En slags UP-DATE på Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkel

Nihell skriver:

Jeg må indrømme at jeg overhovedet ikke er tilhænger af den strategi. Den strategi bruger man til børn, fordi børn oftest gør det modsatte, men ikke til en voksen mand. Jeg synes du skulle tage en snak med ham og være ærlig. Jeg tror på man kommer længst med sandheden.

Det har du også ret i ..
Jeg vil også gerne vente på ham (Det er bare svært til tider(for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..

Jeg prøver bare ved jeres hjælp at finde ud af, hvad jeg skal og ikke skal..

Elias2010<3 skriver:

Syntes mere at det lyder som et "slå op brev" ... 

Jeg håber snart at han bliver klar. Jeg ville ikke kunne vente så lang tid .. Jeg ville ikke kunne klare det psykisk... 

Der bliver ikke noget brev - Ihvertfald ikke sådan et!
Det bliver med ærlig ord!

Nej, det er også længe..
Men selvom det ikke virker sådan for jer herinde, så er det ikke såå meget jeg tænker over det i min dagligdag - Har mange ting at tage mig til for tiden og har jeg haft længe (Heldigvis)
SÅ kommer tankerne væk fra det!

Synes bare det er så uretfærdigt at JEG skal leve med et kompromis hver dag.. Og han bare skal have "LOV" at tage sig god tid, hvis du forstår mig?

M&J87 skriver:

Jeg kan godt forstå dig!

Men jeg er bange for at han ikke vil tage sådan et brev seriøst, når han udemærket godt ved, at du rigtig gerne vil en lille en 

Men held og lykke med det 

Du har ret - Jeg skriver ikke et brev, hvor jeg ikke er ærlig!

Årh, HVOR er det bare svært..

Det er også derfor jeg søger råd hos alle jer her på baby.dk

Karina84 skriver:

Hmm jeg kan godt forstå at du synes at det er svært.

Jeg tænker at du må gøre op med dig selv om du er klar til at forlade ham, altså stille ham det ultimatum, eller vente til han er klar. 

Det værste er at blive ved med at presse ham.

Jeg vil nu gerne vente på ham (for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..

Jeg prøver bare ved jeres hjælp at finde ud af, hvad jeg skal og ikke skal..

Og jeg vil lige understrege at jeg faktisk ikke har nævnt det overfor ham siden i foråret eller før.. Det er derfor jeg så skriver herinde, så jeg ikke kommer til at nævne det for ham

Martsbaby skriver:

Hvad så hvis han bare siger, ok så skal vi bare ikke have børn.. Hvad gør du så?

Jeg synes ikke du skal skrive til ham at du ikke ønsker børn, for det er ikke omvendt psykologi, det er en løgn, og det ved han jo godt :/

Jeg synes du skal gøre som du i starten havde tænkt - men jeg synes nu det vil være bedre at tage den under 4 øjne.. Du kan skrive tingene ned, hvis du vil være sikker på du ikke glemmer noget, men jeg synes ikke han skal have det som et brev..
Tror umiddelbart det har større effekt hvis I sidder og snakker om det..

Håber snart der sker noget på jeres PB front - har fulgt lidt med, og hvor må det være hårdt!!

Ja, du har så evig ret ..

Jeg vil nu gerne vente på ham (for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..

Jeg prøver bare ved jeres hjælp at finde ud af, hvad jeg skal og ikke skal..

Og ja, må skrive lidt ned, så jeg har noget at holde mig til, for har så meget at sige omkring det..

Årh, men hvornår er det rigtige tidspunkt at snakke om det? ALDRIG..
Og slet ikke nu, da han har meget om ørerne på arbejdet.. Men det er også fint, for så har jeg tid til at tænke over hvad jeg vil sige!

esioul skriver:

Jeg tror det er vigtigt om du gør op me dig selv om du vil vente.

Vælger han at afvise brevet og sige han ikke er klar - hva så?

så er vi tilbage ved udgangspunktet, hvor du må acceptere hans valg eller komme videre.

Jeg ville nok have 100% styr på hvad JEG ville gøre, inden jeg begynder at skrive breve og lign.

Det ved jeg self ikke om du har, men ellers skal du nok tænke det godt og grundigt igennem

Jeg ville være 100% ærlig i det brev! eller . . .  jeg ville ikke skrive brev men snakke med ham face to face.  

 

Årh, jo jeg tænker alt igennem, vender og drejer det i mit hoved..
Det er også derfor jeg søger råd hos jer herinde..

Jeg vil nu gerne vente på ham (for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..
Synes nu 2 år er længe, især da han dengang sagde at han gerne ville vente et par år.. Jaa, så er det jo ved og være, hvis han skulle holde ord ..

Jeg prøver bare ved jeres hjælp at finde ud af, hvad jeg skal og ikke skal..

Miss-86 skriver:

Der bliver ikke noget brev - Ihvertfald ikke sådan et!
Det bliver med ærlig ord!

Nej, det er også længe..
Men selvom det ikke virker sådan for jer herinde, så er det ikke såå meget jeg tænker over det i min dagligdag - Har mange ting at tage mig til for tiden og har jeg haft længe (Heldigvis)
SÅ kommer tankerne væk fra det!

Synes bare det er så uretfærdigt at JEG skal leve med et kompromis hver dag.. Og han bare skal have "LOV" at tage sig god tid, hvis du forstår mig?

Kan sagtens forstå dig.. Det tog mig selv 1,5 år og vente på min kæreste blev klar på nummer to .. Og det er meget frustrerende ... Jeg har dig holdt igen og ventet på ham, men det har bestemt ikke været nemt !!! 

modesty skriver:

Jeg håber ikke at jeg fremstår helt vildt led nu - men jeg synes at det er en enormt umoden og ugennemtænkt strategi. Han kender dig godt nok til at vide at det er en løgn.

Og er det virkelig sådan et forhold du gerne vil have? Hvor du vil lyve overfor din kæreste m.h.t. noget så vigtigt? Hvor er tilliden og ærligheden? Jeg var blevet rasende hvis jeg var ham.

Jeg synes helt ærligt at det virker desperat og at du graver din egen grav ved at opføre dig på den måde. Du risikerer at han bliver træt af al dramaet og siger stop.

Jeg skriver ikke det her for at fornærme dig, men for at give dig et godt råd.

Sådan som jeg ser det, har du to valg:

1: Acceptér at han ikke er klar.

2: Stil ham et ultimatum: Enten går vi i gang med PB inden en bestemt dato. Eller også skrider jeg. MEN så skal du også være 100% klar på at skride.

Held og lykke med det hele - jeg håber virkelig at I finder en løsning.

På en måde, er jeg jo også ved og være desperat.. Det synes jeg nu også selv er i orden, efter 2 års venten og 2 brudte løfter fra hans side omkring PB!!

Men du har ret, ligesom jeg har skrevet til de andre.. jeg holder mig til ærlighed..

Celine89 skriver:

Jeg har fulgt lidt med i dine tråde, og jeg føler virkelig med dig. Hvor er det dog en svær situation, du befinder dig i 

Dog kan jeg slet ikke forstå, hvad du skulle hjælpe at skrive til ham, at du nu slet ikke vil have børn. For mig at se, er det en ret trodsig lillepige-agtig reaktion (hvis jeg ikke får det på min måde, så gider jeg overhovedet ikke, nej jeg vil ej). Jeg er godt klar over, at det slet ikke er ment på den måde, og du er ved at være desperat - men jeg kan ikke se, hvordan et sådant brev på nogen måde skulle hjælpe. Faktisk så slipper han jo netop for at forholde sig til problemstillingen, for hvis situationen på nuværende tidspunkt er, at I begge ikke vil have børn, så er der jo slet ikke noget problem.

Jeg tror ikke du kan presse din kæreste til børn på nuværende tidspunkt, uanset hvad du gør - du har allerede prøvet så meget uden held. Jeg tror desværre du bliver nødt til at affinde dig med situationen - hvis du kan.

Tak, du har ret.. Derfor det er så rart at man kan skrive herinde og få gode svar!
I er jo alle sammen enige om at det IKKE er vejen frem og jeg skal holde mig til ærligheden - Hvilket jeg vil gøre.

Jeg vil nu gerne vente på ham (for jeg ved han er det værd ), men jeg vil alligevel prøve at fremskynde processen  at han bliver klar..

Maja84 skriver:

Jeg ville stadigvære ærlig, eller give ultimatum, for hvad så når i så skal til det med børn, du har jo sagt du så ikke bil og han får frirum. Jeg tror det bider dig i halen i længden.
Jeg ville holde mig til ærligheden og fint at skrive det i et brev hvor følelserne ikke kan løbe af med dig, men du kan forklare. Og så kræve at han tog et valg, børn eller ej, og børn, så skal det være indenfor en overskuelig fremtid. Jeg tror næppe det vil hjælpe eller gavne noget at sige du slet ikke ønsker børn, og risikoen for at det får en eller anden form for negativt udfald, er nok meget stor

Tak, du har ligesom de andre ret..

Ærlighed fremfor alt..
Også vil jeg skrive mine følelser ned omkring det.. Det er jeg mest til, for så får jeg IKKE sagt ting jeg fortryder, så har jeg TID til at skrive alt ned.. Og han får tid til at læse det og tænke over tingene..

Tak igen