Aner ikke hvad jeg skal gøre. :´(

l.kjoeller skriver:

Tror desværre du er nødt til at gøre det forbi hvis han agerer voldelig og truende . Også selvom det er små ting  for det bliver sandsynligvis kun værre.  Håber det bedste og ligger gerne ører til hvis du vil snakke med en der selv har Været der.  

Han er hverken voldig eller truende Han puffer lidt. Hvilket kun er når han virkelig er presset. Det er kun sket 2 gange i al den tid vi har været sammen (snart 4 år). 

Må jeg have dig i baghovedet, hvis jeg har beohov for det?

Anonym skriver:

Nej taler ikke nedsættende til ham når jeg er vred. 

Ved ikke om du har læst hele tråden? Dette er måske noget der sker 1-3 gange om året. Tror ikke det slet ikke sker i andres hjem? Det er ikke altid man kan styre hvad man siger, når man er sur/presset. Han siger også undskyld, og er ked af hans opførelse. 

Du har måske ret. Men som sagt det ikke dagligdag det er sådan. 

Tak 

Havde ikke læst hele tråden nej. 

Jeg reagerer krafigt på hans ordvalg. Dét at han kalder dig kælling og sæk. Det er meget chauvinistisk og nedladende, og jeg ville frygte, der lå nogle triste værdier bag.

Det er da formildende, det sker så sjældent. Og du har ret, det sker sikkert for mange. Men tror faktisk nærmest aldrig det sker for folk, der har lært sig/er opvokset med at have flere handlemuligheder/bedre kommunikation i en presset situation. Det behøver virkelig ikke være sådan. Det skal du vide. I må kunne ændre det, hvis I vælger at blive sammen. Det synes jeg bestemt, I bør prøve. 

Anonym skriver:

Hmm. Tror ikke den er så gald igen med hans temperament. Han mener bare jeg af og til provokere ham. (Nogle gange gør jeg så faktisk også - dog ikke med vilje). 

Hmm. Det har du helt ret i. Men aner ikke lige, hvordan jeg skal få ham til at stoppe? Har sagt til ham at han ikke skal skubbe, og ja så sker det bare igen. Altså det er ikke et voldsomt skub eller noget. Bare sådan "flyt dig"-agtig. 

Tror vi begge vil kæmpe. Det bare svært hvad der lige skal til. 

Hmm. Ja.. Altså han er jobsøgende lige pt. Kan godt være det der presser ham.  

jeg tror ikke du kan få ham til at stoppe når det først er en "del" af jeres diskutioner. det er derfor jeg skriver at jeg villle sende ham til en psykolog. for en psykolog vil kunne komme til roden, og få ham til at ændre adfærd/se hvad det faktisk er han gør ved dig. få ham til at se hvor de naturlige grænser er, og få ham til at forstå at dem træder man ikke over... det kan jo sagtens udhvikle sig, og det kan også bare blive som det er, men tror først det ændrer sig til det bedre, hvis i får en professionel indover . 

Frk. Himmelblå skriver:

Havde ikke læst hele tråden nej. 

Jeg reagerer krafigt på hans ordvalg. Dét at han kalder dig kælling og sæk. Det er meget chauvinistisk og nedladende, og jeg ville frygte, der lå nogle triste værdier bag.

Det er da formildende, det sker så sjældent. Og du har ret, det sker sikkert for mange. Men tror faktisk nærmest aldrig det sker for folk, der har lært sig/er opvokset med at have flere handlemuligheder/bedre kommunikation i en presset situation. Det behøver virkelig ikke være sådan. Det skal du vide. I må kunne ændre det, hvis I vælger at blive sammen. Det synes jeg bestemt, I bør prøve. 

 

Hmm. Har faktisk lige snakket med ham om det. Sagt at jeg gerne vil have han stopper med at skubber, med at kalde mig diverse ting. Forklaret ham, at det altså ikke går og slet ikke når der kommer børn i huset. 

Han siger, at han kalder mig det for at ramme mig. Ikke fordi han mener det. Men fordi han ved det såre mig, hvilket han vil prøve når vi skændes. Men som sagt får han ALTID dårlig samvittighed. vi har aftalt at vi skal prøve at lade være med at provokere hinanden og han skal lade vær med at skubbe og kalde mig ting. Håber der hjælper. 

Tja vi kommer nok begge fra hjem, hvor der er sket nogle knap så gode ting. Så jeg syntes faktisk vi begge er  nået langt. Vi kæmper begge med fortiden. 

Håber også vores snak hjælper. 

isabellasmor skriver:

jeg tror ikke du kan få ham til at stoppe når det først er en "del" af jeres diskutioner. det er derfor jeg skriver at jeg villle sende ham til en psykolog. for en psykolog vil kunne komme til roden, og få ham til at ændre adfærd/se hvad det faktisk er han gør ved dig. få ham til at se hvor de naturlige grænser er, og få ham til at forstå at dem træder man ikke over... det kan jo sagtens udhvikle sig, og det kan også bare blive som det er, men tror først det ændrer sig til det bedre, hvis i får en professionel indover . 

vil ikke sige, at det er en del af vores diskutioner. Da det er noget der sker måske 1-3 gange om året maks. Han har kun skubbet mig to gange på de fire år vi har været sammen. 

Som jeg skrev til en ovenfor, så  har jeg lige snakket med ham om det. Sagt stille og rolig at jeg ikke vil finde mig i det. Forklarede ham også at det ikke skal fortsætte, og slet ikek når der kommer børn ind i billedet. Vi har lovet hinanden at prøve at lade være med at provokere hinanden, og han har lovet at han prøver at lade vær med at kalde mig ting og skubbe mig. 

Der er håb forude. Vi vil begge gerne dette forhold. 

Kommer begge fra hjem, hvor der er sket lidt af hvert. Så syntes vi er kommet langt begge to. 

Anonym skriver:

Han er hverken voldig eller truende Han puffer lidt. Hvilket kun er når han virkelig er presset. Det er kun sket 2 gange i al den tid vi har været sammen (snart 4 år). 

 

Må jeg have dig i baghovedet, hvis jeg har beohov for det?

Det må du hvertfald . Puf betragter jeg sådan men var der selvfølgelig heller ikke 

l.kjoeller skriver:

Det må du hvertfald . Puf betragter jeg sådan men var der selvfølgelig heller ikke 

Hmm. Nej det rigtig. Alt skal selvfølgelig ses relativt. Måske jeg ikke oplever det så hårdt, fordi jeg ved han ikke er voldig. Eller måske kan jeg ikke se det fordi jeg selv står i det?

Tak. 

Anonym skriver:

Hmm. Nej det rigtig. Alt skal selvfølgelig ses relativt. Måske jeg ikke oplever det så hårdt, fordi jeg ved han ikke er voldig. Eller måske kan jeg ikke se det fordi jeg selv står i det?

Tak. 

Jeg kunne ikke selv se det dengang før det endte med kvælningsforsøg.  Men igen er jo ikke sikkert det her er ligesådan på nogen måde 

God aften herinde...

 

Er i et meget stort dilemma... Kan ikke uddybe for meget i frygt for at blive opdaget...

 

Men har gennem de seneste måneder virkelig tænkt over min kærestes og mit forhold.  Er virkelig i tvivl om, hvorvidt jeg skal blive her eller ej. Egentligt elsker både kæresten og jeg hinanden. Men er i tvivl om det nok. 

Han kalder mig altid kælling, sæk osv. når han er sur.. Skubber mig af og til også.. Han viser ikke rigtig kærlighed gennem romantik som så mange andre, og er generelt meget egositisk. Men elsker virkelig alle andre sider af ham. 

 

Men puha. Sidder nu og grædder igen. Frustreret og fortvivlet over hvad jeg skal. Vi er egentligt igang med PB men håber inderst inde ikke jeg er blevet gravid endnu når der er så meget jaos (ved godt vi bør stoppe PB og gør det nok også), 

 

Kunne virkelig godt bruge en at snakke med. Men ønsker ikke at dele det med nogen enndu før jeg ved hvad der skal ske. Derfor håber jeg der er nogen herinde der kan komme med et godt råd eller to. 

 

Er i tvivl om hvorvidt vi måske er vokset fra hinanden. 

Læste til, at han skubber og kalder dig for ting og har kun en ting at sige: KOM VIDERE! Bliver lidt sur når du begynder at forsvar ham, så har ikke mere at sige. Sorry.

Jeg forstår ikke at du forsvare ham, og begynder at trække land nu.. Du har lavet det her indlæg af en grund og det har højest sandsynligt været fordi du har været frustret og ked af det.. Men at du prøver at retfærdiggøre hans opførsel forstår jeg absolut ikke.. Tag nu tyren ved hornene. En af jer er jo nødt til at forstå at hans opførsel ikke er ok, og jeg forventer at du har snakket med ham om det før, i og med i har været sammen i 4 år, og det er jo ikke stoppet.. Du nødt til at gøre noget, i stedet for at feje hans dårlige opførsel ind under gulvtæppet..