Aner ikke hvad jeg skal gøre. :´(

God aften herinde...

 

Er i et meget stort dilemma... Kan ikke uddybe for meget i frygt for at blive opdaget...

 

Men har gennem de seneste måneder virkelig tænkt over min kærestes og mit forhold.  Er virkelig i tvivl om, hvorvidt jeg skal blive her eller ej. Egentligt elsker både kæresten og jeg hinanden. Men er i tvivl om det nok. 

Han kalder mig altid kælling, sæk osv. når han er sur.. Skubber mig af og til også.. Han viser ikke rigtig kærlighed gennem romantik som så mange andre, og er generelt meget egositisk. Men elsker virkelig alle andre sider af ham. 

 

Men puha. Sidder nu og grædder igen. Frustreret og fortvivlet over hvad jeg skal. Vi er egentligt igang med PB men håber inderst inde ikke jeg er blevet gravid endnu når der er så meget jaos (ved godt vi bør stoppe PB og gør det nok også), 

 

Kunne virkelig godt bruge en at snakke med. Men ønsker ikke at dele det med nogen enndu før jeg ved hvad der skal ske. Derfor håber jeg der er nogen herinde der kan komme med et godt råd eller to. 

 

Er i tvivl om hvorvidt vi måske er vokset fra hinanden. 

Anonym skriver:

God aften herinde...

 

Er i et meget stort dilemma... Kan ikke uddybe for meget i frygt for at blive opdaget...

 

Men har gennem de seneste måneder virkelig tænkt over min kærestes og mit forhold.  Er virkelig i tvivl om, hvorvidt jeg skal blive her eller ej. Egentligt elsker både kæresten og jeg hinanden. Men er i tvivl om det nok. 

Han kalder mig altid kælling, sæk osv. når han er sur.. Skubber mig af og til også.. Han viser ikke rigtig kærlighed gennem romantik som så mange andre, og er generelt meget egositisk. Men elsker virkelig alle andre sider af ham. 

 

Men puha. Sidder nu og grædder igen. Frustreret og fortvivlet over hvad jeg skal. Vi er egentligt igang med PB men håber inderst inde ikke jeg er blevet gravid endnu når der er så meget jaos (ved godt vi bør stoppe PB og gør det nok også), 

 

Kunne virkelig godt bruge en at snakke med. Men ønsker ikke at dele det med nogen enndu før jeg ved hvad der skal ske. Derfor håber jeg der er nogen herinde der kan komme med et godt råd eller to. 

 

Er i tvivl om hvorvidt vi måske er vokset fra hinanden. 

Jeg ved godt dette lyder hårdt - men jeg tror i er vokset fra hinanden. Du har det ikke godt i det forhold. Ikke når du sidder og ønsker at du ikke er gravid mens i egentlig prøver.

Håber du får samlet kræfter til at fortælle ham det og gå mens det er muligt...

Anonym skriver:

God aften herinde...

 

Er i et meget stort dilemma... Kan ikke uddybe for meget i frygt for at blive opdaget...

 

Men har gennem de seneste måneder virkelig tænkt over min kærestes og mit forhold.  Er virkelig i tvivl om, hvorvidt jeg skal blive her eller ej. Egentligt elsker både kæresten og jeg hinanden. Men er i tvivl om det nok. 

Han kalder mig altid kælling, sæk osv. når han er sur.. Skubber mig af og til også.. Han viser ikke rigtig kærlighed gennem romantik som så mange andre, og er generelt meget egositisk. Men elsker virkelig alle andre sider af ham. 

 

Men puha. Sidder nu og grædder igen. Frustreret og fortvivlet over hvad jeg skal. Vi er egentligt igang med PB men håber inderst inde ikke jeg er blevet gravid endnu når der er så meget jaos (ved godt vi bør stoppe PB og gør det nok også), 

 

Kunne virkelig godt bruge en at snakke med. Men ønsker ikke at dele det med nogen enndu før jeg ved hvad der skal ske. Derfor håber jeg der er nogen herinde der kan komme med et godt råd eller to. 

 

Er i tvivl om hvorvidt vi måske er vokset fra hinanden. 

Det er IKKE i orden at han kalder dig kælling, sæk osv. og det er SLET ikke i orden at han skubber til dig 

Synes bestemt det er fornuftigt at sætte PB på hold indtil du/I har fundet ud af hvad der skal ske.

Hvis I virkelig elsker hinanden, så synes jeg I skal overveje parterapi...ved godt det lyder lidt som en kliché, men han er nødt til at arbejde med sit temperament, for du kan ikke blive ved med at finde dig i at blive kaldt ting og skubbet.

Hvis du overvejer at gå fra ham, så mærk efter indeni om det er det rigtige...det kan kun du vide. Men uanset hvad så skal du ikke leve under de forhold som du gør nu - det er ikke sundt.

Da jeg gik fra min eksmand tog det ret lang tid at finde ud af at det var det rigtige, og jeg var nødt til at føle mig helt klar før jeg tog skridtet...også fordi vi har et barn sammen.
Det kom meget pludseligt i løbet af 3-4 dage; pludselig vidste jeg at det var dét der skulle til, og jeg begyndte at kigge efter lejligheder, møbler osv. og var pludselig meget afklaret med at skulle flytte fra ham.

Det VAR den rigtige beslutning 

 

 

Anonym skriver:

God aften herinde...

 

Er i et meget stort dilemma... Kan ikke uddybe for meget i frygt for at blive opdaget...

 

Men har gennem de seneste måneder virkelig tænkt over min kærestes og mit forhold.  Er virkelig i tvivl om, hvorvidt jeg skal blive her eller ej. Egentligt elsker både kæresten og jeg hinanden. Men er i tvivl om det nok. 

Han kalder mig altid kælling, sæk osv. når han er sur.. Skubber mig af og til også.. Han viser ikke rigtig kærlighed gennem romantik som så mange andre, og er generelt meget egositisk. Men elsker virkelig alle andre sider af ham. 

 

Men puha. Sidder nu og grædder igen. Frustreret og fortvivlet over hvad jeg skal. Vi er egentligt igang med PB men håber inderst inde ikke jeg er blevet gravid endnu når der er så meget jaos (ved godt vi bør stoppe PB og gør det nok også), 

 

Kunne virkelig godt bruge en at snakke med. Men ønsker ikke at dele det med nogen enndu før jeg ved hvad der skal ske. Derfor håber jeg der er nogen herinde der kan komme med et godt råd eller to. 

 

Er i tvivl om hvorvidt vi måske er vokset fra hinanden. 

Det er IKKE nok at elske ham og man KAN GODT leve uden dem. Jeg ville stoppe baby projektet med det samme og så ville jeg gå fra ham.

Det er ikke et godt forhold du er i med de ting du beskriver. Det er bare IKKE okay at han opføre sig sådan. Find dig en mand som respektere dig og viser han elsker dig. Du må gerne skrive mig en privat besked hvis du mangler en at snakke med, mit forhold til min eks kæreste var mere lort end lagkage til sidst, så har været i et dårligt forhold.

serinasmor skriver:

Jeg ved godt dette lyder hårdt - men jeg tror i er vokset fra hinanden. Du har det ikke godt i det forhold. Ikke når du sidder og ønsker at du ikke er gravid mens i egentlig prøver.

Håber du får samlet kræfter til at fortælle ham det og gå mens det er muligt...

Jamen er virkelig meget splittet. På den ene side haaber jeg selvfoelgelig at jeg er gravid. Men er virkelig i tvivl om det er det rette tidspunk naar forholdet er saadan. 

Wimmie skriver:

Det er IKKE i orden at han kalder dig kælling, sæk osv. og det er SLET ikke i orden at han skubber til dig 

Synes bestemt det er fornuftigt at sætte PB på hold indtil du/I har fundet ud af hvad der skal ske.

Hvis I virkelig elsker hinanden, så synes jeg I skal overveje parterapi...ved godt det lyder lidt som en kliché, men han er nødt til at arbejde med sit temperament, for du kan ikke blive ved med at finde dig i at blive kaldt ting og skubbet.

Hvis du overvejer at gå fra ham, så mærk efter indeni om det er det rigtige...det kan kun du vide. Men uanset hvad så skal du ikke leve under de forhold som du gør nu - det er ikke sundt.

Da jeg gik fra min eksmand tog det ret lang tid at finde ud af at det var det rigtige, og jeg var nødt til at føle mig helt klar før jeg tog skridtet...også fordi vi har et barn sammen.
Det kom meget pludseligt i løbet af 3-4 dage; pludselig vidste jeg at det var dét der skulle til, og jeg begyndte at kigge efter lejligheder, møbler osv. og var pludselig meget afklaret med at skulle flytte fra ham.

Det VAR den rigtige beslutning 

 

 

Nej maaske ikke. Men af og til foelser jeg faktisk det okay fordi jeg til tider provokere. 

Ja men det svaert. Har ingen piller hjemme, og han er ikke til kondom. 

Jamen vi har ikke raad til parterapi. Tanken har nemlig ogsaa strejfet mig. 

Inderst inde fooles det slet ikke rigtig at skulle forlade ham. HHan goermig hel. 
Har proevet at forklare han ikke skal goere det og at jeg ikke finder mig i det, men det forsaetter. 

Hvordan fandt du ud af at det var det rigtige?

Anonym skriver:

Jamen er virkelig meget splittet. På den ene side haaber jeg selvfoelgelig at jeg er gravid. Men er virkelig i tvivl om det er det rette tidspunk naar forholdet er saadan. 

Det kan jeg godt forstå ...

Men det lyder mest som om det er tanken du er knyttet til. Tanken om at den baby du ønsker dig så brændende er du tæt på at få nu hvor i er igang med pb.... og ikke ham ... tanken om at der måske så er længe til pb holder dig tilbage ...trygheden i at du ved hvad du har men ikke hvad du får holder dig tilbage..

Jeg ville hellere have barn med en jeg var overbevist om ville mig det bedste - det er ikke tilfældet her ...

Christina88 skriver:

Det er IKKE nok at elske ham og man KAN GODT leve uden dem. Jeg ville stoppe baby projektet med det samme og så ville jeg gå fra ham.

Det er ikke et godt forhold du er i med de ting du beskriver. Det er bare IKKE okay at han opføre sig sådan. Find dig en mand som respektere dig og viser han elsker dig. Du må gerne skrive mig en privat besked hvis du mangler en at snakke med, mit forhold til min eks kæreste var mere lort end lagkage til sidst, så har været i et dårligt forhold.

Tja du har nok ret. Det svaert at se  naar man er i det. 

Men denne del er maaske kun 10% af det. Resten af tiden er det jo godt. 

Sover paa det. Maa jeg skrive til dig i morgen hvis jeg har brug for det?

 

Anonym skriver:

Jamen er virkelig meget splittet. På den ene side haaber jeg selvfoelgelig at jeg er gravid. Men er virkelig i tvivl om det er det rette tidspunk naar forholdet er saadan. 

Undskyld det her kommer nok til at lyde hårdt.. Hvordan kan du være i tvivl om det er det rette at få en baby når jeres forhold er som det er det??

Anonym skriver:

Nej maaske ikke. Men af og til foelser jeg faktisk det okay fordi jeg til tider provokere. 

Ja men det svaert. Har ingen piller hjemme, og han er ikke til kondom. 

Jamen vi har ikke raad til parterapi. Tanken har nemlig ogsaa strejfet mig. 

Inderst inde fooles det slet ikke rigtig at skulle forlade ham. HHan goermig hel. 
Har proevet at forklare han ikke skal goere det og at jeg ikke finder mig i det, men det forsaetter. 

Hvordan fandt du ud af at det var det rigtige?

Så må I jo afstå fra sex... sig til ham at du ikke har lyst til sex så længe han behandler dig så skidt. Og selvom du provokerer skal han IKKE blive fysisk...
Men uanset hvad så lyder det ikke som et sundt forhold hvis I gejler hinanden op til at der bliver råbt skældsord...det er ikke noget at sætte en baby til verden i 
Tænk at en lille måske skulle vokse op med at høre far kalde mor en kælling...

Synes du skal tage snakken med ham...og ja, parterapi er dyrt men en baby koster mere, så jeg tror pengene er godt givet ud.