne heller ikke forstå du turde smide den ud, det ville jeg ikke turde, for så ville det da løbe heldt løbsk det hele

Lone

Jeg har droppet den i lange perioder...og kun taget få kilo på, men jeg gider det ikke...vil gerne veje det jeg gør nu og gerne mindre, såvægten er min ven, en del af mit liv...præcis som andre må leve med at tage medicin..sådan er det bare-smiler

Og ja, din svigerinde er virkelig usund...utroligt hun tør...

Knus..

Jeg er sydlands fra naturen   Jeg er lille (1,57) men jeg har aldrig været tyk. Kun mellem 13 og 15 var jeg noget overvægtige, men jeg har ikke haft så godt i den tid og jeg har ikke lavet andet en at sidde og ligge uden at bevæge mig. Det var dengang jeg fik strækmærker på benene og på numsen... Men det blev godt igen. Jeg har aldrig været slank og altid fyldte en lille smule for meget, de der 2 eller 3kg. Der var en periode, hvor jeg virkeligt trænet meget men jeg har haft stadig lidt ekstra på. Men jeg tager det ikke så tung. Jeg tror, at kroppen finde den rigtige vægt og så kan man ikke tabe sig mere med mindre man gøre det på den usunde måde. Efter min første graviditet har jeg ikke haft problemer med at passe i mine cowboy bukser efter nogle få dage. Jeg siger aldrig nej til noget lækkert. Men når jeg ved, at der var meget, så kommer der noget ekstre sundt på bordet. Jeg prøver bare at finde en balance og nyde mange guf ting, men så kan man tage en lækker salad til aftensmaden. Hvis jeg ikke passer på det, så kan jeg tage nogle kg på og det er svært at komme af med dem. Jeg jeg prøver bare at bevæge mig og at spise balanceret (men ikke at holde slanke kur)

Eva skriver:

eller ikke har været det ud over når I har været gravide..
men er der altid har væet normalvægtige, er jeres vægt bare stabil altid...uden I skal tænke over det og har i så bare vejet det samme fra i var 16-17 år og indtil nu??
For mig er det jo virkelig facinerende og langt fra min verden at man bare kan leve uden at tænke over vægten og uden at den ændrer sig...men er det bare sådan for alle jeg som bare er og altid har været normalvægtige??

Knus Eva..

Ja, det har den, - indtil for et par år siden, hvor jeg begyndte at tage lidt på, sådan at jeg nu vejer 3-4 kg. mere end jeg gerne vil veje (og som jeg altid har vejen) og jeg har bare INGEN rygrad, så det er godt at det ikke drejer sig om mere end det gør.

Jeg har altid spist hvad jeg ville, - og en hel del af det var usundt,- men måske har jeg alligevel ikke spist så usundt som jeg troede, siden vægten stod stille? Jeg tror egentlig heller ikke jeg spiser specielt usundt nu, men arbejder på kontor (=sidde stille) og tager bilen stort set ligegyldigt hvor jeg skal hen. Jeg vil egentlig gerne cykle, men der er så forpul.... mange bakker her, og jeg bor på toppen af en, så man skal bare ALTID op af bakke, når man skal noget, og så gider jeg ikke....plane gader, tak!

jeg har næsten vejet det samme siden 7 kl. fandt et papir i barnets bog hjemme hos min mor fra sundhedsplejsken den gang vejet jeg 47 kg. og der har den ca ligget lige siden, normalt 50-51kg. da jeg var gravid for fem år siden tog jeg 18 kg på men der gik ikke længe før den røg ned på 54 og da jeg varfærdig med at amme varjeg ned på 50 igen. nu er jeg gravid igen i 27uge og vejer allerede 61 kg. hvilket jeg er glad for.

jeg har altid spist hvaad jeg ville, men har en lille mavesæk så det er svært at tage på, prøver. men fordi jeg har spist som jeg har, fik jeg galdesten for 2 årsiden. som jeg harfået fjernet, hvilket bestemt ikke gjorde det nemmer at beholde kilone. fedt løber igennem mig, og hvis jeg spiser mad med meget fedt, får jeg møg dårlig mave. men håber at jeg efter denne graviditet kan få lov at beholde nogen af de kg. så jeg ikke ligner en på 17 mere, er sku 26.. og ville gerne ligne en kvinde.. skal lige siges jeg er 167cm så mit BMI ligger på ca.17,5 hvilket jo ikke er sundt.

kitt 27+5

bondepigen skriver:

Jeg har altid kunnet spise, hvad jeg havde lyst til uden at tage på.  Meen så fik jeg piller mod depression som 23 årig, og så skal jeg love for at jeg blev tyk. ØV. Fra 65 til 100 kg... Jeg har kun smidt 10 kg indtil videre, men nu er jeg stoppet med amning og så skal jeg på nupo igen. Vil i hvert fald ned på mindst 70 kg.

Jeg har osse været FRYGTELIG tynd en overgang, da jeg fik en spiseforstyrrelse pga. en voldelig kæreste.

Selv om jeg er tyk nu, kan jeg stadig spise det jeg vil uden at tage på. Får stadig piller, men en slags som jeg ikke tager på af.

nøjagtig som mig!!! jeg fik også depressions medicin i 3 lange år.... skiftede præp. flere gange men gik jo bare op i dosis og så kommer kg..... så fik jeg 3 diskus prolapser og måtte kun ligge ned i ½ år!!!! der tog jeg lige 20 kg på.... så blev jeg opereret og måtte igen tabe mig, og det gjorde jeg også.... men så blev jeg gravid og ryggen blev dårlig igen igen og vupti så taber man sig ikke...

Jeg har aldrig været overvægtig, og i mit voksne liv vejet mellem 49 og 56, som begge er indenfor normalvægt ifølge bmi. Det klæder mig helt sikkert bedre med de 49 kg, men det er svært at holde...

Jeg spiser generelt sunde måltider - tænker over kostfibre, proteiner, tomme kulhydrater mv., men er ikke hysterisk. Har skulle tænke over hvad jeg spiste siden jeg var ca 20 (indtil da kunne jeg leve af pommes frites og chips uden at tage på). I perioder spiser jeg meget usundt udover de sunde måltider - men jeg kan bedst lide at spise gode, sunde måltider med masser af fibre og grønt - men i forhold til hvor meget chokolade jeg KAN spise, så tager jeg ikke meget på af det.

Nu er jeg jo nygravid, så er lidt småfed at se på. Det er helt og aldeles urart for mig, men det er jo i den gode sags tjeneste  

Lise

jeg har vejet stort set det samme siden skolen uden at tænke særligt over hvad jeg spiser. vægten har dog svunget mellem 60 og 78 men har tabt kiloene uden at have tænkt over det.
mens jeg var gravid, sagde folk faktisk til mig at jeg tabte mig( altså ud over at tage baby på) og efter jeg har ammet færdig er vægten gået ca. 10 kg ned siden jeg blev gravid...

ka-ri-na skriver:



nøjagtig som mig!!! jeg fik også depressions medicin i 3 lange år.... skiftede præp. flere gange men gik jo bare op i dosis og så kommer kg..... så fik jeg 3 diskus prolapser og måtte kun ligge ned i ½ år!!!! der tog jeg lige 20 kg på.... så blev jeg opereret og måtte igen tabe mig, og det gjorde jeg også.... men så blev jeg gravid og ryggen blev dårlig igen igen og vupti så taber man sig ikke...

Nej det er ikke nemt!!! Håber du får det bedre i ryggen!!!

Jeg vejede 2950 da jeg blev født og idag er jeg 160cm og vejer ca. 48 kg, hvilket jeg har vejet siden jeg var 18-19 år.

Jeg har svinget mellem 47-49kg fra dag til dag uden rigtigt at kunne finde ud af hvorfor. Jeg har altid spist præcis som jeg ville og i perioder absolut mindre sundt end andre, men jeg har aldrig været en grovæder og bliver hurtigt mæt, i modsætning til mine venner, familie og kæreste som alle slås med kiloene. Det er som om jeg i perioder bare ikke har lyst til mad og ikke føler sult. Og så pludselig dufter jeg noget lækkert og får lyst til det og SÅ er jeg pludselig sulten. Men hvis ikke jeg bliver stimuleret kan jeg sagtens glemme at spise og holde den helt til kl 17-18 om eftermiddagen uden at tænke over det...  Og det er jo heller ikke sundt - er hunderæd for diabetes f.eks....

Men for mig er det vildt svært at forestille sig hvordan det er når man er sulten hele tiden og kan blive ved med at spise. Min veninde og jeg har somme tider talt om det. Jeg bliver for hurtigt mæt og hun mærker sommetider først mætheden når hun nærmest skal kaste op og er derfor nødt til at portionsanrette så hun kun spiser for en ....