Andre der har en kæreste der arbejder ude i perioder?

Frk-S skriver:

Hej ;-) 

Min mand er i forsvaret (søværnet) han bliver sendt ud til skibe for at lave elektronikken der er i stykker osv, så ja nogle gange er han væk... Men ikke mere end 14 dage... ;-) Men da nogle stillinger skal nedlægges så kan det måske ske at han skal være militær ansat, så derfor skal han Ogaå ud at sejle i op til 3 mdr ;-) Så det bliver det samme som hos dig, (måske) ;-) 

Jeg har intet imod at skulle klare alt selv, er god til at være selvstændig og jeg er for det meste den der klarer alt herhjemme, men det bliver hårdt at undvære ham og det er hårdt når han bare er væk i 14 dage, men jeg priser mig lykkelig for at have en dejlig familie som altid står klar.... ;-) Jeg tror det handler om viljestyrke, selvstændighed og at man har mod på det og ikke mindst at have nogle til at hjælpe/ tage over i nogle timer... Så man igen får ny energi.  

Hvilket skib er din mand på? om jeg må spørge  

Jeg ville trives med at min er ude i 14 dage og så hjemme i x antal dage, men hans arbejdsplan er så ustabil  Ret frustrende, synes jeg.

Min har været ude i 3 mdr. men er heldigvis lang tid siden. Det er noget hårdere, synes jeg.

Godt at høre I har en god rutine, ja kunne forstille mig at man lige skal vænne sig til at nu er han hjemme igen mm.

Har også lært at jeg sagtens kan klare mig selv, men synes det er hårdt, at være meget alene.

Ja kan jeg huske navnet på skibet..  Han har været forskellige steder, tror det hedder niels juhl eller noget..

Tanja. skriver:

Manden min arbejder som entreprenør, både i dk og i tyskland, så han er væk mellem 4 og 10 dage af gangen sådan har det været næsten altid mens vi har været sammen(7 1/2 år). efter vi fik børn har det da været liiidt hårdere for os begge, mig med ungerne alene, ham med savnet til ungerne(og mig), men vi elsker vores liv og vi har jo bare tilpasset os hans arbejds tider

Godt at høre I trives så godt med det

hautecouture skriver:

 

Min kæreste arbejder også i Søværnet. Han var bl.a. i Skotland hele marts måned + den første uge i April. Han har vagt mandag-fredag i denne uge og de næste 2 uger frem. Han har weekendvagter ind i mellem og den 20. september sejler de til Afrika  - Så der skal han være væk i næsten 4 mdr.. Men jeg var vænnet mig til det - det værste er, at de 2 første dage han er hjemme bliver brugt på, at "indfinde" os hver især. Han kommer hjem og forventer at tingene kører som de plejer, og jeg bliver sur over, at han kommer hjem og vil "overtage" vores daglige rutine... Selvom det jo ikke forholder sig sådan 

 

Men det er ingenting ift da jeg var studerende... I næsten 2 år så vi kun hinanden 2 gange om året af 2 ugers varighed. Om sommeren og til jul. Der var han ansat på en af Forsvarets baser i Grønland. .. Men fik da oplevet noget af Grønland til gengæld ..

Super flot klaret! Det kunne jeg slet ik trives med og slet ik kun se ham 2 gange om året i 2 år, hold da op! Synes det er så flot klaret!!

Min kæreste har en meeeeeget ustabil arbejdsplan, så han kan tit være væk det meste af ugen og være hjemme i weekenderne. 

(Dog ske han er væk nogle weekender).. 

Men jeg får altid muligheden for at tá med ham (selvom det er svært med 2 børn...) 

Han er selvstændig.. Men arbejder så meget han kan pt, så vi kan få noget godt ud af det i sidste ende 

JA!!!! Det er møg hammerende hårdt og træls at stå alene her hjemme (samtidig med min bil pt ik kan køre).. 

Da jeg går med piskelsmæld samt en svær Dep...og har kun min store dreng på 7 år til at hjælpe mig Her hjemme.

Jeg HADER at være alene hjemme om aften (ja.. Er mørkerad..) 

Så der er da dage hvor jeg sidder og tuder lidt for mig selv pga savnet er så tungt 

Men kan heldigvis altid ringe til ham. 

AnnL skriver:

Hej ladies

Ville høre om nogen af jer, har kæreste/mand der arbejder ude i perioder? 

Min kæreste er i søværnet, så han er udearbejdende i alt fra 1 dag til 3 mdr. hvor han ikke er hjemme. 

Har lyst til at høre hvordan I har det med det og hvordan jeres parforhold og familieliv fungerer, hvis I har lyst til at dele det?

Min kærestrører murer, men arbejder i et entrepenør firma som nogen gange gør at han bliver sendt ud på projekter, dog kun 6 dage af gangen  

for vores forhold fungere det fint.. Jeg har i en lang periode været super utryg da vi havde indbrud to gange på en uge hvor jeg var hjemme alene, men det er jeg kommet over (i samarbejde med en sovekammerat, kobenet) vi skal være forældre nu her til to drenge, så i starten bliver det nok svært. Vejr forholdene i Danmark gør at han ikke kan arbejde når jorden er frossen, så han er derfor vinterhjemsendt et par mdr. Det letter os lidt  

han har i en lang periode Været på et projekt tæt på os og er derfor hjemme, og jeg har været på hhv sommerferie og barsel, kedsomheden fra min side har gjort mig lidt til en led kælling, så det er bestemt godt for os at være fra hinanden i perioder. Ellers skal jeg bare arbejde :p

AnnL skriver:

Det lyder rigtig godt at I trives med det

 Han har også arbejdet sådan i det meste af vores forhold, 7 år  Men jeg trives desværre ik så godt med det, synes det er rigtig hårdt  

Det er en vild beslutning I har taget, synes det er flot gjort Kunne jeg slet ik forstille mig at gøre, men ja bliver da rigtig spændende at dele oplevelsen med de kvinder

Er ked af at høre at du ikke trives med det, skønt der nu er gået 7 år. Har kunne læse mig til at din kæreste har meget skiftende arbejdstider og at det er med virkeren til din manglende trivlel med det. Jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation, da min kæreste aldrig har haft en fast arbejdsrutine, så længe jeg har kendt ham. Allerede 6 mdr. efter vi lærte hinanden at kende, blev han udstationeret til England. Vi tilbragte et år, hvor vi pendlede mellem Danmark og England, så meget det nu kunne lade sig gøre og efter et år flyttede jeg over til ham. Den dag i dag ved jeg næsten aldrig, hvornår han får fri, skønt han arbejder almindelig daglig tjeneste, når han ikke er i udlandet.

Som en anden skriver, kan det godt give problemer, når han har været længe væk ad gangen og så kommer hjem igen. I den tid han er væk, skaber jeg jo mine egen rutiner og kan ikke bare lige fra en dag til en anden fjerne dem igen, `bare´fordi han er kommet hjem. Det har tidligere givet lidt problemer i de første par dage, hvor han er hjemme, hvor begge parter lige skal omstille sig til hverdagen sammen igen 

Tak tak  Ja synes også at jeg er lidt sej, hvis jeg selv skal sige det  Ej, jeg er helt tryk ved situationen og har været det lige fra begyndelsen. Jeg er ikke typen, som tager sådanne situationer så tungt. Det hele skal jo nok gå og han kommer jo hjem igen kort efter fødslen  Tror mere det er ham, som får det hårdt, da han ikke er der som den første til at se sin nyfødte datter. Jeg, ja jeg skal nok klare mig. Jeg har et fantastisk netværk og folk omkring mig, som meget gerne står til rådighed. 

AnnL skriver:

Jeg giver dig ret i at man vender sig til meget Men jeg trives desværre ik så godt med det  Men du har det godt med det?

Bshizzle skriver:

Min kæreste har en meeeeeget ustabil arbejdsplan, så han kan tit være væk det meste af ugen og være hjemme i weekenderne. 

(Dog ske han er væk nogle weekender).. 

Men jeg får altid muligheden for at tá med ham (selvom det er svært med 2 børn...) 

Han er selvstændig.. Men arbejder så meget han kan pt, så vi kan få noget godt ud af det i sidste ende 

 

JA!!!! Det er møg hammerende hårdt og træls at stå alene her hjemme (samtidig med min bil pt ik kan køre).. 

Da jeg går med piskelsmæld samt en svær Dep...og har kun min store dreng på 7 år til at hjælpe mig Her hjemme.

Jeg HADER at være alene hjemme om aften (ja.. Er mørkerad..) 

Så der er da dage hvor jeg sidder og tuder lidt for mig selv pga savnet er så tungt 

Men kan heldigvis altid ringe til ham. 

Det lyder rigtig hårdt! Men ja i sidste ende får I noget godt ud af det Men rigtig rart at høre at jeg ik er den eneste der synes det er mega hårdt og også nogle gange kan græde over savnet Ja han er også kun et opkald væk, når der er signal..

Lige nu bor vi i kbh og er fra fyn, men endelig flytter vi til fyn næste år, så jeg kommer tættere på min familie og venner, håber det hjælper en del! så er det ihvertfald nemmere lige at smutte på besøg hos dem, når jeg føler sig lidt ensom  

pcoramt skriver:

Min kærestrører murer, men arbejder i et entrepenør firma som nogen gange gør at han bliver sendt ud på projekter, dog kun 6 dage af gangen  

for vores forhold fungere det fint.. Jeg har i en lang periode været super utryg da vi havde indbrud to gange på en uge hvor jeg var hjemme alene, men det er jeg kommet over (i samarbejde med en sovekammerat, kobenet) vi skal være forældre nu her til to drenge, så i starten bliver det nok svært. Vejr forholdene i Danmark gør at han ikke kan arbejde når jorden er frossen, så han er derfor vinterhjemsendt et par mdr. Det letter os lidt  

han har i en lang periode Været på et projekt tæt på os og er derfor hjemme, og jeg har været på hhv sommerferie og barsel, kedsomheden fra min side har gjort mig lidt til en led kælling, så det er bestemt godt for os at være fra hinanden i perioder. Ellers skal jeg bare arbejde :p

Rart du ved hvor mange dage han skal være væk af gangen Det ville også være rigtig rart, hvis jeg vidste det!  

Rigtig flot du overvandt utrygheden!  

Godt du trives med det Håber det går godt når I får de små, rart du ved han er hjemme et par mdr til vinter  

Peiner skriver:

Er ked af at høre at du ikke trives med det, skønt der nu er gået 7 år. Har kunne læse mig til at din kæreste har meget skiftende arbejdstider og at det er med virkeren til din manglende trivlel med det. Jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation, da min kæreste aldrig har haft en fast arbejdsrutine, så længe jeg har kendt ham. Allerede 6 mdr. efter vi lærte hinanden at kende, blev han udstationeret til England. Vi tilbragte et år, hvor vi pendlede mellem Danmark og England, så meget det nu kunne lade sig gøre og efter et år flyttede jeg over til ham. Den dag i dag ved jeg næsten aldrig, hvornår han får fri, skønt han arbejder almindelig daglig tjeneste, når han ikke er i udlandet.

Som en anden skriver, kan det godt give problemer, når han har været længe væk ad gangen og så kommer hjem igen. I den tid han er væk, skaber jeg jo mine egen rutiner og kan ikke bare lige fra en dag til en anden fjerne dem igen, `bare´fordi han er kommet hjem. Det har tidligere givet lidt problemer i de første par dage, hvor han er hjemme, hvor begge parter lige skal omstille sig til hverdagen sammen igen 

Tak tak  Ja synes også at jeg er lidt sej, hvis jeg selv skal sige det  Ej, jeg er helt tryk ved situationen og har været det lige fra begyndelsen. Jeg er ikke typen, som tager sådanne situationer så tungt. Det hele skal jo nok gå og han kommer jo hjem igen kort efter fødslen  Tror mere det er ham, som får det hårdt, da han ikke er der som den første til at se sin nyfødte datter. Jeg, ja jeg skal nok klare mig. Jeg har et fantastisk netværk og folk omkring mig, som meget gerne står til rådighed. 

Tak  Er også rigtig ærgelig over at jeg ik trives med det, ik kan vænne mig rigtig til det. Jeg er sikker på at det ville være meget nemmere, hvis han ex. var ude i 2 uger og så hjemme i 2 eller noget. Så ville det jo være stabilt. Vi flytter heldigvis til fyn næste år, så jeg kommer tættere på min familie og venner, er sikker på at det vil hjælpe!  

Forstår godt det er lidt svært, når du har din egen rutine mm. men godt det er blevet bedre Det er ik rigtig et problem her, ik endnu, bliver nok noget andet, når vi får børn..  

Dejligt du er helt tryg ved situationen og har et fantastisk netværk Ja det bliver nok hårdt for ham, helt forståeligt, men godt han kommer hjem kort efter fødslen Han trives fint med de ting han "går glip af"? Altså generelt?  Min lyder som om at det ik generer ham så meget..