Mit hoved eksplodere

Min datter er 15 mdr, og vi har også haft perioder, hvor tallerknen skulle vendes på hovedet og på gulvet osv - de første MANGE gange lod jeg hende gøre det, for selvfølgelig vil hun undersøge tallerknen og gaflen da jeg ligesom vurderede at det gik fra undersøgelse til leg med tallerknen, begyndte jeg at hjælpe hende til at være mere "med" til aftensmaden - sådan at hun fik tallerken og gaffel og tallerken og så ku hun prøve selv at spise, men jeg madede indimellem, når hun så ikke gider maden mere, som man nemt kan se, så tog jeg tallerken og gaffel og så fik hun en håndfuld ærter - eller andet mad hun kan bruge tid på at spise - agurkestave er rigtig godt - sådan at vi voksne kan spise færdig, og at barnet lærer at når vi spiser, så sidder vi stille og roligt og hygger os

Det da ikke sikkert det virker, og måske er det bedre at snakke med hende når man tager tallerknen, som de andre skriver - men her bruger vi mest afledning hvis nogle situationer tilspidser

Anonym skriver:

Hun må rigtig gerne undersøge maden, men når hun gang på gang løfter tallerknen og vender den om, så må jeg jo lærer hende bedre. Nu var det en af de mindre ting, og det ville slet ikke rører mig hvis ikke hun var så hysterisk. 

i går blev hun gal over hun ikke kunne kommer op og sidde på hende gå vogn, jeg måtte hverken hjælpe eller rører hende, så jeg gik selvfølgelig lidt væk. Hvilke også var forkert, så hun kastede sig ned i gulvet med ansigtet først. - det er her jeg ikke aner hvad jeg skal stille op /: 

Sæt ord på. Fortæl hende at du kan se/høre hun er vred/ked af det nu. og bare være der.

Anonym skriver:

Hun må undersøge hendes tallerken og mad, alt det hun vil. Hun får også lov tiL at undersøge skuffer og skabe. Men når hun så først får det til at blive en leg at vende den om og smide mad på gulvet osv. så er det ikke sjovt længere. 

tak for dit svar (:

Hun bliver jo ved netop fordi hun får en reaktion fra jer. Prøv at ignorer det istedet for at rette på hende hele tiden.

anna111 skriver:

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

DYBT uenig. Barnet er kun lige blevet et år.

Anerkendende pædagogik er vejen frem. Små (og store) børn skal guides og ikke piskes. De skulle jo helst udvikle sig til stærke, selvstændige mennesker med godt selvværd.

"Lad dem blot hade, så længe de frygter" er en håbløst forældet tilgang til opdragelse.

 

Frk. Himmelblå skriver:

DYBT uenig. Barnet er kun lige blevet et år.

Anerkendende pædagogik er vejen frem. Små (og store) børn skal guides og ikke piskes. De skulle jo helst udvikle sig til stærke, selvstændige mennesker med godt selvværd.

"Lad dem blot hade, så længe de frygter" er en håbløst forældet tilgang til opdragelse.

 

Forstår ikke folk gider blive ved.
Har jo skrevet længer oppe at det var min fejl.

Vend lige situationen om! din datter har temperament, og hun har selvtillid og nysgerrighed til at ville en masse. Prøv at se dette som en god ting. Selvom det er død frustrerende at hun skriger som en gal når hun ikke får lov at eksperimenter med tallerken på gulvet, eller ikke helt mestre det fysiske i at sætte sig på gåvognen. Men hun vil det. Og hun bliver SUR hvis du afbryder/ødelægger det hun havde tænkt. Eller hun selv ikke kan. 

Din opgave som mor her er nok at selvfølgelig holde de klare grænser for hvad hun må. Må hun lege med maden ved bordet eller ej? Må hun kravle op på bordet? Hvis det er for farligt eller du ikke vil have det, må du som du også gør sige nej. Og så kan du nok ikke undgå at hun protestere! Og det skal hun have lov til! Selvfølgelig skal det ikke betyde at du skal give dig, men hun skal anerkendes i at ØV hvor bliver jeg tosset når jeg lige var ved at se hvilken lyde det gav når jeg smadrer tallerken og mad ned i bordet og du så bare ødelægger det hele! 

Faktisk er hun ret sej! Tænk en ballast at have og turde sige fra og vide hvad hun vil. Selvfølgelig skal hun lære at styre sit temperament men det nok for tidligt. Nu skal hun bare lære at det okay at hun har temperament. Og prøv at se om du kan finde ud af hvordan du bedst muligt støtter hende Så hun får mindst muligt nej i løbet af en dag.

ang. Legestue og den dårlige mor der bare tager hende væk. DU en pisse god mor! man kan ikke bestemme alting selv når man er et år. Nogen ting skal man, såsom hjem når mor kommer. Som pæd bliver jeg altid glad når jeg ser en forældre der tør tage kampen. Også selvom det ind imellem betyder skrigene barn under armen! En tydelig forælder er den bedste forældre man kan få!

Anonym skriver:

Kære alle på baby

jeg har en skøn datter der lige er blevet et år som virkelig er hysterisk og MEGET vilje stærk!

ligeså snart tingene ikke går efter hendes hoved skriger hun, det stopper ikke før hun får sin vilje det bliver bare højere og højere

fx.

vi sidder og spiser og hun vender sin tallerken om igen og igen samtidlig smider hun det ned på gulvet. Jeg siger "nej" og tager tallerken. Så skriger hun lige tiæ hun enten får den retur eller får sutten. 

Hun sidder og leger på gulvet, pludselig er dette ikke sjovt længere og kravler derfor over og hiver hunden i halen, jeg fjerner hende og siger nej, så skriger hun!

sådan kører den hele dagen! Det skal lige siges at jeg virkelig ikkr giver mig før hun har skreget 5-10min, men er ved at nå dertil at jeg ikke kan holde den så længe mere jeg har forsøgt at aflede hende, intet hjælper. 

har i nogle gode ider? Inden jeg går ud af mit gode skin

Min datter er 15 mdr. det lyder helt normalt for alderen Her skriger hun også, det får hun lov til i et par minutter og så trøster vi og leger med noget andet.. Det der med at forvente hun selv stopper igen tror jeg godt du kan skyde en hvid pil efter.. Det tror jeg slet ikke de kan rumme endnu Derimod tror jeg hurtigt de glemmer hvorfor de græder men bare fortsætter fordi det jo var det de var i gang med..