Jeg frygter at miste hende

du skal ha et med på vejen.

håber hun snart skal ha den operation så hun kan komme i bedring og du så måske kan slippe af med skrækken.

føler med dig og din familie, det er forfærdeligt det hun har været igennem allerede nu, men hun er en fighter lige meget hvad.

det vil nok være en rigtig god ide af få snakket med en professionel og få dine følelser bearbejdet.

Babymor2010 skriver:

Det gør mig ondt at høre i skal igennem alt det her - det må være en svær tid, så jeg kan godt forstå dine følelser  Du får lige en kæmpe krammer med på vejen 

Tak

Det er rart at vide det er normalt at føle og reagere sådan, selvom det er virkelig ubehageligt.

du skal ha et med på vejen.

håber hun snart skal ha den operation så hun kan komme i bedring og du så måske kan slippe af med skrækken.

føler med dig og din familie, det er forfærdeligt det hun har været igennem allerede nu, men hun er en fighter lige meget hvad.

det vil nok være en rigtig god ide af få snakket med en professionel og få dine følelser bearbejdet.

Tak for dit søde svar

Ja hun er en fighter og en viljestærk pige. Får hele tiden at vide at man ikke kan mærke hun har været udsat for så meget. Jeg tænker bare om bægeret kan flyde over, hvornår er det for meget Dumme tanker.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal opereres på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

tror også det ville være godt for dig hvis du fik en psykolog på, sådan nogle tanker og oplevelser kan være for farlige at gå med alene

Anonym skriver:

Tak  Ja jeg må reagere på det i hvert fald ellers bliver det kun værre er jeg sikker på.

Og det skal det jo ikke. I skal nyde livet og hinanden og ikke gå i frygt, selvom den er så naturlig og forståeligt. Håber I får den hjælp I har brug for. 

Kram Malene

Det er ikke fair at en så lille pige skal så meget igennem...!
Håber I snart kan komme på Skejby

Hvor må det være forfærdeligt at være så
Bekymret! (men kan godt forstå dig!!)

Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at få tid hos en psykolog. Ved ikke du kan få en henvisning ved lægen...
Jeg gik selv til en "mange år" (4-16 år!) efter de ting, der gjorde jeg havde brug for at snakke med en psykolog, skete....

Puha, jeg får helt ondt i hjertet, det må være skrækkeligt at have det sådan Men jeg kan sagtens forstå hvorfor du har det sådan, og det er jo også naturligt at du reagerer, når du aldrig rigtig har fået bearbejdet det der skete dengang. Synes det lyder som en rigtig god ide at snakke med jeres rådgiver og evt. høre om du kan få en henvisning til en psykolog, så du kan få bearbejdet det hele en gang for alle.

Anonym skriver:

Tak for dit søde svar

Ja hun er en fighter og en viljestærk pige. Får hele tiden at vide at man ikke kan mærke hun har været udsat for så meget. Jeg tænker bare om bægeret kan flyde over, hvornår er det for meget Dumme tanker.

Kan godt følge dine tanker. Men lad os da håbe at den operation er snart og at det så et slut med alt det sygdom,

Er sikker på hun klare sig igennem det hele, det har hun jo gjort indtil videre.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg ikke vil have tråden på min profil, men jeg er Laulund87.

Min datter har jo været meget syg og især da hun var helt lille var vi meget indlagt med operationer osv. Hun har tit været "almindeligt" syg og hele januar var hun hjemme med opkast/diarré.

Hun er en lille pige der ikke tager på og vi er nu på proteindrik for anden gang.

Det vidste nye er at hun har et hul i hjertet og hun skulle egentlig først kigges på om 1,5 år. Men vores læge har skrevet til Skejby for hun tager ikke på, er træt osv. Hun skal operees på et tidspunkt, men vi ved ikke hvornår.

Alt det vi/hun har været igennem har jeg vist aldrig fået bearbejdet og jeg har svært ved at se billeder fra vores ophold på sygehuse. 3 måneder sammenlagt. Hun blev jo genoplivet og vi var ved at miste hende dengang.

Jeg tror jeg reagerer på det nu.. Jeg vågner om natten når hun kalder, men jeg får hjetebanken og flyver op af sengen. Tror jeg frygter der er noget helt galt når hun bare skal trøstes.

Hvis hun siger hun har ondt et sted, får jeg også hjetebanken.

Jeg tror der har plantet sig et kæmpe frygt i mig, at hun dør fra os. Hun er 3,5 år så hvorfor det kommer nu, ved jeg ikke, men det føles skrækkeligt

Vi har en familierådgiver der kommer hos os og jeg tror jeg må snakke med hende om det, måske jeg kan komme til psykolog.

Håber der er nogen der er kommet hertil, jeg måtte lige ud med det.

Tænker din reaktion er helt alm, lyder til I har været rigtig meget igennem. Måske der bare ikke har været plads til at reagere før nu. Og hvis nu det med hjertet dukker op, riber det jo op i det gamle . Som endnu en er bearbejdet. Og så kommer reaktionen. Og tænker når i skal vente så længe på opereres, og hun ikke vokser/ træt mm køre tankerne jo nok ekstra.

Måske det er en god ide at vende det med en psykolog .