Åh nej. Mit moderhjerte er knust...

om han har set sin far eller ej, så var det godt du ikke gav efter fordi hvad så hvis der sker en anden gang tror han jo du giver efter og det skal man ikke et nej er et nej og på denne mående fandt han også ud af at det er dig der bestemmer.....

syntes ikke du er en ond mor på nogle områder men hårdt ja det er det.

KÆMPE KRAM TIL DIG

Så tror jeg vi alle gør noget forkert.

jeg har flere gange måtte hanke op i min datter, og nærmest slæbe hende ud til cyklen fordi hun intet vil.

jeg kan godt sige lidt hårdt, men aldeles ikke højt at det ikke er iorden at min datter ikke opfører sig sådan.

dog kan jeg give et eksempel her fra den anden dag om en far som stod og råbte og skreg af hans umulige søn. Om sønnen direkte var umulig tror jeg næppe, far taklede bare situationen helt forkert, drengen måtte ikke snakke grimt til far, men far måtte godt bande af ham, og tage hårdt fat. Både kæresten og jeg tog datteren og skyndte os at gå. Men nøj det var svært, der var 5 større børn der også, selv de så skræmte ud ad faderen forlod græsplænen med sine 2 drenge...

fortryder virkelig jeg ikke lige sagde noget, men jeg var virkelig paf over faderens måde at takle sin tydeligvis trætte og opmærksomheds søgende dreng

Jeg synes da bare du skal være stolt af, at du stod ved dit ord, og dermed ikke viste din søn, at den opførsel betaler sig.  Men ja - man føler sig som en skod-mor i situationen. 

Mon ikke han opfører sig pænt næste gang

Jeg havde gjort nøjagtig det samme. Børn skal lærer, at det ikke er ok, at skabe sig på den måde når de ikke går deres vilje

Elias2010<3 skriver:

Føler mig bare så tarvelig..

vi har lige været ude og handle min dreng og jeg.. Han har været så skøn hele ugen imens hans far har været på ferie.. Men idet vi træder ind i netto begynder han "jeg vil ha dit og dat..." Jeg siger nej.... Og jeg står ved mit nej... Drengen bliver jo selvfølgelig sur og gal! Han kaster sig ned på jorden og når jeg vil rejse ham op er hans ben spaghetti og han råber endnu højere!! Jeg blev helt paf, for sådan noget gør han aldrig!!! 

 

Men jeg taklede vidst situationen forkert og sagde med hård stemme "NU kan det være nok!" 

Jeg tog ham op, handlede ikke færdigt og betalte. Han skreg hele vejen hjem i bilen! 

Da vi kom hjem tog jeg tøjet af ham og sagde "Så kan du godt gå ind i seng, godnat!" 

Så gik han ind med hovedet nedad.. Ind i vores seng med hans dyne og nu sover han ...

 

Jeg føler mig som en forfærdelig mor og mit hjerte er knust. Har allermest lyst til at møsse ham hel vildt til han vågner og give ham en stor is  

 

og det slog mig jo så lige, at han nok reagerede sådan fordi han ikke har set sin far i 5 dage nu... 

 

I behøver ikke hakke på mig, men fortæl mig gerne at det bare ikke var ok. For det ved jeg

1990h skriver:

udover at råbe højt så syntes jeg du gjorde det rigtige..hvis vi opførte os sådan som små så gik min mor ud af butikken uden at handle også kørte vi hjem. samme gjorde min kærestes forældre med ham og hans søster..og efter de gjorde det 1 gang smed vi os aldrig på gulvet og skreg igen jeg har tænkt mig at gøre det samme hvis vi oplever det en dag

Men jeg råbte ikke af ham... Kunne jeg aldrig drømme om...

Elias2010<3 skriver:

Men jeg råbte ikke af ham... Kunne jeg aldrig drømme om...

nu har jeg ikke selv børn endnu,
Men tror og håber jeg ville have reageret på samme måde som du gjorde.

og havde jeg været tilskuer i butikken hvor i handlede havde jeg tænkt, Endelig en mor som står ved sit ord og ikke bare giver efter

hyg jer når han står op igen og hav en god dag

 
Jeg tænker nøjagtig det samme som dig

Alt for få mennesker opdrager på deres børn (ihvertfald i åbent forum).

SjeBets skriver:

Jeg havde gjort det samme, jeg gider ikke mine børn skaber sig bare fordi de får et nej, så havde jeg også bare sagt jamen så går vi uden at handle og kørt hjem. 

 

 Den store har gjort det en gang og den lille aldrig, og det har åbenbart virket. Fordi mine er frygtelig nemme at have med i byen 

 

Så lad være med at have det dårligt. Du var bare konsekvent, og det tager ingen børn skade af, at man er a og til. 

ENIG!