Mit hoved eksplodere

Det kan også være frustration over hun endnu ikke kan udtrykke sig så meget. Så derfor ville jeg i hvert fald ikke straffe hende ved at sætte hende på værelset, for man skal ikke straffes på det grundlag. Hun skal i stedet lære at det ikke hjælper at reagere sådan. Netop som nogen foreslår ved at sætte dig på hug osv. De gange Emil har fået sådanne anfald, har jeg ladet ham rase ud, givet ham en krammer og sagt "emil det nytter ikke at blive så sur, vel lille skat :-)
Og den tilgang har altså gjort at han stort set aldrig får sådanne anfald mere :-)

Dorthe1986 skriver:

Det kan også være frustration over hun endnu ikke kan udtrykke sig så meget. Så derfor ville jeg i hvert fald ikke straffe hende ved at sætte hende på værelset, for man skal ikke straffes på det grundlag. Hun skal i stedet lære at det ikke hjælper at reagere sådan. Netop som nogen foreslår ved at sætte dig på hug osv. De gange Emil har fået sådanne anfald, har jeg ladet ham rase ud, givet ham en krammer og sagt "emil det nytter ikke at blive så sur, vel lille skat :-)
Og den tilgang har altså gjort at han stort set aldrig får sådanne anfald mere :-)

Tak for svar! 

Vil du så først gå hen til hende når hun er færdig med at skrige? 

Husk at fortælle hende hvad hun godt må! Ikke kun nej.

Mumto3 skriver:

Husk at fortælle hende hvad hun godt må! Ikke kun nej.

Hvordan tænker du? 

Anonym skriver:

Hvordan tænker du? 

Ved at f.eks. Sige til hende, nej skat du må ikke kaste tallerken på gulvet, men du må gerne...et eller andet som hun må  Og så vise hende hvad hun må 

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar! 

Mit moder hjerte gør bare frygteligt ondt når hun kaster sig ned i gulvet og slår sig. 

Jeg er der hele tiden, og vil til hver en tid kramme. Jeg syntes bare det er utrolig hårdt. 

Hun ville ikke hjem fra legestue i dag, hun skreg som en sindsyg, det var bare så flovt at være den hårde mor der bare ga hende tøj på og smuttede. Øv det er vel helt normalt at føle sig som en dårlig mor..?

Ja det kan jeg godt forstå! man bliver selvfølgelig meget flov... Men i sådanne situationer må du simpelten lukke af for omverdenen og kun fokusere på, hvordan du gør for at få din datter i tøjet og afsted  Jeg kan trøste dig med at det, som din datter går igennem lige nu, går over   det bedste du kan gøre for hende er at sætte grænser, uden at hun føler, at der er noget galt med hende 

Og ja! Det er ganske normalt at føle sig som en dårlig mor! Men det er netop det, at du føler dig som en dårlig mor, som er det største bevis på at du er et god mor!!  

anna111 skriver:

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

Er du seriøs?

 

anna111 skriver:

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

Et barn på 1 år kan altså ikke sige undskyld!!

anna111 skriver:

Ja men en 1åri forstår meget mere ind folk tror.

Det hjælper ikke så meget at sætte hende væk fra bordet det stopper hende jo ikke fra at skrige vider

Hvorfor må et barn på 1 år ikke skrige? Det er jo reelt en af deres eneste kommunikationsformer, da de ikke har andet sprog. Og nej, børn på 1 år forstår altså ikke særligt meget.

Da handler udfra impulser og instinkter, der er ikke nogle, eller ihvertfald ikke mange, gennemgribende kognitive mønstre på plads der ikke har, at gøre med deres basale behov- føde, afføring, søvn og udvikling af nære relationer/dyrkelse af omsorg.

Børn skal mødes på en aldersrelevant måde, det ikke aldersrelevant, at isolere et 1årigt barn pga. opførsel i spisesituationer.

1 årige børn skal ikke opdrages de skal støttes og anerkendes- ikke straffes!!

anna111 skriver:

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

En et-årig?? Komme ud og sige undskyld, forstå en advarsel, overskue konsekvensen af ikke at følge den - og lære, at værelset er et straffe-sted? 

Måske virker det. Jeg tvivler på, barnet lærer noget positivt af den slags lydighedstræning.