Mit hoved eksplodere

mor88 skriver:

Ja det kan jeg godt forstå! man bliver selvfølgelig meget flov... Men i sådanne situationer må du simpelten lukke af for omverdenen og kun fokusere på, hvordan du gør for at få din datter i tøjet og afsted  Jeg kan trøste dig med at det, som din datter går igennem lige nu, går over   det bedste du kan gøre for hende er at sætte grænser, uden at hun føler, at der er noget galt med hende 

Og ja! Det er ganske normalt at føle sig som en dårlig mor! Men det er netop det, at du føler dig som en dårlig mor, som er det største bevis på at du er et god mor!!  

Dit svar hjalp en hel del!

Ja, for uanset hvor meget de skaber sig, så vil man jo gøre alt i verden for at de har det godt! (Det vil jeg ihvertfald &nbsp 

er glad for at hører st det går over og krydser fingre for at der ikke går alt for langtid 

anna111 skriver:

Ja men en 1åri forstår meget mere ind folk tror.

Det hjælper ikke så meget at sætte hende væk fra bordet det stopper hende jo ikke fra at skrige vider

Hvem er "folk"? Det er da i hvert fald ikke dem, der har uddannelse og ekspertise inden for udviklingspsykologi, hjernens udvikling m.v. Det lyder mere som hundetræner-logik. 

Anonym skriver:

Hvordan tænker du? 

Fx du må ikke kaste med maden, men du kan spise maden, den smager dejligt (efterfulgt af dig der tager en bid mad)

(i øvrigt til det med maden, hvis vores leger mere med maden end han spiser, så er det typisk fordi han ikk er så sulten mere og så siger vi tak for mad og tager tallerknen)

se skat, du kan stable klodserne (i stedet for at kaste dem rundt i huset fx)

åh, det gør ondt på hunden lille skat, men du må gerne ae den (demonstrer ae-ae)

Anonym skriver:

N

Tak for svar! 

Vil du så først gå hen til hende når hun er færdig med at skrige? 

Jeg gør det med min dreng at jeg går hen til ham når han skriger og får ham talt til ro nede i hans højde. Og så får han en krammer :-) har en beroligende hånd på hans ryg mens jeg taler ham til ro :-)

Mor11 skriver:

Fx du må ikke kaste med maden, men du kan spise maden, den smager dejligt (efterfulgt af dig der tager en bid mad)

(i øvrigt til det med maden, hvis vores leger mere med maden end han spiser, så er det typisk fordi han ikk er så sulten mere og så siger vi tak for mad og tager tallerknen)

se skat, du kan stable klodserne (i stedet for at kaste dem rundt i huset fx)

åh, det gør ondt på hunden lille skat, men du må gerne ae den (demonstrer ae-ae)

Det skal HELT sikket prøves! Tak tak og atter tak! 

Jeg tror heller ikke hun gør tingene for at være "ond" (eller lidt bandit er der jo i børn) men simpelthen fordi hun ikke ved bedre, det var en øjneåbner. 

Man skal også huske på at alt det vi lærer vores børn om normer osv (du nå ikke skrige, du skal ikke tænke dig selv først, og alt det) jo ikke er noget der ligger naturligt til et barn. Tænker man Freud (ja sorry ) så er det jo det der ligger i over-jeg'et. Et barn lever i id'et, altså hvor alle ens instinkter, impulser hersker. Og det man jo skal lære det lille barn er jo en sund balance mellem id'et og over-jeg'et således at jeg'et (det midt imellem) bliver velfungerende. Og hvis det man prøver at gøre det ved negative opdragelsesformer så får man et barn der måske hører efter og adlyder, men gør det af frygt og med den opfattelse at ens egne impulser og instinkter og behov er forkerte.

Ja måske lidt langhåret, men ingen af os ønsker vel et barn der hører efter pga frygt?

Anonym skriver:

Det skal HELT sikket prøves! Tak tak og atter tak! 

Jeg tror heller ikke hun gør tingene for at være "ond" (eller lidt bandit er der jo i børn) men simpelthen fordi hun ikke ved bedre, det var en øjneåbner. 

Lige præcis, og de lærer det ikke af sig selv  

i øvrigt synes jeg det er helt fint at give hende sutten når hun går amok ved bordet. Det kan sagtens bare være er kritisk tidspunkt for hende hvor hun let bliver frustreret da vores var på samme alder havde han nogen gange en ordentlig tur når han blev sat op i stolen, så fik han sutten og efter 5min var han klar til at spise. han gør det stadig til tider, vi har lært at det skyldes, 1 træthed. 2 han er ikke klar. Med "klar"' mener jeg at han bedst kan håndtere situationer hvis han er forberedt, så vi skal huske at sige til ham at vi skal spise om lidt.

Hun har jo fundet ud af vis hun fortsætter med at skrige længe nok får hun sin vilje ved godt mange vil sige det er en hård måde at gøre det på men jeg ville advare en gang først og fortælle vis du ikke stopper kommer du på værelset og vis hun så fortsætter ville jeg sætte hende på værelset og sige til hende at hun kan komme ud at sige undskyld når hun kan opføre sig ordenligt.
Og så skal de anfald nok hurtig stoppe

Hun er 1 år.  Jeg kunne aldrig, ALDRIG drømme om at sende en et-årig på værelset. Og nej, en et-årig forstår IKKE konsekvenser.

Sige undskyld?? Hun kan sandsynligvis ikke sige et eneste ord endnu.

Omsorgsgiver skriver:

Et barn på 1 år kan altså ikke sige undskyld!!

Nej kan godt se at et 1åri barn nok ikke kan snakke endnu min fejl.
Tænkte nok på et barn da var lidt ældre det er nu ikke så nemt når man ikke selv stå i det og det er længe siden jeg har arbejdet med så små børn da de sidste jeg arbejdede med var de yngste 3år så kom nok til at samligne dem lidt så ja min fejl

anna111 skriver:

Ja men en 1åri forstår meget mere ind folk tror.

Det hjælper ikke så meget at sætte hende væk fra bordet det stopper hende jo ikke fra at skrige vider

Nej, en 1-årig vil absolut ikke forstå den metode. Det er et barn på den alder slet ikke kognitivt i stand til. Endvidere er børn i den alder 100% i deres følelses vold og handler ikke for at manipulere.