Mit hoved eksplodere

anna111 skriver:

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

Tror du seriøst på det virker? Hvad vil det gavne barnet? Vi snakker om et barn på 1 år? Barnet kan altså slet ikke forstå hvorfor det bliver fjernet fra bordet og et barn på 1 år kan ikke forstå advarsler m.m.

Jeg synes det er en meget forkert måde at gøre det på.

Anonym skriver:

Tak for svar!

vi har rykket stolen/tallerken væk, sat hende på gulvet osv 

hun forsætter ligeså snart hun kan får fat på tallerken igen. Og det er ikke fordi hun ikke er sulten, for meget af maden spiser hun /: 

Altså 1 år gammel .... så er det ikke unormal adfærd at sidde og vende en tallerken og smide mad på gulvet. Jeg er altså lidt målløs...

mor88 skriver:

Barnet skal ikke opleve, at det er barnet der er forkert, men at det er det barnet gør, der er forkert!. Det er meget vigtigt og den indstilling skal du huske at have med dig.

sæt dig på hug og forklar hende, hvorfor hun ikke må gøre det, som hun gør. Fjern hende fra bordet, lad hende skrige, det hun har behov for, men vær til stede hele tiden, og vær klar med et kram når hun er færdig med at skrige og har indset, at det ikke nyttede noget 

Er det mig der har misforstået et eller andet? Men snakker vi ikke om et barn på 1 år? Der kan man altså ikke sætte sig ned og forklarer løs.

 

Anonym skriver:

Dit svar hjalp en hel del!

Ja, for uanset hvor meget de skaber sig, så vil man jo gøre alt i verden for at de har det godt! (Det vil jeg ihvertfald &nbsp 

er glad for at hører st det går over og krydser fingre for at der ikke går alt for langtid 

Et barn på 1 år "skaber" sig ikke... eller  gør noget for at være belastende eller lign.

Mor11 skriver:

Fx du må ikke kaste med maden, men du kan spise maden, den smager dejligt (efterfulgt af dig der tager en bid mad)

(i øvrigt til det med maden, hvis vores leger mere med maden end han spiser, så er det typisk fordi han ikk er så sulten mere og så siger vi tak for mad og tager tallerknen)

se skat, du kan stable klodserne (i stedet for at kaste dem rundt i huset fx)

åh, det gør ondt på hunden lille skat, men du må gerne ae den (demonstrer ae-ae)

Barnet er 1 år?

Min datter er 1 år. Hun spiser stadig med fingrene og undersøger manden. Jeg sidder ikke og retter hende hele tiden. Jeg viser hende men retter hende ikke. Hun er KUN 1 år

MorDk skriver:

Barnet er 1 år?

Min datter er 1 år. Hun spiser stadig med fingrene og undersøger manden. Jeg sidder ikke og retter hende hele tiden. Jeg viser hende men retter hende ikke. Hun er KUN 1 år

hvem siger at man skal rette hele tiden???

vi gjorde det da han var mindre og havde leget "længe nok" med maden. og at spise med fingrene er selvfølgelig ikke at lege med den. Det gør vores stadigvæk, selvom han også godt kan bruge ske og gaffel. (2år)

men hvis han decideret smed det på gulvet, eller som ts'datter hælder det af tallerknen, så synes jeg det er fint nok at sige "nu bliver det vist liiiige sjovt nok".   ved fx  at vise at maden ikke skal på gulvet, men ind i munden.  

og vores dreng kunne nu sagtens forstå og efterligne det vi viste ham og var helt stolt bagefter, så jeg forstår ikk argumentet "hun er 1år!!" 

Barnet er 1 år?

Min datter er 1 år. Hun spiser stadig med fingrene og undersøger manden. Jeg sidder ikke og retter hende hele tiden. Jeg viser hende men retter hende ikke. Hun er KUN 1 år

Min søn gjorde det også meget da han var i den alder - vendte tallerkenen på hovedet. Der er selvfølgelig forskellige måder at tackle det på, men herhjemme accepterede vi at det var en del af hans udvikling og det skulle han have lov til. 

I vuggeren var de mere konsekvente: Hver gang det skete, tog de tallerkenen og sagde at han vist ikke var sulten mere. Fair nok at de er lidt mere faste i deres regler derovre - de har trods alt 11 andre børn de også skal holde styr på. 

Men herhjemme har vi altså altid været meget large med den slags.

Til TS: Hvis du holder fast i at det ikke er okay at vende tallerkenen på hovedet, så ville jeg gøre som ovenstående: Hver gang hun gør det, sig "du er vist ikke sulten mere" og tag tallerkenen. Men personligt ville jeg lade hende gøre det.

Med et barn i den alder, skal man sige tingene flere 100 gange før barnet lærer det, du kan IKKE regne med at hun ændrer adfærd de første måneder.

MorDk skriver:

Barnet er 1 år?

Min datter er 1 år. Hun spiser stadig med fingrene og undersøger manden. Jeg sidder ikke og retter hende hele tiden. Jeg viser hende men retter hende ikke. Hun er KUN 1 år

Hun må rigtig gerne undersøge maden, men når hun gang på gang løfter tallerknen og vender den om, så må jeg jo lærer hende bedre. Nu var det en af de mindre ting, og det ville slet ikke rører mig hvis ikke hun var så hysterisk. 

i går blev hun gal over hun ikke kunne kommer op og sidde på hende gå vogn, jeg måtte hverken hjælpe eller rører hende, så jeg gik selvfølgelig lidt væk. Hvilke også var forkert, så hun kastede sig ned i gulvet med ansigtet først. - det er her jeg ikke aner hvad jeg skal stille op /: 

modesty skriver:

Min søn gjorde det også meget da han var i den alder - vendte tallerkenen på hovedet. Der er selvfølgelig forskellige måder at tackle det på, men herhjemme accepterede vi at det var en del af hans udvikling og det skulle han have lov til. 

I vuggeren var de mere konsekvente: Hver gang det skete, tog de tallerkenen og sagde at han vist ikke var sulten mere. Fair nok at de er lidt mere faste i deres regler derovre - de har trods alt 11 andre børn de også skal holde styr på. 

Men herhjemme har vi altså altid været meget large med den slags.

Til TS: Hvis du holder fast i at det ikke er okay at vende tallerkenen på hovedet, så ville jeg gøre som ovenstående: Hver gang hun gør det, sig "du er vist ikke sulten mere" og tag tallerkenen. Men personligt ville jeg lade hende gøre det.

Med et barn i den alder, skal man sige tingene flere 100 gange før barnet lærer det, du kan IKKE regne med at hun ændrer adfærd de første måneder.

Hun må undersøge hendes tallerken og mad, alt det hun vil. Hun får også lov tiL at undersøge skuffer og skabe. Men når hun så først får det til at blive en leg at vende den om og smide mad på gulvet osv. så er det ikke sjovt længere. 

tak for dit svar (:

anna111 skriver:

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

Nej. En et-årig forstår ikke mere end vi umiddelbart tror - ikke i det henseende du nævner.

Børn på et år forstå ikke, at komme på værelset, sige undskyld el. lign og børn på et år prøver heller ikke grænser af bevidst.
Det er de slet ikke i stand til.

De prøver at se hvordan verden hænger sammen og det er ikke noget nær det samme.
Hvor ville det være godt, hvis alle forældre vidste dette.

Jeg synes det er en hård måde at "opdrage" på.