Empati hos mænd

Michala skriver:

Jeg har nogle gange sagt til min mand at han er fantastisk på mange punkter, men empati er godt nok ikke en af hans egenskaber. Han er en af dem, der har svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre har det og føle medlidenhed med dem. Han er altid glad, har aldrig set ham rigtig sur, men på den anden side er han heller aldrig højtråbende glad. Han humør er altså jævnt, mens mit er svingende fra at være dybt ked af det og bekymret til at være uovervindelig lykkelig. Og selvom det er dejligt ikke at have en sur mand, så forstår han bare ikke hvordan jeg har det, når jeg er ked af det og halvdepressiv. Og jeg får heller ikke ekstra omsorg. Men der er jo så forskel på ikke at være empatisk og så lige frem ikke respektere den anden. For det gør min mand og dermed hører jeg aldrig for, at jeg ikke har ryddet op mv. Han lytter til mine forslag om børneopdragelse, men vi er da ikke altid enige, hvilket nok er meget godt, da mødre måske kan være lidt for gode til at pakke deres børn ind. Så jeg tror altså ikke problemet alene ligger i, at din mand mangler empati, men måske mere respekt over for dine følelser, måder at gøre tingene på og lysten til at hjælpe dig...

Håber at I kan få taget en snak om det, så I får afstemt jeres forventninger til hinanden

 

Du/i lyder som nogle meget for fornuftige og normale mennesker.

ja den samtale har vi haft et hav af gange, men vi kommer bare ikke videre.

det værste er næsten at jeg føler mine værdier forsvinder ligeså langsomt fordi han ikke imødekommer eller respektere noget af det jeg synes. Han synes altid det modsatte  

Vires sidste snak var så at han ikke elskede mig mere, da jeg spurgte ind til det så elskede han ihvertfald ikke det hele mere, og ja jeg har det på samme måde og det er vel også normalt efter 8 år, men så fortalte han videre at det var fordi han følte sig dårligt behandlet at han skulle hjælpe med rengøring hjemme, han hjælper med haven, opvask og støvsugning, og det var åbenbart meget forkert af mig.

men altså alt det han brokker sig over og alle hans fejl kunne jeg leve med, er jo ikke selv perfekt, hvis han dog bare kunne vise mig lidt o sorg og respekt og være der for mig bare engangimellem.

modesty skriver:

Hvis du er ulykkelig i dit parforhold og kærligheden til din mand er væk, er det vel ligegyldigt hvordan andres mænd er? Så skal du da handle på dine følelser og enten insistere på noget hjælp til jer (parterapi) eller overveje om kærligheden måske er så langt borte at den ikke kommer igen?

Ja men hvis det er normalt vil jeg da ikke smide væk hvad jeg har, så bliver det vel også sådan i et fremtidigt parforhold efter 8 år.

Hej,

Nu har jeg været sammen med min mand i snart 17 år, og i den tid er der kommet 3 børn, hus og hvad der dertil hører... Og vi har aldrig haft mangel på empati overfor hinanden, snarer er den blevet større og dybere med årene. Min mand passer mig når jeg er syg, bringer og henter børn, handler ind og laver mad, uden et kny. Jeg gør selvfølgelig det samme for ham. Er en af od uoplagt er det helt legalt at sidde med en bog haven imens den anden tager sig af det evigt voksende ukrudt.

Så nej, mænd mangler generalt ikke empati, nogle er bare bund egoistiske, ligesom kvinder kan være det.

Mom skriver:

Hej,

Nu har jeg været sammen med min mand i snart 17 år, og i den tid er der kommet 3 børn, hus og hvad der dertil hører... Og vi har aldrig haft mangel på empati overfor hinanden, snarer er den blevet større og dybere med årene. Min mand passer mig når jeg er syg, bringer og henter børn, handler ind og laver mad, uden et kny. Jeg gør selvfølgelig det samme for ham. Er en af od uoplagt er det helt legalt at sidde med en bog haven imens den anden tager sig af det evigt voksende ukrudt.

Så nej, mænd mangler generalt ikke empati, nogle er bare bund egoistiske, ligesom kvinder kan være det.

tak.

det er også det som er min overbevisning, men får bare mine tvivl nogle gange, om det nu kan være helt normalt og det bare er mig det er noget galt.

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Min mand er rigtig god til at være der for mig og vores søn når vi er syge. Når han er syg tager jeg tjansen og omvendt. Jeg syntes vi er gode til at sætte os i hinandens sted og få tiden til at blive raske og komme ovenpå så godt som det er muligt 

Anonym skriver:

De ved jeg, men de gode mænd som jeg kender til er alligevel når deres kvinder fortæller ligesådan.

og alle har jo deres fejl, og intet forhold er perfekt, men det jeg prøver at finde ud af er om mit virkelig er værre om det virkelig kan passe at alle parforhold er så uendelig nederen. Ved jeg de ikke er, men om gder er flest mænd som min eller om der er flere som jeg troede folk var.

min mand mener jo at min familie og jeg selv er for blødsøden og pivet og at jeg skulle komme ud i virkeligheden. Og opdage at der er folk egoistiske og kalder hinanden for svin og damerne for so, luder, kælling osv.

Jeg tror ikke det er et spørgsmål om hvorvidt dit forhold er dårligere end andres, men mere om hvad du vil have i et forhold.... Nogle har det jo fint med en mand som din, mens andre vil have en mere hjælpsom og sympatisk mand. 

Det jeg egentlig mener er, at du nok ikke skal sammenligne dit forhold med andres, og spørge om jeres forhold er rigtigt eller forkert, men se ind i dig selv og vurdere om du er lykkelig i det forhold du er i, og om du elsker din mand nok til at ville kæmpe for det...

Alleforhold har op og nedture, jeg tænker da også nogle gange at min mand er træls, men der er jo bare flere gode sider af ham end dårlige som gør at jeg gerne vil leve sammen med ham... Så snakker vi om de dårlige ting vi hver især indeholder og prøver at finde løsninger på det og nogle gange må man jo bare leve med det. Vi er jo trods alt forskellige og kan ikke være enige om alt....

Så hvis dit forhold hovedsageligt består af irritation over manden og du primært føler dig ulykkelig og utilstrækkelig, ja så er det måske ikke det rette forhold du er i, men hvis du har flere gode dage, hvor du synes manden er skøn og du savner ham når han er væk og glæder dig til at se ham igen, og i kan hygge jer sammen, ja så må du jo prøve at finde en løsning på de dårlige ting, om det så er at snakke om det, eller om du skal lære at finde dig i det, det må du jo så selv afgøre... 

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Hmm ved ikke om mænd er sådan generelt . Men syntes nu min mand viser empati . Han har bestemt ingen forventning om jeg ordner en masse herhjemme , selv om jeg går hjemme. Og han viser utroligt megen forståelse for min situation. Og er ofte den der ber mig om at passe på mig selv ( ikke over forbruge ) og ved sygdom tar han helt over i forhold til ungerne 

Min kæreste er også utrolig hjælpsom, sød og omsorgsfuld overfor mig, når jeg er syg. 

Han lufter hunde, handler ind, laver mad, rydder op,vasker tøj og gør rent, uden et eneste lille brok. 

 

Syntes ikke din mand lyder helt fair. 

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Har du fortalt ham hvor skidt du har det? At du ikke kan overskue alle de ting du skal?

Kvinder har en tendens til at lide i stilhed, mens mænd ikke altid ser de små tegn. På den måde går man nemt galt af hinanden.

Jeg har lært at jeg skal sige det klart og tydeligt hvis jeg har det skidt, men så gør min kæreste også alt hvad han kan for at jeg skal få det så nemt som muligt.

Ja men hvis det er normalt vil jeg da ikke smide væk hvad jeg har, så bliver det vel også sådan i et fremtidigt parforhold efter 8 år.

Hvis du ikke elsker ham længere, skal du ikke blive i et forhold uanset om det er "normalt" eller ej. Eller du skal i hvert fald ikke bare finde dig i status quo uden at prøve at forbedre situationen. Jeg kan ikke se hvorfor det er relevant hvordan andre mennesker har det i deres forhold. Elsker du manden eller ej? Det må vel være spørgsmålet.