Anonym skriver:
Hmm måske.. Jeg bliver bare så hidsig over det for hun kan ikke engang styre min lille bror han er godt nok også teenager men jeg havde da forventet at hun kunne håndtere et barn på næsten 6 år.. Og ellers have ringet hvis der blev problemer..
Som 6 årig følte jeg mig altså ikke altid voksen nok til at sove selv, og de nætter jeg var utryg er jeg da meget glad for, at min mor tog imod mig med åbne arbe, og IKKE sagde at "du kan ikke sove hos os fordi sådan gør vi ikke her!" Og jeg kan garantere for at jeg, hvis jeg ikke sov i samme rum som min lillesøster, ville have havt mange flere nætter i mine forældres seng!
Dine meninger/din kærestes meninger er meget sort/hvidt stillet op, men i bliver simpelten nødt til at sige at NÅR man har børn, går det ikke altid som man havde planlagt! I må lytte til barnets tarv!
hvad så, hvis i skal i seng samtidig med hende? I kan lægge hende og derefter stå op igen! Jeg eller kæresten ser på hver enkelt aften med putning som individuel! Sommetider ønsker vores datter at lægge sig i egen seng og putte selv, somme tider ønsker hun at vi synger for hende for derefter at gå ud af værelset, sommetider ønsker hun at have en til stede til hun sover... Uanset hvad, prioriterer vi tryghed fremfor alt andet! Så må kærestetid, venindeplaner, oprydning eller andet komme i anden række..
Anmeld