Andre der har en kæreste der arbejder ude i perioder?

AnnL skriver:

Hej ladies

Ville høre om nogen af jer, har kæreste/mand der arbejder ude i perioder? 

Min kæreste er i søværnet, så han er udearbejdende i alt fra 1 dag til 3 mdr. hvor han ikke er hjemme. 

Har lyst til at høre hvordan I har det med det og hvordan jeres parforhold og familieliv fungerer, hvis I har lyst til at dele det?

Manden min arbejder som entreprenør, både i dk og i tyskland, så han er væk mellem 4 og 10 dage af gangen sådan har det været næsten altid mens vi har været sammen(7 1/2 år). efter vi fik børn har det da været liiidt hårdere for os begge, mig med ungerne alene, ham med savnet til ungerne(og mig), men vi elsker vores liv og vi har jo bare tilpasset os hans arbejds tider

Hej ladies

Ville høre om nogen af jer, har kæreste/mand der arbejder ude i perioder? 

Min kæreste er i søværnet, så han er udearbejdende i alt fra 1 dag til 3 mdr. hvor han ikke er hjemme. 

Har lyst til at høre hvordan I har det med det og hvordan jeres parforhold og familieliv fungerer, hvis I har lyst til at dele det?

 

Min kæreste arbejder også i Søværnet. Han var bl.a. i Skotland hele marts måned + den første uge i April. Han har vagt mandag-fredag i denne uge og de næste 2 uger frem. Han har weekendvagter ind i mellem og den 20. september sejler de til Afrika  - Så der skal han være væk i næsten 4 mdr.. Men jeg var vænnet mig til det - det værste er, at de 2 første dage han er hjemme bliver brugt på, at "indfinde" os hver især. Han kommer hjem og forventer at tingene kører som de plejer, og jeg bliver sur over, at han kommer hjem og vil "overtage" vores daglige rutine... Selvom det jo ikke forholder sig sådan 

 

Men det er ingenting ift da jeg var studerende... I næsten 2 år så vi kun hinanden 2 gange om året af 2 ugers varighed. Om sommeren og til jul. Der var han ansat på en af Forsvarets baser i Grønland. .. Men fik da oplevet noget af Grønland til gengæld ..

o1Mutte skriver:

Min mand er rejsemontør og rejser derved rundt i Danmark. I sidste uge var han på Sjælland og i denne uge er han i Nørresundby.
Men jeg synes det fungere fint, det er bare træls de første par dage han er væk, især fordi jeg så er helt alene (vi har ingen børn) men man kan vænne sig til meget

Jeg giver dig ret i at man vender sig til meget Men jeg trives desværre ik så godt med det  Men du har det godt med det?

VråJepsen skriver:

Min mand er tømmer, og han har haft nogen dage hvor han var væk 3-4 dage, også havde fri 3 dage, fx hvis den opgave de var sendt ud på lå langt væk, så sov de i skurvognen. Og når man så kom hjem, skulle han sove i sin egen seng som det første, også var han ellers til stede.. 

Det var så hårdt at undvære ham i starten, men vi overlevede, og nød de dage han så var hjemme, selvom jeg måske jobbede, var det rart bare at have ham hjemme. Han har dog ikke haft disse opgaver i 2-3 mdr nu. Det noget nemmere når han er hjemme senest 16 

Jeg synes også at det er hårdt. I de få perioder han er kommet hjem hver dag, har jeg nydt så meget, selvom jeg arbejdede, så var det så skønt at han kom hjem

ønskebarn74 skriver:

Min mand er soldat.. Og ja det er hårdt når han er ude.. Men har vænnet mig til det.. Vi har snartværet sammen i 15 år.. Og vi er stadig vildt forelskede og tager ikke hinanden for givet.. 

Dejligt at høre at I trives med det og stadig er vildt forelsket

Lucky05 skriver:

Min mand arbejder på Nordsøen, og er væk 14 dage ad gangen. og så hjemme 3 eller 4 uger ad gangen. 

Det fungerer super fint. Vi har 1 barn.  vi har familie der kan hjælpe.

Det lyder godt, ville ønske det var lige så stabilt den måde min arbejder på

An&Jo skriver:

Min kommende mand er lastbil chauffør og er væk i op til 14 dage af gangen, og det er da skide hårdt i perioder, især ved sygt barn osv, men det er jo bare sådan det er..

Når han er væk står jeg for alt, min familie bor langt væk og kan ikke bare lige træde til, og hans familie arbejder stadig, så alt hænger på mig når han ikke er hjemme..
Fordelen er jo at man virkelig lærer at klare sig selv, og jeg er sq egentlig blevet ret handy, jeg har fundet ud af hvordan boremaskinen virker og jeg kan skifte sikringer, alle sådanne ting kunne jeg ikke før..

Når han så er hjemme, så står det på hygge, og vi bruger virkelig tiden på en helt anden måde end vi gjorde da han kom hjem hver eneste dag..

Tiden kan godt være lang, men jeg har nogle gode veninder, og generelt er vi beriget med en rigtig god vennekreds min kæreste og jeg..

Vi har aldrig haft det så godt som vi har nu, for han er ikke længere stresset, og han er glad for sit nye arbejde, vi savner hinanden sindssygt, og det er rigtig hårdt for min dreng at hans bonusfar pludselig ikke er hjemme i hverdagene mere, og selvfølgelig også for mig..

men skriv hvis du vil have noget uddybet

Dejligt at høre jeg ik er den eneste der synes det er hårdt  Jeg kommer nok aldrig til at trives med at han er så meget væk, egner mig ik til det, men håber det bliver bedre, når vi flytter tættere på min familie og venner igen

Ja man lærer at bruge den tid man har sammen på en helt anden måde, nyde den fuldt ud

Ja det er altid godt at lære at blive en rigtig handywoman  Har også lært at jeg jo sagtens kan klare mig selv Men tror det bliver meget hårdt, når vi bliver forældre..

Hvordan vil han klare at gå glip af så mange ting når han er væk..

Men ja han nyder også sit job, og vil nok ik trives i et 8-16 job..

mortilflere skriver:

Han er hjemme og sove men arbejder ca 13-17timer i dognet , 7 dage om ugen det meste af året , vi har 5 børn.

Det lyder hårdt

Rockertand skriver:

Ork ja, min mand er bortrejst minimum mandag til fredag, nogle gange også halvdelen af søndagen.
Vi har 3 børn fra 6 år og ned, jeg har ingen aflastning eller hjælp, er fuldtidsansat (dog nedsat tid p.t.), vi har et stort hus med en alt for stor have, manden slår græs, men alt andet står på min liste.
Vi har levet sådan i årevis, det fungerer for os begge, og børnene har ikke kendt til andet.
Den store gevinst for os som par er, at vi nærmest stadig er nyforelskede , bagsiden er, at børnene savner far, men i weekenden er al hans tid dedikeret til familien, det er mere intenst samvær, end hvis vi så hinanden hver dag.

Godt at høre I trives med det

Peiner skriver:

Min kæreste er oversergent i Flyvevåbnet. Han er ansat i en flyvende enhed og har ret ofte perioder, hvor han er væk i alt fra en til flere uger ad gangen.

D. 26. august har vi været sammen i seks år  Igennem alle årene har vi været vandt til, at det nu engang er sådan, vores hverdag er. Vi trives begge fint med det og vores søn på 3 år har aldrig kendt til andet 

Selvfølgelig har der været dage, hvor det har føltes hårdt at skulle stå alene med det hele derhjemme, men synes efterhånden at de dage høre sjældenheden til 

Jeg er i dag gravid med vores andet barn og har termin d. 30. oktober. Min kæreste skal 2 uger til England i september og hen over oktober/november skal han 6 uger til USA. Rejsen til USA har den konsekvens, at min kæreste ikke er hjemme til fødslen af vores datter.

Mange forstår ikke hvorfor han vælger at tage afsted. Men valget har været en fælles beslutning og vi har være afklaret med situationen faktisk inden, at vi vidste, at jeg var gravid - har været i fertelitetsbehandling og kunne derfor regne terminen ud på forhånd, hvis forsøget lykkedes  Min kæreste ved, at jeg er i gode hænder og at jeg har kvinderne i mit liv tæt ved mig under forløbet. For mig handler det om tryghed og dernæst glæder jeg mig rigtig meget til at skulle dele oplevelsen med disse kvinder 

Hvis du har nogle specifikke spørgsmål, er du velkommen til at spørge 

Det lyder rigtig godt at I trives med det

 Han har også arbejdet sådan i det meste af vores forhold, 7 år  Men jeg trives desværre ik så godt med det, synes det er rigtig hårdt  

Det er en vild beslutning I har taget, synes det er flot gjort Kunne jeg slet ik forstille mig at gøre, men ja bliver da rigtig spændende at dele oplevelsen med de kvinder