Jeg fik det samme en måned efter jeg havde født Lia, faldt om her hjemme og måtte ringe til min mand (har var nået på arbejde) så han kunne komme hjem for jeg kun kunne lige kravle fra gangen til sofaen.
Min læge sagde som din, slap af, ring igen hvis værre og så videre - tror ikke hun forstod det her ikke alene handlede om blod men også om hele angsten for kroppen aldrig skulle fungere igen, at det ville ende i en fjernet livmoder osv osv osv for når man først har prøvet det som ikke kan ske og begravet sit barn, så kan alt ske og især det som ville sætte definitiv stopper for at få et barn leve og blive voksen.
Jeg var så "heldig" at jeg skulle til eftersamtale med jordemoder samme dag, og hun kunne ringe direkte til hospitalet og få tid til en akut scanning - jeg fik taget blodprøver, blev scannet på gynækologisk og i det hele taget passet på. En skøn læge fortalte indgående om mit underlliv der så så fint ud, med god slimhinde, men hvad der så ud som massiv ægløsning som kunne være begrundet i mælkestop pillerne. Jeg fik et svar som måske var et pseudosvar men som gav mig roen - jeg var ikke ved at miste mit underliv og der var stadig mulighed for jeg igen skulle blive mor og få lov at beholde mit barn.
Jeg tror ikke din læge kan give dig en akutscanning, men hvis du havde god kontakt med din jordemoder ville jeg ringe til hende - de er en lille smule mere inde i det du går igennem lige nu. Og du skal sige højt du har behov for at blive bekræftet i dit underliv er "normalt" grundet at du mentalt i hvert fald på det punkt skal være rolig.
Line
Anmeld