Hvornår mener I man er for gammel til at blive far??

Jeg er 42 og ville på ingen måde orke at skulle have små børn igen - men det handler jo mest om, at jeg HAR været igennem det tre gange og nu har store, selvhjulpne unger. Hvis din mand orker det - og han er jo ikke allerede "slidt" af at have været der før - så synes jeg bestemt, I skal gøre drømmen til Virkelighed. 

Hvis han er engageret og fuld af overskud over for dine børn, har du jo en fornemmelse af hans energi og nærvær, og det ville jeg nok bruge som en indikator for hans overskud til en lille en. 

Tænk på, at han forventes at kunne være på arbejdsmarkedet 27 år endnu - han er langt fra "færdig", og rent gennemsnitligt kan han påregne at have knap 40 år tilbage af livet, så der er lang tid, til han bliver en gammel mand 

Jeg synes ikke han er for gammel, men jeg synes den er lige på grænsen.

Det er SÅ hårdt at miste sine forældre og der er ingen grund til at udsætte sine børn for det alt for tidligt.
Jeg var 27 år da min far døde som 60 årig og derfor tænker jeg nok ekstra meget over det.

Når det så er sagt er min kæreste 39 år og vi venter hans første, men det bliver også den sidste.

Hvis det bare er en enkelt I drømmer om synes jeg godt I kan nå det, men synes det er ved at være sidste udkald. Efter min mening.

Jeg synes ikke man kan sætte alder på.

Men jeg synes man bør påregne (ved godt man ikke kan bestemme hvor gammel man bliver) at ens barn ikke bør efterlades før det er 30 år. Så hvis man ca. bliver 80 år, så bør man nok ikke være mere end 50 år når man får et barn.

Så er der helbredet. Man skal kunne holde til at have et barn. For mit vedkommende skranter helbredet fysisk, derfor prøver jeg ikke længere at få flere børn, selvom jeg gerne ville have et barn mere. Kommer barnet naturligt, skal jeg nok tage mig af det. Men jeg prøver ikke og da jeg nok ikke kan få flere børn er det ikke et problem.

Dette lyder rigtig Hårdt, og jeg håber virkelig ikke mon mening støder nogen 

Men MIN mening er, at det er super egoistisk at få børn Efter 40- 

grunden, min bedste venindes far er 70, oh hun er 25.. Hun er SÅ ked af at han ikke når at se hendes børn vokse op (hun venter 5 år mere med at få børn) og hun er vildt ked af at hun kan se hvor gammel han er ved at være, at hans tid er ved at være forbi.. 

Hun misunder hendes ældre søskende meget, hun er en efterfølger ( 20 år imellem hendes ældste bror og hende) 

hun misunder de havde deres far da hun var "yngre" og kunne flere ting.. 

Hun er faktisk ret flov over hendes forældre.. Folk tror det er hendes bedsteforældre .. Og sådan har det altid været.. 

MEN- dette er jo bare en mening, mange synes det er helt ok at få børn i en sen alder, har selv valgt at jeg ikke vil have børn efter 30.. Da jeg allerede der, synes det bliver for sent  

det skal selvfølgelig ikke afholde andre fra at få børn efter 30-  

Jeg synes det er sent, at få den første(for hans vedkommende), men om det er for sent, det tænker jeg kun, at i selv kan vurdere. Uanset hvad, så skal i gå efter, hvordan i føler for det, og ikke hvad andre har af holdninger til det 

Jeg mener det er sent, fordi jeg selv kan mærke en kæmpe forskel i at skulle tage en tørn med et småbarn nu i min alder, og så fra bare nogle år siden, da jeg fik min den sidste.

Men det er jo kun ud fra min egen erfaring, jeres kan jo sagtens være en anden 

Jeg er selv barn af en "gammel" far og det har ikke altid været sjovt - og så er jeg endda den ældste af tre søskende. Min far har altid skrantet meget helbredsmæssigt og er både hjertepatient, har fået ny hofte (der dog ikke har hjulpet), ødelagt skulder og hånd pga gigt, dårlig ryg og dårligt blodomløb i benet som kan risikere at give koldbrand. De fleste af disse sygdomme og skavanker er ting han har døjet med i hele min og mine søskendes barndom - og det er bestemt ikke sjovt for et barn at være vidne til at ens far igen og igen falder om med hjerteproblemer og skal indlægges. Han har talt meget med sig selv og jeg har som barn hørt ham snakke om at han nok snart skulle dø o.lign.

Jeg har især været rigtig gal på mine forældre over at de valgte at få min mindste lillebror. Han er 15 nu og min far er 67. DET synes jeg er uansvarligt når man tager min fars helbredsmæssige tilstand i betragtning. Min far har ALDRIG været den der legede og løb rundt med os ude, lærte os at cykle eller eksempelvis tog med til håndboldstævner da jeg var lille. Han orkede det simpelthen ikke.

I dag er han som sagt 67 og min ældste lillebror og jeg er flyttet hjemmefra. Min yngste lillebror er 15 og vil sikkert aldrig opleve at kunne vise sine børn frem for min far. Jeg selv er nogle gange i tvivl om min far vil nå at se mine børn komme til verden, fordi han er så syg hele tiden.

Dette er blot mine tanker om en gammel far, og i min verden kan man være gammel på mange måder. Min far har været gammel længe pga sine sygdomme og skavanker og generelt den måde han har været der for os, hans børn. Han har ikke rigtig orket os - specielt ikke den mindste. Hvis din kæreste er klar på udfordringen, sund og rask og har tænkt sig at deltage fuldt ud, så ser jeg intet problem i at I får børn sammen. Alderen er ikke altafgørende - det er mere helbred og indstilling jeg ser på

Det blev en lang smøre, men det er noget der ligger meget på sinde

Anonym skriver:

Jeg er 32 år, min kæreste er 40 år. Vi ønsker os begge et barn sammen, men jeg er i tvivl om jeg synes han er for gammel... hvad synes I?

Jeg har i forvejen 2 børn på 10 og 8, han har ingen børn. Vi vil begge meget gerne have et barn sammen, men jeg skal lige være færdig med min uddannelse inden vi går i gang med at prøve, hvilket betyder at min kæreste vil være fyldt 42 når han bliver far... hvis vi altså er så heldige at det går rimelig hurtigt. Og at min kæreste vil være 60 år når vores barn bliver voksen!

Helt ærligt... synes I det er for sent at få børn?

synes overhovedet ikke han er gammel.

Min grænse for kvinder er 35.

min grænse for mænd er 50.

Fordi manden gerne må være meget ældre når han bliver far