arg!

Ihhh og uhh og åååårh hvor er jeg sur! 

Vi har i lang tid kæmpet en brag kamp med kærestens familie og kæmper stadig fordi de simpelthen ikke vil acceptere vores regler med hensyn til kærestens pige. Det er alt lige fra social adfærd, spisning, ordentlig opførsel, slik og andet på bestemte tidspunkter og putning...

Og det bøvler vi som sagt stadig rigtig meget med og har nærmest været nød til at lukke nogen af dem ude fordi de går stik imod det vi siger..

Så har vi så min mor som altid har bakket op om vores regler og synes de er fornuftige osv.. Så omsider lader vi min mor passe hende i dag fordi vi skulle afsted til noget spisning for så kunne de jo hygge sig og lille pigen elsker at sove der, men det er bare første gang uden os. Med os har der aldrig været problemer fordi der er det os der bestemmer jo og det høre min mor efter..

Vi har så aftalt med min mor at hun IKKE skal sove i samme seng som min mor og vi har sagt at vi godt kunne tage hendes madres med hvis min mor ikke gad sove på sofaen (så hun kunne høre hende hvis hun begyndte at græde) i og med at lille pigen har et stort problem med at forstå at man skal sove alene da hun sover sammen med hendes mor og det tager bare lang tid om at få hende til at forstå det igen og meget skrig og skrål fordi hun ikke får sin vilje om at komme ind og sove hos os.. 

Det sagde min mor pænt nej til for hun sov bare på sofaen med hende det var der ingen problemer i. Fair nok hendes valg.

SÅ får jeg en sms fra min mor kl 22.. (efter lille pigen er blevet lagt til at sove) at hun altså er kommet ned og sover i hendes seng fordi det vil hun gerne når hun ikke måtte komme ind og sove hos min lille bror. 

Jeg er så sur! hvorfor kunne hun ikke overholde den aftale vi havde?!  Både kæresten og jeg er meget i tvivl om hun skal have lov til at passe hende alene igen for det der synes jeg simpelthen ikke er i orden når vi klart og tydeligt har sagt at hun har et problem med at forstå at hun skal sove i egen seng... 

Så nu kan vi i morgen se frem til en aften hvor det mindst tager 1½ time om at ligge hende i seng fordi hun ikke vil sove alene...  og en ordentlig skideballe til min mor! 

Undskyld mit udbrud jeg havde bare brug for at komme ud med det! 

Ihhh og uhh og åååårh hvor er jeg sur! 

Vi har i lang tid kæmpet en brag kamp med kærestens familie og kæmper stadig fordi de simpelthen ikke vil acceptere vores regler med hensyn til kærestens pige. Det er alt lige fra social adfærd, spisning, ordentlig opførsel, slik og andet på bestemte tidspunkter og putning...

Og det bøvler vi som sagt stadig rigtig meget med og har nærmest været nød til at lukke nogen af dem ude fordi de går stik imod det vi siger..

Så har vi så min mor som altid har bakket op om vores regler og synes de er fornuftige osv.. Så omsider lader vi min mor passe hende i dag fordi vi skulle afsted til noget spisning for så kunne de jo hygge sig og lille pigen elsker at sove der, men det er bare første gang uden os. Med os har der aldrig været problemer fordi der er det os der bestemmer jo og det høre min mor efter..

Vi har så aftalt med min mor at hun IKKE skal sove i samme seng som min mor og vi har sagt at vi godt kunne tage hendes madres med hvis min mor ikke gad sove på sofaen (så hun kunne høre hende hvis hun begyndte at græde) i og med at lille pigen har et stort problem med at forstå at man skal sove alene da hun sover sammen med hendes mor og det tager bare lang tid om at få hende til at forstå det igen og meget skrig og skrål fordi hun ikke får sin vilje om at komme ind og sove hos os.. 

Det sagde min mor pænt nej til for hun sov bare på sofaen med hende det var der ingen problemer i. Fair nok hendes valg.

SÅ får jeg en sms fra min mor kl 22.. (efter lille pigen er blevet lagt til at sove) at hun altså er kommet ned og sover i hendes seng fordi det vil hun gerne når hun ikke måtte komme ind og sove hos min lille bror. 

Jeg er så sur! hvorfor kunne hun ikke overholde den aftale vi havde?!  Både kæresten og jeg er meget i tvivl om hun skal have lov til at passe hende alene igen for det der synes jeg simpelthen ikke er i orden når vi klart og tydeligt har sagt at hun har et problem med at forstå at hun skal sove i egen seng... 

Så nu kan vi i morgen se frem til en aften hvor det mindst tager 1½ time om at ligge hende i seng fordi hun ikke vil sove alene...  og en ordentlig skideballe til min mor! 

 

Undskyld mit udbrud jeg havde bare brug for at komme ud med det! 

jeg kan ikke se problemet, og kan ikke forstå hvorfor din mor skal have en skideballe!

tryghed, tryghed, tryghed overtrumfer alt andet! 

Kan hun ikke sove i samme rum som jer, bare i egen seng?

jeg kan ikke se problemet, og kan ikke forstå hvorfor din mor skal have en skideballe!

tryghed, tryghes, tryghed overtrumfer alt andet! 

Kan hun ikke sove i samme rum som jer, bare i egen seng?

For det første kan jeg ikke forstå hvorfor børn SKAL sove sammen med deres forældre og ej heller kan min kæreste hun har ikke sovet i samme rum som ham siden hun var et halvt år.. Og det skal der ikke ændres på bare fordi hendes mor ikke kan overkomme at sove alene efter at de gik fra hinanden for over 3 år siden. Hun er ikke trygheds narkoman og kan sagtens sove alene hun synes bare det er mere hyggeligt at sove sammen og så skal ALLE i seng på samme tid som hende ellers er der også ballade. 

Vi kan ikke se pointen med at vi skal risikere at vække hinanden over det mindste når hun sover 100 gange bedre når hun sover på eget værelse og der er ingen problemer hos os så længe at ingen i vores familie laver den min mor har lavet i dag. 

Og min mor skal have en skideballe fordi hun lovede noget men overholdt det ikke, uanset hvad så er det vores regler der gælder og hvis det ikke kan overholdes så kan man jo heller ikke få lov til at passe barnet.. 

Anonym skriver:

Ihhh og uhh og åååårh hvor er jeg sur! 

Vi har i lang tid kæmpet en brag kamp med kærestens familie og kæmper stadig fordi de simpelthen ikke vil acceptere vores regler med hensyn til kærestens pige. Det er alt lige fra social adfærd, spisning, ordentlig opførsel, slik og andet på bestemte tidspunkter og putning...

Og det bøvler vi som sagt stadig rigtig meget med og har nærmest været nød til at lukke nogen af dem ude fordi de går stik imod det vi siger..

Så har vi så min mor som altid har bakket op om vores regler og synes de er fornuftige osv.. Så omsider lader vi min mor passe hende i dag fordi vi skulle afsted til noget spisning for så kunne de jo hygge sig og lille pigen elsker at sove der, men det er bare første gang uden os. Med os har der aldrig været problemer fordi der er det os der bestemmer jo og det høre min mor efter..

Vi har så aftalt med min mor at hun IKKE skal sove i samme seng som min mor og vi har sagt at vi godt kunne tage hendes madres med hvis min mor ikke gad sove på sofaen (så hun kunne høre hende hvis hun begyndte at græde) i og med at lille pigen har et stort problem med at forstå at man skal sove alene da hun sover sammen med hendes mor og det tager bare lang tid om at få hende til at forstå det igen og meget skrig og skrål fordi hun ikke får sin vilje om at komme ind og sove hos os.. 

Det sagde min mor pænt nej til for hun sov bare på sofaen med hende det var der ingen problemer i. Fair nok hendes valg.

SÅ får jeg en sms fra min mor kl 22.. (efter lille pigen er blevet lagt til at sove) at hun altså er kommet ned og sover i hendes seng fordi det vil hun gerne når hun ikke måtte komme ind og sove hos min lille bror. 

Jeg er så sur! hvorfor kunne hun ikke overholde den aftale vi havde?!  Både kæresten og jeg er meget i tvivl om hun skal have lov til at passe hende alene igen for det der synes jeg simpelthen ikke er i orden når vi klart og tydeligt har sagt at hun har et problem med at forstå at hun skal sove i egen seng... 

Så nu kan vi i morgen se frem til en aften hvor det mindst tager 1½ time om at ligge hende i seng fordi hun ikke vil sove alene...  og en ordentlig skideballe til min mor! 

 

Undskyld mit udbrud jeg havde bare brug for at komme ud med det! 

Jeg synes, det er et privilegium, at andre har lyst til at passe ens børn, og jeg har fuld forståelse for, at de i nogle tilfælde gør tingene på en måde, DE kan stå inde for. 

Hvis jeg som tak for pasning af et barn fik en kæmpe skideballe og trusler om aldrig at måtte passe barnet igen, ville det være mig, der sagde nej tak til at gøre det om. 

Hvis jeg havde været nødt til at kassere adskillige familiemedlemmer som børnepassere, ville jeg tage det op til overvejelse, om jeg måske var lige strid nok i mine krav til folk, der rent faktisk hjalp mig. 

Og hvor ville jeg blive tosset, hvis min voksne datter tænkte, som du gør:"Der er det os der bestemmer jo og det høre min mor efter.." 

Haha.....lige præcis det dilemma satte min veninde mig i, engang vi snakkede om hvilken slags mormor/ farmor jeg gerne ville være når den tid kommer. Min veninde ved at jeg går ind for samsovning, så hun spurgte mig hvad jeg ville gøre hvis jeg skulle passe et barnebarn og mit eget barn helt udtrykkeligt havde sagt at barnebarnet skulle sove alene.

pyha, godt min datter kun er 5 år gammel, så der er MANGE år til jeg evt. Bliver mormor!

Anonym skriver:

For det første kan jeg ikke forstå hvorfor børn SKAL sove sammen med deres forældre og ej heller kan min kæreste hun har ikke sovet i samme rum som ham siden hun var et halvt år.. Og det skal der ikke ændres på bare fordi hendes mor ikke kan overkomme at sove alene efter at de gik fra hinanden for over 3 år siden. Hun er ikke trygheds narkoman og kan sagtens sove alene hun synes bare det er mere hyggeligt at sove sammen og så skal ALLE i seng på samme tid som hende ellers er der også ballade. 

Vi kan ikke se pointen med at vi skal risikere at vække hinanden over det mindste når hun sover 100 gange bedre når hun sover på eget værelse og der er ingen problemer hos os så længe at ingen i vores familie laver den min mor har lavet i dag. 

Og min mor skal have en skideballe fordi hun lovede noget men overholdt det ikke, uanset hvad så er det vores regler der gælder og hvis det ikke kan overholdes så kan man jo heller ikke få lov til at passe barnet.. 

 

Måske havde datteren brug for ekstra tryghed da forældrene gik fra hinanden og derfor brug for at sove med en voksen?

Anonym skriver:

For det første kan jeg ikke forstå hvorfor børn SKAL sove sammen med deres forældre og ej heller kan min kæreste hun har ikke sovet i samme rum som ham siden hun var et halvt år.. Og det skal der ikke ændres på bare fordi hendes mor ikke kan overkomme at sove alene efter at de gik fra hinanden for over 3 år siden. Hun er ikke trygheds narkoman og kan sagtens sove alene hun synes bare det er mere hyggeligt at sove sammen og så skal ALLE i seng på samme tid som hende ellers er der også ballade. 

Vi kan ikke se pointen med at vi skal risikere at vække hinanden over det mindste når hun sover 100 gange bedre når hun sover på eget værelse og der er ingen problemer hos os så længe at ingen i vores familie laver den min mor har lavet i dag. 

Og min mor skal have en skideballe fordi hun lovede noget men overholdt det ikke, uanset hvad så er det vores regler der gælder og hvis det ikke kan overholdes så kan man jo heller ikke få lov til at passe barnet.. 

 

Og andre kan ikke forstå, hvorfor børn SKAL sove alene som de eneste, mens de voksne sover sammen. Det er helt individuelt, hvad folk foretrækker, og pigens mor er i sin gode ret til at vælge samsovning - ligesom din mor er det, når hun passer hende. 

Din mor er endda ærlig og fortæller dig, hvad hun har valgt at gøre - eller er det fordi, hun frygter din reaktion, hvis hun ikke straks fortæller det? Tænk, at man skal være bange for en skideballe, når man af et godt hjerte har passet et barn. Jeg kunne forstå din vrede, hvis hun ukærligt havde ladet barnet ligge og græde alene - men det her? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, det er et privilegium, at andre har lyst til at passe ens børn, og jeg har fuld forståelse for, at de i nogle tilfælde gør tingene på en måde, DE kan stå inde for. 

Hvis jeg som tak for pasning af et barn fik en kæmpe skideballe og trusler om aldrig at måtte passe barnet igen, ville det være mig, der sagde nej tak til at gøre det om. 

Hvis jeg havde været nødt til at kassere adskillige familiemedlemmer som børnepassere, ville jeg tage det op til overvejelse, om jeg måske var lige strid nok i mine krav til folk, der rent faktisk hjalp mig. 

Og hvor ville jeg blive tosset, hvis min voksne datter tænkte, som du gør:"Der er det os der bestemmer jo og det høre min mor efter.." 

Måske men jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor hun ikke havde skrevet før så for var kun nogle få km væk så kunne sagtens have hentet den madres hvis det var fordi hun ikke ville sove på sofaen  

Jeg synes bare slet ikke det er i orden når man havde en aftale om at det ikke skulle ske at hun så gør det alligevel og først nævner det når det er forsent.. 

Og de andre i familien er ikke børnepassere da de bor for langt væk de er bare generelt ikke gode til at høre efter hvad vi siger og ændre reglerne lige efter vi har sagt noget og siger (ej det må du godt her) hvor de så bare går hen over hovederne på os.. og gir slik osv selvom vi har sagt nu skal hun ikke have mere for så er hun vågen hele turen hjem i bil (og vil brokke sig).. og 5 minutter senere står med enten is, slik eller sodavand i hånden.. 

Det kan godt være du var blevet tosset men synes ikke der er nogen grund til at min mor skal modarbejdet det vi gør herhjemme når hun har sagt ok til det og synes det var en fin ide.. Så skulle hun havde sagt at det mente hun ikke og så kunne man have snakket om det i stedet for at få det afvide bagefter.

C-Dog skriver:

Hvor gammel er pigen? Altså hvis det er et lille barn så sover man da med dem til de er klar til at stoppe! Tryghed er så vigtigt. Mere vigtigt end privatliv i soveværelset. Her priotere vi ungerne først, hvis de har brug for at sove med os så er det bare sådan. Min svigerfamilie er som du, modstander af det, og derfor må vores børn ikke sove der. Jeg synes din mor lyder sød og kærlig :-)

Hun er næsten 6 år og det har intet med privatlivet i soveværelset at gøre. Det er bare et standpunkt som min kæreste har taget selv da hans eks og ham stadig var sammen og et standpunkt som jeg så tilfældigvis er enig i. Og sjovt nok så er både hans forældre og min mor også enig i det og siger det er bedst for barnet at sove selv.. Men jeg tør vædde på at det er fordi hun ikke kan sige nej... og kommer med undskyldningen (jamen jeg har jo ikke flere senge...) og det kan jeg simpelthen ikke acceptere, hvis hun fra start havde sagt hun mente det anede så kunne man have snakket om det og fundet en løsning men jeg føler mig virkelig røvrendt af min egen mor og det kan jeg ikke helt slippe..