tribk skriver:
Der skal altså rigtig rigtig meget til.
HUN kan ikke ændre forældremyndigheden, hverken fra den ene dag til den anden, eller overhovedet. Det er ikke hende der bestemmer hvem der har forældremyndigheden. Det skal i slet ikke bekymre jer om.
HUN kan heller ikke bestemme samværdet. Hun kan være besværlig og nægte og alt det der, men det har hun ikke ret til. Din kæreste har RET til samværd, og det er ikke op til hende alene at fastlægge.
Hvis din kæreste vil forlange mere samværd, vil han ikke risikere noget, han virker tværtimod interesseret i at tage sig af sit barn. Det synes jeg slet ikke han skal være nervøs for.
Hvis i kommer i statsforvaltning, tror jeg helt bestemt det er moderen der bliver "sorteper". Tænk sig, en mor der nægter sin barn psykologhjælp efter barnet har mistet sin søster!! Sådan tror jeg simpelthen de vil tænke. At det er HENDE der ikke sætter barnets tarv først!! For det gør hun sgu ikke!
Giv din mand en spark bagi, som du udlægger det, har han intet at være nervøs over.
Mange tak
Vi har flere gange før snakket med hende om mere samværd, hvor hun har sagt nej.
For 1 år siden sagde hun nej. Da jeg var gravid sagde hun nej og så en gang mere jeg ikke lige kan huske. Vi må heller ikke have mere end 14dages sommerferie med ham, fordi så kommer hun til at savne ham. Efterårsferie styre hun samt somemrferie. Først planlægger hun deres ferie og så kan vi tage hvad der er tilbage.
Hun bestemmer hvordan han skal klippes, selvom det er os der står for det.
Vi har forsøgt. Har også sagt til min mand er nu er det nu! Drengen forstår ikke han ikke ser os mere og vi savner ham selvfølgelig når han ikke er her.
Specielt nu hvor hun nægter at han har brug for samtaler. Hun siger det er vores skyld at han taler om sin søster og at vi ikke (overhovedet!!!!!!!) må tale, nævne og besøge hendes grav når han er hos os

Hvilket selvfølgelig er skide ærgerligt. Han snakker meget om hende og nævner hende. Da han brød sammen i tirsdag havde vi ikke talt om hende i flere dage...
Jeg er SÅ magtesløs! Og så har jeg ondt af ham. Han trænger hårdt til nogen at tale med..
