Jeg frygter at miste hende

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

årh din stakkel 
den frygt er jo den største i verden og så forfærdelig 

håber du kan få noget hjælp til at mindske den 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

Jeg forstår dig godt.

Jeg mistede en datter i 2002 ,og da jeg så fik en datter i 08 var jeg hundeangst for en gentagelse.Selv om alle undersøgelser i graviditeten viste en lille rask pige ,men man bestemmer jo ikke selv hvordan en psyke er...

Hun var  så også tit syg,vejede 6.7 kg som 13 mdr gammel og 10 kg da hun var 3 år.

MEN idag har hun det godt,hun har ikke længere uforklarige feber ture ,vi har ikke været indlagt i over 1½ år og hun er 5½ idag og vejer lige omkring de 16 kg

Så hold ud-og tro på at din lille pige er sejere end som så.

Både du og hende kommer stærkere ud på den anden side.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men hvis du mangler en at læsse af på, så ved du, hvor jeg er.

Kæmpe kram herfra! 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

åh altså

forstår sgu godt det er pisse svært!

kææææmpe krammer

LilleLene skriver:

tror også det ville være godt for dig hvis du fik en psykolog på, sådan nogle tanker og oplevelser kan være for farlige at gå med alene

Tak Ja det tror jeg også ville være det bedste.

_-Kathrine-_ skriver:

Det er ikke fair at en så lille pige skal så meget igennem...!
Håber I snart kan komme på Skejby

Tak

LinLin skriver:

Hvor må det være forfærdeligt at være så
Bekymret! (men kan godt forstå dig!!)

Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at få tid hos en psykolog. Ved ikke du kan få en henvisning ved lægen...
Jeg gik selv til en "mange år" (4-16 år!) efter de ting, der gjorde jeg havde brug for at snakke med en psykolog, skete....

Jeg også også gået til psykolog flere gange (og psykiater). Psykologen hjalp ikke rigtig, men jeg er nødt til at give det en chance mere for jeg har rigeligt med angst i forvejen. Gider ikke gå hele tiden og frygte at jeg mister hende