Åh nej. Mit moderhjerte er knust...

Jeg havde gjort det samme, jeg gider ikke mine børn skaber sig bare fordi de får et nej, så havde jeg også bare sagt jamen så går vi uden at handle og kørt hjem. 

 Den store har gjort det en gang og den lille aldrig, og det har åbenbart virket. Fordi mine er frygtelig nemme at have med i byen 

Så lad være med at have det dårligt. Du var bare konsekvent, og det tager ingen børn skade af, at man er a og til. 

Jeg ved ikke lige hvad du har gjort galt!

Opdraget på dit barn? Det skal man da.

Synes du havde en rigtig god reaktion Jeg stod i samme situation i går, og plejer at være god til at sige fra. Men i går gav jeg efter, så håber barnet kan reddes

du får os lige en a mig..

sådan er min dreng selv om i er hjemme.

synes du gjorder det rigtige for såen ville jeg os gøre..

når vi har været ude og handle og han skaber sig siger jeg for sjov, når du bliver stor og tjener din egen penge kan du købe det du har lyst til. men lige nu skal vi ikke ha det, for det står ikke på mors indkøbsliste..

efter jeg er begyndt og ha ham i vognen tager han ikke de ting han har lyst til .. men hjælper gerne med og putte tingene i vognen.

Husk du er kun et menneske. Og du er jo ked af situationen så du tænker jo nok over det anden gang. Men ved du hvad? Der sker meget når man er træt eller "overrasket".... Du er ikke unormal. Du er en god mor. Kram

Elias2010<3 skriver:

Føler mig bare så tarvelig..

vi har lige været ude og handle min dreng og jeg.. Han har været så skøn hele ugen imens hans far har været på ferie.. Men idet vi træder ind i netto begynder han "jeg vil ha dit og dat..." Jeg siger nej.... Og jeg står ved mit nej... Drengen bliver jo selvfølgelig sur og gal! Han kaster sig ned på jorden og når jeg vil rejse ham op er hans ben spaghetti og han råber endnu højere!! Jeg blev helt paf, for sådan noget gør han aldrig!!! 

 

Men jeg taklede vidst situationen forkert og sagde med hård stemme "NU kan det være nok!" 

Jeg tog ham op, handlede ikke færdigt og betalte. Han skreg hele vejen hjem i bilen! 

Da vi kom hjem tog jeg tøjet af ham og sagde "Så kan du godt gå ind i seng, godnat!" 

Så gik han ind med hovedet nedad.. Ind i vores seng med hans dyne og nu sover han ...

 

Jeg føler mig som en forfærdelig mor og mit hjerte er knust. Har allermest lyst til at møsse ham hel vildt til han vågner og give ham en stor is  

 

og det slog mig jo så lige, at han nok reagerede sådan fordi han ikke har set sin far i 5 dage nu... 

 

I behøver ikke hakke på mig, men fortæl mig gerne at det bare ikke var ok. For det ved jeg

Hvor sejt, at du kan se, at det ikke var den bedste måde at handle på. Nu får du chancen for at tænke igennem og beslutte dig for, hvordan du vil reagere en anden gang og det vil sikkert være nemmere for dig at genkende de situationer, hvor din søn har brug for din omsorg frem for skæld ud.

1000 tal for alt jeres feedback! 

Det var rigtig rart at læse alle jeres kommentarer !

Jeg er godt nok overrasket over, at der er mange der tilsyneladende med god samvittighed ville reagere ligesådan  Som jeg forstår trådstarter går det senere op for hende, at der ikke er tale om et frækt barn, men et barn i underskud fordi han savner sin far. Så er det vel mest oplagt med trøst og forståelse, når man kan genkende at barnet er i underskud?

MorDk skriver:

Husk du er kun et menneske. Og du er jo ked af situationen så du tænker jo nok over det anden gang. Men ved du hvad? Der sker meget når man er træt eller "overrasket".... Du er ikke unormal. Du er en god mor. Kram

Hvad mener du med at det tænker hun nok over en anden gang ? Hvordan skulle hun have handlet på det ? Lade drengen få sin vilje ? Til ts i min verden handlede du fuldstændig korrekt , du satte grænser for ham og han skal da have sat grænser , også selvom han savner sin far . De børn der ingen grænser har er de børn der føler sig allermest alene i verdenen .

Robin Hood. skriver:

Hvad mener du med at det tænker hun nok over en anden gang ? Hvordan skulle hun have handlet på det ? Lade drengen få sin vilje ? Til ts i min verden handlede du fuldstændig korrekt , du satte grænser for ham og han skal da have sat grænser , også selvom han savner sin far . De børn der ingen grænser har er de børn der føler sig allermest alene i verdenen .

Du spørger til, hvordan man kan handle anderledes.

Jeg øver mig i at se efter: hvis min  søn er uvant "uartig", om han i virkeligheden er i underskud. Hvis det er tilfældet beroliger jeg ham med et knus og prøver at finde årsagen. Eller sørger for, at jeg bevarer roen, mens jeg tager ham ud at situtionen/butikken.

..og så er der selvfølgelig de situationer, hvor jeg også bare er menneske og ikke har fået øje på, at han er i underskud, og måske selv er i underskud. Men som udgangspunkt tænker jeg, at skæld ud er en falliterklæring og en anledning til at se på, hvordan jeg kan klare en lignende situation bedre næste gang..