Jeg frygter at miste hende

Faith skriver:

Sig til hvis du har brug for at snakke!

Tak søde, det vil jeg nok på et tidspunkt

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

av får helt ondt i maven af at læse

det er kun naturligt at du reagerer med angst, når fortiden har vist at det kan gå galt, at I kan risikere at miste og at livet er skrøbeligt.

Jeg tror og håber at jeg i din situation ville kunne vende angsten til kamp og kærlighed. Kampen for at din datter får den BEDSTE behandling hun kan og kærlighed ud over alle grænser så man får nydt tiden lige nu og her 

men måske det kunne være en god idé for dig at få snakket ud om dine bekymringer for din datter med en, der ikke har en tæt relation til hende 

Giraffen skriver:

av får helt ondt i maven af at læse

det er kun naturligt at du reagerer med angst, når fortiden har vist at det kan gå galt, at I kan risikere at miste og at livet er skrøbeligt.

Jeg tror og håber at jeg i din situation ville kunne vende angsten til kamp og kærlighed. Kampen for at din datter får den BEDSTE behandling hun kan og kærlighed ud over alle grænser så man får nydt tiden lige nu og her 

men måske det kunne være en god idé for dig at få snakket ud om dine bekymringer for din datter med en, der ikke har en tæt relation til hende 

Tak for dit svar

Det lyder meget fornuftigt at vende det til kærlighed, men angsten er vist for stærk til at jeg kan gøre det udelukkende lige nu. Men ingen tvivl om at jeg tit tænker at jeg virkelig skal værdsætte hende til hverdag og være taknemlig.

Jeg skal have snakket med en professionel om det. Vores familierådgiver kommer i morgen og så hører jeg lige hende hvad jeg skal gøre.

 

 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

Åh bliver helt ked af at læse din tråd. Åh føler med dig, tror sagtens jeg kan forstå din frygt, det er et maridt for forældrene, når ens børn er alvorligt syge. 

Lyder tilsat du trænger til at snakke med nogle om det  - Håber det bedste for jeres lille pige 

Lilje82 skriver:

Åh bliver helt ked af at læse din tråd. Åh føler med dig, tror sagtens jeg kan forstå din frygt, det er et maridt for forældrene, når ens børn er alvorligt syge. 

Lyder tilsat du trænger til at snakke med nogle om det  - Håber det bedste for jeres lille pige 

Tusind tak

Som en mor til en anden: det gør mig frygteligondt at du skal gå og frygte at miste din datter! Jeg håber i får hurtigt svar på hvornår hun kan blive opereret og i derefter kan få noget ro uden hele tiden at skulle frygte for hvad det næste bliver. Jeg tror det vil være en rigtig god ide med noget professionel hjælp til at tackle angsten. En angst der i mine øjne er helt forståelig med de udfordringer i (som jeg læser det) har i hverdagen.

Du får et kram med på vejen, og hold os endelig opdateret om hvordan du har det!

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

Håber alt det bedste for jer, må bestemt ikke være sjovt!
Du får lige en ordentlig krammer

ESV skriver:

Som en mor til en anden: det gør mig frygteligondt at du skal gå og frygte at miste din datter! Jeg håber i får hurtigt svar på hvornår hun kan blive opereret og i derefter kan få noget ro uden hele tiden at skulle frygte for hvad det næste bliver. Jeg tror det vil være en rigtig god ide med noget professionel hjælp til at tackle angsten. En angst der i mine øjne er helt forståelig med de udfordringer i (som jeg læser det) har i hverdagen.

Du får et kram med på vejen, og hold os endelig opdateret om hvordan du har det!

Tusind tak

Jeg venter også bare på at vi hører fra Skejby igen så vi kan få snakket med dem om, om de ikke vil se hende nu her når nu hun ikke spiser og er så træt.

Håber det hjælper samtidig med at jeg får snakket om det.

Jeg skal nok opdatere.

 

annec skriver:

Håber alt det bedste for jer, må bestemt ikke være sjovt!
Du får lige en ordentlig krammer

Tak

Anonym skriver:

Tak Jeg kender godt PTSD og jeg har ikke tænkt over det, men det lyder ikke så usandsynligt at jeg skulle have fået det

Nej desværre. Der er mange der ikke tænker over det eller forbinder det med kritisk sygdom ved ens Barn/børn. Håber det bedste for jer