Min mands farmor er en ældre, men meget bestemt dame. Hun siger fra hvis noget ikke passer hende og hun siger sin mening.
Min mand, vores barn, farmoderen og jeg var ude at spise en is. Vi sidder udenfor på nogle bænke hvor der også er parkeringsplads.
Der kommer så en bil kørende som holder lige foran os. En stor firhjulstrækker. Kvinden stiger ud og går ind for at købe is.
Farmoderen beklager sig lidt højlydt over at hun parkerer lige foran os når der er masser af parkeringspladser lige ved siden af og så endda med motoren kørende.
Hun går hen til bilen, åbner døren og drejer nøglen. Nu tænker jeg bare at der bliver ballade..
Der går nok 10 min og kvinden kommer ud igen. Hun spørger hvem der har slukket bilen og farmor siger at det er hende.
Kvinden går helt amok, siger at der sidder en baby i bilen som får det varmt når aircon ikke kører, hun giver fingeren osv.
Altså jeg synes farmor går over stregen når hun går hen og slukker en fremmed bil, men jeg forstår hende ærligt godt.
Hvorfor mener man at man er for fin til en parkeringsbås 10 m derfra? Hvordan kan man lade en baby sidde i en ulåst/tændt bil 10 min? Hvordan kan man finde på at smide bilen midt i det hele foran en masse mennesker der prøver at sidde og nyde en is UDEN bilos?
Anmeld