Aner ikke hvad jeg skal gøre. :´(

serinasmor skriver:

Det kan jeg godt forstå ...

Men det lyder mest som om det er tanken du er knyttet til. Tanken om at den baby du ønsker dig så brændende er du tæt på at få nu hvor i er igang med pb.... og ikke ham ... tanken om at der måske så er længe til pb holder dig tilbage ...trygheden i at du ved hvad du har men ikke hvad du får holder dig tilbage..

Jeg ville hellere have barn med en jeg var overbevist om ville mig det bedste - det er ikke tilfældet her ...

 Hvordan kan du vide saa meget ud fra saa lidt? Det lidt skraemmende.. 

Det kan jeg godt forstå ... 

Men er overbevidst om han vil mig det bedste. Som skrevet tidligere er dette kun10% af forholdet. 

Anonym skriver:

 

Hvordan fandt du ud af at det var det rigtige?

Jeg fandt ud af at det var det rigtige da jeg en dag ikke længere blev vildt ked af det ved tanken om at være selv... En dag blev det nærmest noget jeg længtes efter og selvom det var en hård beslutning så føltes det bare rigtigt.

Christina88 skriver:

Undskyld det her kommer nok til at lyde hårdt.. Hvordan kan du være i tvivl om det er det rette at få en baby når jeres forhold er som det er det??

Hmm.. Der er rigtig mange ting i dette.. Som sagt er dette kun en meget lille del af forholdet.  

100% er hele vores forhold

10% er dette

50% er hverdag

40% er kærlighed og lykke. 

Svaert at forklare. Naar vi uvenner tager jeg det meget ofte meget haardere end det egentligt er. 

Anonym skriver:

Tja du har nok ret. Det svaert at se  naar man er i det. 

Men denne del er maaske kun 10% af det. Resten af tiden er det jo godt. 

Sover paa det. Maa jeg skrive til dig i morgen hvis jeg har brug for det?

 

Det er altid svært når man står i det. Da jeg var sammen med min eks skubbede jeg alle de dårlige ting til side for vi havde jo også gode dage.. Men da jeg kom væk og fik en kæreste som respekterede mig og viste han elskede mig, fandt jeg virkelig ud af hvor dårligt jeg egentlig havde haft det med min eks. Han var min første store kærlighed (du ved den første jeg elskede og som ikke "bare" var en kæreste) og troede virkelig vi altid skulle være sammen og at jeg ikke kunne leve uden ham.
Det var hårdt det første stykke tid, men så jo lige pludselig at det slet ikke var så et godt et forhold som jeg synes det var da vi stadigvæk var sammen, jeg begyndte at se det mine veninder havde påpeget

Anonym skriver:

Tja du har nok ret. Det svaert at se  naar man er i det. 

Men denne del er maaske kun 10% af det. Resten af tiden er det jo godt. 

Sover paa det. Maa jeg skrive til dig i morgen hvis jeg har brug for det?

 

glemte helt at skrive at du selvfølgelig må skrive

Wimmie skriver:

Så må I jo afstå fra sex... sig til ham at du ikke har lyst til sex så længe han behandler dig så skidt. Og selvom du provokerer skal han IKKE blive fysisk...
Men uanset hvad så lyder det ikke som et sundt forhold hvis I gejler hinanden op til at der bliver råbt skældsord...det er ikke noget at sætte en baby til verden i 
Tænk at en lille måske skulle vokse op med at høre far kalde mor en kælling...

Synes du skal tage snakken med ham...og ja, parterapi er dyrt men en baby koster mere, så jeg tror pengene er godt givet ud.

Ja det har du ret i 

Og nej det ikke et godt forhold at saette et barn i hvis det er som her. 

Vil dog sige, at det sikkert sker i mange forhold at det kammer over en gang i mellem. 

Wimmie skriver:

Jeg fandt ud af at det var det rigtige da jeg en dag ikke længere blev vildt ked af det ved tanken om at være selv... En dag blev det nærmest noget jeg længtes efter og selvom det var en hård beslutning så føltes det bare rigtigt.

Hmm der er jeg bare overhovedet ikke. 

Kan ikke forestille mig en dag uden hamjeg elsker ham meget hoejt og er ikke i tvivl om det ham jeg vil dele resten af mit liv med. Men det svaert en gang i mellem. 

Anonym skriver:

Ja det har du ret i 

Og nej det ikke et godt forhold at saette et barn i hvis det er som her. 

 

Vil dog sige, at det sikkert sker i mange forhold at det kammer over en gang i mellem. 

Det gør det måske...men den slags ord er aldrig i orden i min verden. Uanset hvordan min eks og jeg havde det kunne vi aldrig drømme om at kalde hinanden grimme ting. Det hører sig bare ikke til, og da slet ikke hvis man elsker og respekterer hinanden.

Det vil bare ende med at man får dårligt selvværd og kommer til at tro på at man virkelig ER en kælling og en sæk 

Christina88 skriver:

Det er altid svært når man står i det. Da jeg var sammen med min eks skubbede jeg alle de dårlige ting til side for vi havde jo også gode dage.. Men da jeg kom væk og fik en kæreste som respekterede mig og viste han elskede mig, fandt jeg virkelig ud af hvor dårligt jeg egentlig havde haft det med min eks. Han var min første store kærlighed (du ved den første jeg elskede og som ikke "bare" var en kæreste) og troede virkelig vi altid skulle være sammen og at jeg ikke kunne leve uden ham.
Det var hårdt det første stykke tid, men så jo lige pludselig at det slet ikke var så et godt et forhold som jeg synes det var da vi stadigvæk var sammen, jeg begyndte at se det mine veninder havde påpeget

Hmm. Kan maaske godt se noget af det. maa jeg skrive til dig i morgen hvis jeg har brug for det?

Christina88 skriver:

glemte helt at skrive at du selvfølgelig må skrive

laeste foerst din besked med ja efter jeg havde spurgt igen