Åh nej. Mit moderhjerte er knust...

Jeg er godt nok overrasket over, at der er mange der tilsyneladende med god samvittighed ville reagere ligesådan  Som jeg forstår trådstarter går det senere op for hende, at der ikke er tale om et frækt barn, men et barn i underskud fordi han savner sin far. Så er det vel mest oplagt med trøst og forståelse, når man kan genkende at barnet er i underskud?

Dvs. fordi et barn har et savn, så skal man ikke opdrage?

I min verden (Selvom jeg ikke har børn endnu) skal der stadig opdrages på børn, selvom de skulle have et savn.
Ellers lærer de hurtigt at de kan té sig som de vil, uden nogle konsekvenser og OGSÅ når farmand er hjemme..

Jeg kan på ingen måde se, at du handlede forkert. Man kan sagtens snakke med børn om at savne, eller andre former for følelser, men det giver da ikke et barn fripas til enhver form for opførsel. Alle følelser er jo en del af det, at være menneske, men det betyder ikke, at alt andet ikke eksisterer samtidigt, som fx opførsel/opdragelse.

Der hvor jeg ikke ville have gjort det samme er, at jeg ikke ville sende et barn i seng, for det bruger jeg ikke som en straf, men synes faktisk du gjorde det skide godt, da du vælger at gå ud af butikken med din søn

Miss-86 skriver:

Dvs. fordi et barn har et savn, så skal man ikke opdrage?

I min verden (Selvom jeg ikke har børn endnu) skal der stadig opdrages på børn, selvom de skulle have et savn.
Ellers lærer de hurtigt at de kan té sig som de vil, uden nogle konsekvenser og OGSÅ når farmand er hjemme..

Selvfølgelig skal børn opdrages  men vel ikke nødvendigvis med skæld ud, men ved at blive mødt i deres behov, samtidig med at man stille og roligt holder fast i sine grænser. Der er selvfølgelig også stor forskel på børn, hvor vedholdende de er i deres ønsker og hvor selvregulerende de er. Og dermed også hvor tydelig det er nødvendigt at være. Men decideret skæld ud kan man vel godt stræbe efter at undgå? 

camilla10 skriver:

Selvfølgelig skal børn opdrages  men vel ikke nødvendigvis med skæld ud, men ved at blive mødt i deres behov, samtidig med at man stille og roligt holder fast i sine grænser. Der er selvfølgelig også stor forskel på børn, hvor vedholdende de er i deres ønsker og hvor selvregulerende de er. Og dermed også hvor tydelig det er nødvendigt at være. Men decideret skæld ud kan man vel godt stræbe efter at undgå? 

Uden at kunne vide det, så tror jeg bare det er svært ikke at komme til at skælde ud..
Hvis man efter 8 gange har sagt noget pænt og de ikke forstår det, så forstår jeg godt, hvis man når dertil at man skælder ud..
Men forstår dig godt.

Miss-86 skriver:

Uden at kunne vide det, så tror jeg bare det er svært ikke at komme til at skælde ud..
Hvis man efter 8 gange har sagt noget pænt og de ikke forstår det, så forstår jeg godt, hvis man når dertil at man skælder ud..
Men forstår dig godt.

Jeg stræber altid efter dialog osv men men men nogle gange er det nødvendigt at hæve stemmen, min datter er ikke så slem, men min søn hører kun det han vil høre og er svær på det område så det er ikke altid det kan lade sig gøre

Maja84 skriver:

Jeg stræber altid efter dialog osv men men men nogle gange er det nødvendigt at hæve stemmen, min datter er ikke så slem, men min søn hører kun det han vil høre og er svær på det område så det er ikke altid det kan lade sig gøre

Nej, det er også det jeg mener - At det sikkert ikke altid kan lade sig gøre

Miss-86 skriver:

Nej, det er også det jeg mener - At det sikkert ikke altid kan lade sig gøre

Nej, nogle børn er anderledes end andre, min søn har også altid haft lidt krudt bagi og har givet mange udfordringer, om det er fordi han er sensitiv og født for tidligt ved jeg ikke, men trods min datter allerede nu har meget bestemte meninger har vi slet ikke de samme udfordringer

Maja84 skriver:

Nej, nogle børn er anderledes end andre, min søn har også altid haft lidt krudt bagi og har givet mange udfordringer, om det er fordi han er sensitiv og født for tidligt ved jeg ikke, men trods min datter allerede nu har meget bestemte meninger har vi slet ikke de samme udfordringer

Selvfølgelig og man skal jo tage hensyn til det enkelte individ

Miss-86 skriver:

Uden at kunne vide det, så tror jeg bare det er svært ikke at komme til at skælde ud..
Hvis man efter 8 gange har sagt noget pænt og de ikke forstår det, så forstår jeg godt, hvis man når dertil at man skælder ud..
Men forstår dig godt.

Det lyder som om, vi er ret enige.

Jeg er faktisk blevet positivt overrasket over, hvor meget tålmodighed jeg har med min søn - også efter 8. gang  Og så er der de gange, hvor jeg selv er træt, men hvor manden er fantastisk til at tage over, inden jeg mister tålmodigheden (og omvendt - Stor respekt for enlige forældre!) så alt i alt er det faktisk rigtig sjældent, det ender i skæld ud her.

Nu er nr. 2 på vej - en bette livlig en, hvis man kan skønne efter aktiviteten i maven Så jeg er selvfølgelig spændt på, om man stadig kan have tålmodigheden med 2 

Tja jeg havde nok reageret på nogenlunde samme måde. Han skal jo vide at den opførsel ikke er okay. Sådan er det. Han går jo ikke i stykker af at blive irettesat. Du har jo ikke gjort noget så han lider overlast på nogen måde. Så pak den dårlige samvittighed væk  Tror det er en situation alle forældre kender til