En slags UP-DATE på Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkel

Jeg ville stadigvære ærlig, eller give ultimatum, for hvad så når i så skal til det med børn, du har jo sagt du så ikke bil og han får frirum. Jeg tror det bider dig i halen i længden.
Jeg ville holde mig til ærligheden og fint at skrive det i et brev hvor følelserne ikke kan løbe af med dig, men du kan forklare. Og så kræve at han tog et valg, børn eller ej, og børn, så skal det være indenfor en overskuelig fremtid. Jeg tror næppe det vil hjælpe eller gavne noget at sige du slet ikke ønsker børn, og risikoen for at det får en eller anden form for negativt udfald, er nok meget stor

Jeg holder stadig på ultimatum!
Er det ikke ti år i har været sammen? Det der gennemskuer han da med det samme(det håber jeg da i hvert fald efter så mange år sammen )

Jeg synes altså virkelig du skal overveje nøje havd du skriver til ham. Du mener det jo ikke! Hvad skal manden tro??? Synes ikke det er fair.

Mener helt klart man kommer længst med ærlighed, og du skal da ikke lægge skjul på at du brændende ønsker dig et barn på et tidspunkt. Men jeg synes virkelig du presser ham. Min erfaring siger mig at mænd har tendens til at bakke fuldstændig ud hvis de føler sig presset, og i dette tilfælde forstår jeg ham altså godt.

Kan du ikke lægge det på hylden lidt og så fokusere på jeres forhold? Ved godt det er svært når man brændende ønsker sig noget. Men tror bestemt ikke du kommer nogen vejne med omvendt psykologi.

Jeg synes ikke det er konstruktivt - overhovedet! Jeg forstår godt du er ved at være skide træt af det, men jeg tænker, at et velfungerende parforhold bygger på ærlighed og åbenhed. Det er for mig de fundamentale byggesten i tosomheden. At du vil lyve for at prøve at få ham til at ændre mening tror jeg ikke er særlig sundt for jer som par. Jeg tror det er starten på en nedadgående spiral. Hvad vil du gøre, hvis han siger: "Okay, det er jeg glad for at høre skat". Vil du acceptere det og blive sammen med ham?

Jeg tror du er nødt til at gøre op med dig selv om du vil vente - og så gøre det uden forbehold, psykologiske spil og frustrationer. Eller om du har nået det punkt hvor nu er det nok, og så stiller du ham et ultimatum.

Når i har været sammen så længe, og du gerne vil bygge et liv, et familieliv med ham, så er jeg helt sikker på, at det bedste udgansgpunkt ikke er at lyve og spille psykologiske spil, som ingen af jer er tjent med.

Jeg synes bestemt du skal skrive et brev, som du hele tiden har villet. For så er du sikker på det hele kommer med.

Men jeg mener ikke det er vejen frem, at skrive at du ikke vil have børn. For som de andre siger, den kan han regne ud. Og skal den holde så ville det jo kræve et enormt skuespil fra din side af.

Jeg går også ind for et ultimatum. Skriv i brevet, hvor hårdt det har været og stadigvæk er. Og at du er er nået dertil at du er nødt til at stille ham det ultimatum, at hvis i skal have barn går i gang senest den og den dato (6 mdr for eksempel eller 1 år). Hvis ikke så er du nødt til at forlade ham. Men så er du virkelig også nødt til at holde fast!

Tænker også et eller andet sted, at du faktisk risikerer at det vil bide dig i halen, at skrive til ham at du nu pludselig ikke vil have børn. Jeg ved du har skrevet tidligere, at du ved han gerne vil have børn bare ikke endnu. Men hvad nu hvis, han faktisk er kommet frem til at han alligevel ikke har lyst til at få børn. Men han ikke kan få sig selv til at fortælle dig det, fordi han jo på den ene side gerne vil være sammen med dig og på den anden side ved han hvor ked af du vil blive.

Hvis du så skriver til ham at du nu ikke vil have børn, så kan det være han ånder lettet op og siger at det er fint med ham. Og så står du jo lige vidt. Selvfølgelig er det da rart at blive afklaret. Men alligevel....

Miss-86 skriver:

Nu er strategien ændret!

Jer der har fulgt med, ved så at jeg har besluttet mig for at prøve at bruge omvendt psykologi og sige til min kæreste at jeg ikke vil have børn på noget tidspunkt! (Selvom jeg VIL have børn, men må prøve noget, for at få ham lidt på banen og blive klar)

Jeg sidder nu for mig selv og tænker, at jeg vil skrive det til ham, så han kan læse det i ro, en dag han har tid..

Men men men.. Hvor er det svært, nogle der kan hjælpe? (I var alle til så stor en hjælp i mit sidste indlæg, hvor jeg ville skrive brev til ham om at jeg var skruk)

Kan I hjælpe med dette?
Begrundelse for hvorfor jeg ikke vil have børn alligevel?

Er nedenstående for 'sødt' eller??
Jeg kan simpelthen ikke fylde mere på, er dette nødvendigt eller hvad synes I ?

Vi har snakket meget frem og tilbage om barn og du ved jo jeg har haft lyst til det i et par år, men nu har jeg haft god tid til at tænke over tingene, mens du har haft travlt på arbejdet..
Jeg ved godt det nok kommer bag på dig, men jeg synes ikke vi skal have et barn – Jeg kan og vil ikke blive ved og gå og vente, så for at beskytte mig selv mod at blive såret over du ikke har kunne blive klar og i forvejen har såret mig ved og love PB, så tager jeg beslutningen om ikke at skulle have børn! Overhovedet!

Nu har jeg fulgt lidt med fra sidelinjen og nu må jeg simpelthen ytre min mening.

Du kan ikke ændre andre mennesker hvis de ikke vil ændres uden at ødelægge noget.

Du bliver ved med at prøve og fremskynde en proces der bare ikke skal fremskyndes. Du kan muligvis godt snyde, tvinge, manipulere, trygle dig vej til at han siger "okay, så gør vi det" men jeg tror du overser en vigtig detalje, ønsker du virkelig at få et barn med en der ikke ønsker barnet lige nu? Ønsker du at sætte et barn til verden til en far der ikke har ønsket det?

Jeg forstår udemærket din lyst til at få barn, den er der intet unormalt i og jeg kan også godt forstå at du er super frustreret, fordi du ønsker det så meget, men er snyd, bedrag, ultimatummer og manipulation virkelig måden du vil sætte et barn til verden på? Hvis det var mig ville det ALTID sidde i mit baghovedet at jeg havde presset og manipuleret den mand jeg elsker til at få et barn selv om han ikke ønsker det.

Og 2 år er i mine øjne ikke lang tid at vente.
Jeg forstår godt du er frustreret og virkelig ønsker der var en måde hvorpå du kunne få ham til at ændre mening til at ville have børn lige nu.

Men som jeg skrev tidligere.. Jeg tror ikke du kan gøre det uden at ødelægge noget. Dit forhold, din mand, dit barn eller forholdet mellem mand og barn.

Hvis du ønsker at presse ham til PB så er dit brev helt fint. Men jeg synes i stedet du skulle prøve at få dig noget andet at gå op i (ved ikke om du har nogen hoppy eller noget i forvejen) for det du ar gang i nu synes jeg ikke virker sundt for hverken dig, din mand eller dit kommende barn.

Så er der sagt.

Lad nu være med at lyv overfor ham. Det er da noget af det værste du kan gøre! Vær ærlig. Vær digselv. Såfremt du giver ham dit brev fyldt med løgne så håber jeg at han gennemskuer dig så i kan få snakken overstået Hvad end det ender med,så håber jeg at du en dag får dit ønske opfyldt 

Miss-86 skriver:

Nu er strategien ændret!

Jer der har fulgt med, ved så at jeg har besluttet mig for at prøve at bruge omvendt psykologi og sige til min kæreste at jeg ikke vil have børn på noget tidspunkt! (Selvom jeg VIL have børn, men må prøve noget, for at få ham lidt på banen og blive klar)

Jeg sidder nu for mig selv og tænker, at jeg vil skrive det til ham, så han kan læse det i ro, en dag han har tid..

Men men men.. Hvor er det svært, nogle der kan hjælpe? (I var alle til så stor en hjælp i mit sidste indlæg, hvor jeg ville skrive brev til ham om at jeg var skruk)

Kan I hjælpe med dette?
Begrundelse for hvorfor jeg ikke vil have børn alligevel?

Er nedenstående for 'sødt' eller??
Jeg kan simpelthen ikke fylde mere på, er dette nødvendigt eller hvad synes I ?

Vi har snakket meget frem og tilbage om barn og du ved jo jeg har haft lyst til det i et par år, men nu har jeg haft god tid til at tænke over tingene, mens du har haft travlt på arbejdet..
Jeg ved godt det nok kommer bag på dig, men jeg synes ikke vi skal have et barn – Jeg kan og vil ikke blive ved og gå og vente, så for at beskytte mig selv mod at blive såret over du ikke har kunne blive klar og i forvejen har såret mig ved og love PB, så tager jeg beslutningen om ikke at skulle have børn! Overhovedet!

kan ikke helt forstå hvorfor det hele skal være igennem et brev? altså i er vel kærester og kan snakke om alt????

udover det synes jeg det er synd af presse ham, han vil jo ikke af en grund, og er han ikke klar, så bliver det aldrig sundt når nu han er ærlig omrking at være klar eller ej....

 

men altså det er jo dit valg

Jeg forstår dig fuldt ud, at du brændende ønsker dig et barn - Jeg har selv kæmpet i 2 år i behandlinger osv.. Ved det ikke er sjovt at vente..

Men jeg forstår ikke, hvorfor du vil blive ved med at presse ham, han har jo tydeligt sagt han ikke har lyst? Jeg er mere bange for, at du ender med at skubbe ham væk fra dig, at han siger stop til sidst og ikke vil være sammen med dig mere..

Jeg forstår godt, at du vil skrive et brev, men jeg synes bestemt ikke, at du skal lyve... Hvad hvis han siger med et smil "Hvor er jeg glad for at høre det. bla bla?" Det kommer til at bide dig selv i rumpen!

Synes i stedet I skulle tage en snak, snak om hvordan og hvor I ser hinanden om 3-5 år.. Måske han i virkeligheden har samme drømme som dig, men bare ikke er klar nu!?

Håber ikke du bliver stødt over mit indlæg, det er bestemt ikke skrevet for, at lyde nedladende eller noget, men blot skrevet som undren...

Pøj pøj