Empati hos mænd

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Jeg tror ikke at mænd mangler empati - tværtimod er det mit indtryk at det i højere grad er en kvindelig ting at se verden udelukkende fra sit eget synspunkt.

At han gerne vil se TV-avis og spise slik mens ungerne er der, handler jo ikke om empati, men om at I har forskellige grænser. 

Som jeg ser det, er jeres problem ikke din mands manglende empati generelt - men overfor dig. Det er klart at der bør være lidt højere til loftet og omsorg overfor partneren når denne er syg - også selvom den ene går hjemme og den anden skal på arbejde.

Herhjemme er min mand forstående hvis jeg er syg eller på anden måde uoplagt (på nær hvis det er selvforskyldt (tømmermænd) - så kan han godt blive ret irriteret, men det er også fair nok)).

Mange mænd er ved at dø, når de har det mindste sygdom. 

 - Og sådan er de bare. 

 

Meeeen, derfor er det ikke ensbetydende med at de ikke kan hjælpe eller se andres behov - ihvertfald ikke hjemme hos os. 

Her står han op med os selvom han er syg, hjælper med bassen selvom han er træt osv. Han har været lige så meget med til at lave ham som jeg har - så må han jo også deltage. Ligeledes var vi begge enige om at købe større lejlighed, ergo må han jo også hjælpe der. 

Så nej, herhjemme er vi ret lige mht. tingene der skal laves her  

Jeg ved ikke om det er fordi de mangler empati. Jeg tror bare at vi kvinder har nemmere ved at tilsætte os selv når vi f.eks er syge og derfor klarer tingene alligevel. Og det er lidt vores egen skyld mht mændenes forventning om de ting vi gør. For de ser jo at vi sagtens kan klare div ting selvom vi er syge. Så de betragter os ikke så syge som vi måske er. Det er ihvertfald min erfaring.
Vi kvinder har nok mere tendens til dårlig samvittighed over for vores børn og derfor skubber os selv bagerst i køen selvom vi er møg syge.

Det kan godt være jeg er helt forkert på den. Men det er ihvertfald det jeg oplever og har oplevet i de forhold jeg har været i selvom jeg kun har barn med en og ikke har været i forhold med en med børn før. Men hører jo oftes at vi kvinder bander vores mænd langt væk når vi e syge. Fordi vi altid gør tingene selvom vi er syge og de ikke er.

Hmm sådan er min mand i hvert fald ikke. Han skal være meget syg før han bliver hjemme fra arbejde og helst have 40 i feber oveni. Han brokker sig ikke. Så når han ligger i sengen er det virkelig slemt.

Han er meget forstående omkring min angst/social fobi. Hvis jeg har en dårlig dag hvor jeg ikke føler jeg kan komme udenfor en dør henter han datteren, laver mad osv. Jeg er på ftp, men han forventer ikke at jeg har gjort en masse i løbet af dagen.

Han tager sig af mig hvis jeg er syg. Eller jeg skal helst bede om hjælp, men han gør det også når jeg så beder om det

Tror jeg er ret heldig

modesty skriver:

Jeg tror ikke at mænd mangler empati - tværtimod er det mit indtryk at det i højere grad er en kvindelig ting at se verden udelukkende fra sit eget synspunkt.

At han gerne vil se TV-avis og spise slik mens ungerne er der, handler jo ikke om empati, men om at I har forskellige grænser. 

Som jeg ser det, er jeres problem ikke din mands manglende empati generelt - men overfor dig. Det er klart at der bør være lidt højere til loftet og omsorg overfor partneren når denne er syg - også selvom den ene går hjemme og den anden skal på arbejde.

Herhjemme er min mand forstående hvis jeg er syg eller på anden måde uoplagt (på nær hvis det er selvforskyldt (tømmermænd) - så kan han godt blive ret irriteret, men det er også fair nok)).

 synes det handler om impati forstået på den måde at børn ikke har godt af at se nogle uhyggelige ting i nyhederne og kan blive bange, men det skider han højt og helligt på fordi HAN ikke kan vente til 19 nyhederne når de små ligger i deres senge. Og at han skal have slik hver dag så de ikke kan spise deres aftensmad og bliver sultne når de skal sove og i det hele taget bliver dårlig ernæret synes jeg også er ikke at kunne se ud over sin egen næsetip. Uha undskyld hvis jeg lyder lidt aggressiv men er temmelig træt af at han opføre sig mere barnligt end børnene

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Sådan er min mand også.
Det er nok derfor man altid hører bedsteforældre tale om at hvis manden dør først kan kvinden som regel klarer sig selv. Hvor hvis manden blev alene, går han i hundene

Hmm sådan er min mand i hvert fald ikke. Han skal være meget syg før han bliver hjemme fra arbejde og helst have 40 i feber oveni. Han brokker sig ikke. Så når han ligger i sengen er det virkelig slemt.

Han er meget forstående omkring min angst/social fobi. Hvis jeg har en dårlig dag hvor jeg ikke føler jeg kan komme udenfor en dør henter han datteren, laver mad osv. Jeg er på ftp, men han forventer ikke at jeg har gjort en masse i løbet af dagen.

Han tager sig af mig hvis jeg er syg. Eller jeg skal helst bede om hjælp, men han gør det også når jeg så beder om det

Tror jeg er ret heldig

Lider selv af angst, hvis jeg får et "anfald" fortæller han mig bare at jeg er syg i hovedet og skal slappe af.

du lyder heldig 

Anonym skriver:

Lider selv af angst, hvis jeg får et "anfald" fortæller han mig bare at jeg er syg i hovedet og skal slappe af.

Ja der er da godt nok ingen empati eller medfølelse der, det er jeg godt nok ked af på dine vegne

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

så lad ham dog blive negativ... og når han engang bliver syg, så laver du lige en laaaaaaaaaaaaaang to-do liste, nu hvor han alligevel er hjemme

Min mand mangler en del empati..han kan køre en kat ned og trække på skuldrene... nå der kom den, hvor jeg ville ha mavepine i evigheder efter og lede efter katten, ejerne osv.. MEN hvis det gælder hans nærmeste så er han der

men lige i dit tilfælde vil jeg ikke sige din mand mangler empati, men respekt.... respekt for at du altså også er et menneske udover "mor" "rengøringskone" "kok" osv.