En slags UP-DATE på Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkel

Maja84 skriver:

Håber i snart når til enighed

Tak

camian skriver:

Nu får jeg sikkert høvl for mit indlæg, men det må jeg så tage med

jeg er udemærket klar over at denne side netop er til at komme ud med følelser og div. Men for at være ærlig så tror jeg du skal slappe af. Hvis du bombarderer din kæreste på samme måde som du bombardere dette forum, så ender du med at skubbe ham længere og længere væk, og ønsket om en baby kommer til at ligge længere og længere ude i fremtiden. 

Det kan godt være din kæreste giver udtryk for at han er forstående og han lytter, men for at være ærlig så tror jeg han gør det for at få ro og af medlidenhed og ikke af lyst. 

Jeg siger ikke det her for at være ond, blot for at du skal passe på at du ikke ødelægger jeres forhold. hvis han virkelig gav efter for dit pres, tror du så han oprigtigt ville være lykkelig?  Jeg tror at det vil ødelægge meget for jer hvis du presser ham til det her barn som han i virkeligheden slet ikke ønsker lige nu. Jeg tror han i længden vil miste mere og mere respekt for dig, hvis du fortsætter på den måde. Giv han tid, lad HAM blive klar, i mellem tiden kunne du jo finde noget andet at gå op i, og få babytankerne lidt på afstand. 

Jeg kender til den følelse af frustration og ulykkelig, som du går rundt med, jeg har det lige Sådan. men jeg har desværre erfaret at jeg skubbede min kæreste længere og længere væk fra mig, så han faktisk til sidst gik fra mig! Jeg blev så gravid ved et uheld, og han endte faktisk med at presse mig til en abort, fordi han virkelig ikke ønskede det her barn lige nu. han er jordens bedste "far" til min datterdrog ved at han vil være en lige så god faforår vi engang får en sammen. Men det bliver når HAN er parat til det. 

Ja, nu får du massere af høvl

Hehe, nej, det var for sjov
Men jeg vil lige starte med at sige, at jeg faktisk ikke snakker om det herhjemme, det er det jeg bruger baby.dk til, når behovet er der
Og sidst vi snakkede om det er vel 5-6 mdr. siden.

Jeg er ikke ude i at ville presse ham, jeg ville nu gerne vente på ham (for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..
Men at det KUN er mig der skal gå på kompromis og ikke ham, kan jeg ikke se retfærdigheden i..
Jeg har nu ønsket det i 2 år.. Og ligesiden første dag jeg sagde det, har det været et kompromis fra min side.

 

Miss-86 skriver:

Vi KAN snakke om alt. Men når jeg skriver et brev, kan jeg gøre det over længere tid og få skrevet mine følelser og tanker ned!
Og så er der det, at jeg ikke får sagt noget jeg fortryder bagefter, det kan jeg godt komme til og det ønsker jeg ikke

arh ja okay

jeg ville fortælle ham :

 

som du jo allerede er klar over har jeg et brændende ønske om at blive mor.jeg har de sidste 2 år stort set ikke tænkt på  andet. det fylder rigtig meget hos mig. det fylder dog endnu mere hos mig ikke at vide om du nogensinde bliver klar til det at få et barn.

jeg vil ikke presse dig til noget du ikke er klar til , men jeg er efter meget  svære overvejelser kommet frem til at vi må slutte forholdet her, da det fylder for meget hos mig til at fortsætte forholdet og måske aldrig få mit højeste ønske opfyldt. det er ingen tjent med 

 

knus herfra

jeg er ked af den situartion du står i men jeg vil 100% sige du skal være ærlig over for din kæreste længere er den ikke omvendt psykologi virker ikke der, hvis han ikke er klar jamen så bliver han det heller ikke når du hele tiden bliver ved med at snakke med ham om det...

vi to har skrevet om det mange gange, men jeg har den holdning, at hvis du ønsker dig en baby så er det måske ikke manden hvis det er manden jamen så er der ikke andet for ind at vente selv om det er mega mega mega mega hårdt...

det gør ondt og er ked af du står i det sted når du vil så gerne have en baby

Miss-86 skriver:

Jo næsten 10 år..

Ultimatum er bare dumt, når jeg VED at jeg ikke kan holde det.

Men ja, den omvendte psykologi bliver det ikke..

10 år er længe at være sammen og jeg må indrømme, at hvis man efter 10 år sammen ikke har et fælles holdepunkt i livet om hvad man skal, så skal man nøje overveje om det er den rigtige man er sammen med.

Jeg har set, at du flere gange skriver, at du ved han gerne vil ha børn. Den hopper jeg simpelthen bare ikke på, eller også så har du bare ikke formået at forklare hvorfor du tror det. Hvis man gerne vil have børn, sammen med den man elsker, så opfører man sig simpelthen ikke som din kæreste gør. Og elsker han dig ? Holder man virkelig den man elsker hen gang på gang ? -Nej det gør man ikke. Man kan være nødt til at sætte den man elsker fri, når man ikke har de samme ønsker.

Der er intet, der ud fra det du skriver, tyder på at han vil ha børn. Han kan bare ikke få sig selv til at sige det, ligesom du ikke kan få dig selv til at stille ham et ultimatum.

Jeg ved at min kærlighed ville visne og dø, hvis min kæreste behandlede mig ligesom din kæreste gør ved dig. Og på samme måde omvendt, hvis jeg hele tiden følte et pres, som du gør ved din kæreste. Du skriver godt nok, at du ikke snakker om det, men når man har været sammen så længe, så er det ikke alt der er nødvendigt at sige, man kan mærke det på hinanden.

Du skriver også at du vil fremskynde processen. Jamen det kan du altså ikke. Hvis han ikke vil ha børn, jamen så vil han ikke. Hvorfor vil du ha børn, med en der ikke vil.

Jeg tror du inderst inde godt ved, at alle os der skriver at du er nødt til at stille et ultimatum har ret. Du er bare endnu ikke nået til at erkende det og derfor kan vi ikke trænge igennem til dig. Præcis på samme måde som du ikke kan trænge igennem til din kæreste.

Jeg tror du skriver herinde fordi du desperat rækker ud efter hvad som helst, der kan bruges til at overbevise ham. Så har du taget beslutning om at la den ligge til han ikke længere har travlt, så vil du skrive brev, så vil du ikke osv..

Efter 10 år sammen burde man have en fælles plan om noget så vigtigt som børn eller ej. Lige så stærkt som du ønsker et barn, kan du vende den om og tænke, at han vil det modsatte.

Det ville være lettere blot at give dig ret, men det kan jeg ikke. Det lyder ikke til at i vil det samme med livet.

Jeg skriver ikke alt dette for at bore i dit sår, jeg skriver det for at give dig et spark.

 

Miss-86 skriver:

Tak, du har ret
Ærlighed og KUN ærlighed, sådan har det altid været i vores forhold og sådan skal det fortsætte med at være

Men jeres forhold har jo IKKE været ærligt. Han har løjet for dig TO gange.

Du har endda stillet ham et ultimatum før (så vidt jeg husker, ellers se bort fra dette) og da du gjorde det, fik du sandheden fra ham.

Han ville hellere FLYTTE end have barn.

jeg har også tænkt rigtig meget på, at i burde ha' en fælles plan for jeres liv.  Man er nødt til at være det samme sted i livet, ellers er det svært at få til at fungere, hvis i ønsker vidt forskellige ting. 

Sådan ser jeg i hvertfald på det, men håber selvfølgelig det bedste for både dig og din kæreste. Håber i finder en løsning, der fungere for jer begge. 

Miss-86 skriver:

Ja, du har så evig ret ..

Jeg vil nu gerne vente på ham (for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..

Jeg prøver bare ved jeres hjælp at finde ud af, hvad jeg skal og ikke skal..

Og ja, må skrive lidt ned, så jeg har noget at holde mig til, for har så meget at sige omkring det..

Årh, men hvornår er det rigtige tidspunkt at snakke om det? ALDRIG..
Og slet ikke nu, da han har meget om ørerne på arbejdet.. Men det er også fint, for så har jeg tid til at tænke over hvad jeg vil sige!

 

Der er sjældent et rigtigt tidspunkt for sådan nogle ting.. Jeg tror bare du må gøre det en dag hvor du føler for det..

Jeg synes lidt det er den nemme udvej, hvis du skriver et brev til ham og lader ham læse det.. Så hellere at han kan se hvis du græder når du fortæller de ting her til ham, eller hvordan du nu reagerer i forhold til de ting du fortæller ham..

Håber du finder løsningen der er bedst for dig og ham

Miss-86 skriver:

Nu er strategien ændret!

Jer der har fulgt med, ved så at jeg har besluttet mig for at prøve at bruge omvendt psykologi og sige til min kæreste at jeg ikke vil have børn på noget tidspunkt! (Selvom jeg VIL have børn, men må prøve noget, for at få ham lidt på banen og blive klar)

Jeg sidder nu for mig selv og tænker, at jeg vil skrive det til ham, så han kan læse det i ro, en dag han har tid..

Men men men.. Hvor er det svært, nogle der kan hjælpe? (I var alle til så stor en hjælp i mit sidste indlæg, hvor jeg ville skrive brev til ham om at jeg var skruk)

Kan I hjælpe med dette?
Begrundelse for hvorfor jeg ikke vil have børn alligevel?

Er nedenstående for 'sødt' eller??
Jeg kan simpelthen ikke fylde mere på, er dette nødvendigt eller hvad synes I ?

Vi har snakket meget frem og tilbage om barn og du ved jo jeg har haft lyst til det i et par år, men nu har jeg haft god tid til at tænke over tingene, mens du har haft travlt på arbejdet..
Jeg ved godt det nok kommer bag på dig, men jeg synes ikke vi skal have et barn – Jeg kan og vil ikke blive ved og gå og vente, så for at beskytte mig selv mod at blive såret over du ikke har kunne blive klar og i forvejen har såret mig ved og love PB, så tager jeg beslutningen om ikke at skulle have børn! Overhovedet!

Nu har jeg læst en del af dine tråde

og vi har da også skrevet lidt sammen om emnet, og som altid holder jeg på man ikke skal presse et barn ned over hovedet på nogen heller ikke efter 10 År.

dermed ikke sagt at jeg ikke føler med dig, for det gør jeg meget endda 

Men bliver nød til at spørge om du har tænkt på at han  også kunne finde på at stille dig et ultimatum at enten venter du til han er klar, og ellers kan i ikke være sammen?

håber virkelig du finder den rigtige løsning