C-Dog skriver:
Mine børn råber og skriger og skaber sig, de kommer løbende ind i stuen med sko fulde af mudder, de griner højt og længe og larmer når de har det sjovt, de maler uden for stregerne og gerne helt op på væggen, de smider deres tøj ved siden af kurven og tømmer gerne en hel shampoo når barbie skal i boblebad i håndvasken, de kalder mig for en gammel orm, og de hilser gladeligt på en masse fremmede selv om de ikke må, de er skønne og de er mine og jeg elsker dem helt uendeligt, men forfaen hvor er de bare ikke 'perfekte børn på perfekte børneværelser i gang med perfekt stille og rolige lege og fotograferet helt ubevidst perfekt direkte ind i et boligmagasin'. Føler nærmest jeg har vilde indianer børn i forhold til, tilsyneladene, alle andre.
Har alle andre virkelig pastelfarvede børn der kun leger med økolegetøj og aldrig larmer eller ødelægger noget, piller næse, eller roder?! Seriøst? Ikke en eneste lille plet på det pastelfarvede tøj?
Min datter på knap 2 RÅBER og SKRIGER og kan smide sig på gulvet i raserianfald overalt - må undskyldende hysse og tysse på hende når vi er ude og handle. Tage hende op og bede hende om at STOPPE! ... Bare fordi hun æde løs i frugt/grønt afdelingerne, men den går jo ikke.
Når vi handler alene os to bliver det som regel dyre Føtex frem for billige Lidl, fordi jeg, i Føtex, kan fylde hende med en gratis tebolle og så holder hun mund 
Hun prøver virkelig mig og hendes far af - slår, skubber, nægter at høre efter, siger 'nej' til alt, smider med maden, vælter hendes glas og banker med sit bestik. Tørrer mund i blusen og fingre i bukserne
Hun er generelt god til at sige 'nej' eller 'stop' overfor andre børn hvis de irriterer hende, men hører de ikke efter 1. Eller 2. gang så er der overhængende farer for, at hun stikker dem en flad
Senest plantede hun klør 5 lige på sin 7-årige kusines kind 
Men hold nu KÆFT hvor er hun vellidt
Heldigvis.
i vuggestuen elsker de hende, de synes hun er ualmindeligt sjovt og charmerende, og de andre børn råber AYAAA når hun kommer om morgenen (og hun giver da også gladeligt et kæmpe kram til samtlige børn på stuen nær hun kommer) - samt siger farvel med fingerkys til de voksne inden vi går hjem.
når vi er ude, vil hun snakke med ALLE - uanset alder, køn, etnicitet, handicap, tøj eller noget andet, de er jo heldigvis så fordomsfri de kære små
Hun får folk til at smile/grine og det elsker jeg hende (bl.a.) for
Hun er ikke perfekt, og gudskelov for det, for hvor ville det være kedeligt