Empati hos mænd

Anonym skriver:

Lider selv af angst, hvis jeg får et "anfald" fortæller han mig bare at jeg er syg i hovedet og skal slappe af.

du lyder heldig 

Flodkilling skriver:

Sådan er min mand også.
Det er nok derfor man altid hører bedsteforældre tale om at hvis manden dør først kan kvinden som regel klarer sig selv. Hvor hvis manden blev alene, går han i hundene

Så er jeg da ikke alene. For hvis jeg var det og de fleste mænd var meget sødere og mere omsorgsfulde, så må jeg indrømme og jeg ville tage min nuværende situation op til revurdering.

Anonym skriver:

jeg er anonym af hensyn til min mand og selvfølgelig mig selv da jeg føler dette er privat emne, men som jeg alligevel ønsker andres syn af.

jeg har bare længe spekuleret på om mænd (sådan generelt har sværere end kvinder har ved at føle impati overfor sine medmennesker) Hvad er din erfaring?

min mand har ihvertfald ikke ret meget for mig hvis jeg F.eks er syg, træt, ked eller lign. Der er ingen kære mor. han forventer F.eks. Idag hvor jeg er syg og samtidigt har mens og mange smerter og han er på arbejde i 5 timer og børnene er afsted at jeg rydder op efter en weekend hvor alle har været hjemme og rodet. Plus jeg har sovet virkelig dårligt i nat. 

Kender ham godt nok til at vide han bliver meget negativ hvis ikke alt er cleanet. Han kan jo (som mange mænd sikkert) ikke se hvis jeg kun har lavet halvdelen F.eks. 

Men når han så er syg, så kan han intet og ikke engang hjælpe med at putte den ene af børnen i tøjet eller noget selvom han kan se jeg har lynene travlt.

han har også svært ved at sætte egne behov for eks tvavis slik eller dovenskab selvom børnene er der. (Ønsker ikke de ser tv avis og spiser en masse slik) og han bliver sur hvis jeg beder ham slukke tv'et.

altså nu det bare eksempler på hvilke ting hvor jeg føler han tager sig selv først.  Altså han kan da godt trøste børnene hvis de er ked, tror mere det er mig som går for lud og kold vand når jeg har brug for lidt omsorg eller hjælp.

 

men synes jeg hører det ofte at mænd ikke forstår at være tilstrækkelige og tænker lidt mere på deres egen ego end på andres ve og vel.

ved godt det lyder meget angribene mod mænd genneralt. Men det er jo det jeg vil vide, ved at ikke alle er sådan, min bror er ikke, tværtimod, men han er også noget for sig selv.

men... Er mænd sådan (genneralt!!) eller har jeg bare altid været uheldig?

Hejsa,

Tja.. det er nemt at generalisere.. men mener bestemt ikke at mænd generelt mangler empati..

Vi (altså mænd og kvinder) er bare forskellige og opfatter ting forskelligt.. og gudskelov for det!! 

Nu har vi ingen børn (men til september har vi en lille dreng..), men jeg har da nogle forventninger til min kæreste.. Jeg skal have planlagt kejsersnit og vil sikkert have brug for noget hjælp lige i starten..

Så jeg forventer da han hjælper til hjemme.. men jeg forventer ikke han er der hele tiden, da han har et mellemstort firma han skal styre samtidig.. 

Normalt ordner jeg alt herhjemme, køber ind, gør rent, laver mad osv.

Jeg arbejder 32 timer om ugen (er dog gået på barsel nu..) og han arbejder nok 40-50 timer om ugen. 

Jeg tror tit vi stiller en masse forventninger op.. og når partneren ikke indfrier dem.. så er det partneren der er noget galt med.. aldrig os selv.. Og her siger jeg bestemt ikke at det er dig der noget galt med .  Måske i bare har forskellige forventninger til hinanden.

Jeg må sige min kæreste er meget modsat din mand. og vi har aldrig konflikter omkring hvem der gør hvad.. 

Men...han kan godt være lidt distræt.. hans hoved er fyldt med hans arbejde meget tit.. og beder jeg ham om hjælp, kan der godt gå lidt tid inden det fiser ind... men jeg ved han har brug for at tænke/arbejde også når han er hjemme.. det er trods alt hans løn der betaler gildet..  og så har jeg lært at acceptere det.. og ved det ikke er fordi han ikke gider hjælpe eller er egoistisk.

Om du har været uheldig med din mand.. eller i ikke har afstemt jeres forventninger.. det ved jeg ikke.. men sæt jer ned og tal det stille og roligt igennem.. uden at nogen anklager nogen for noget og uden at det bliver til skænderi... 

Generelt synes jeg mænd er nogle dejlige væsner..  

Fortsat god dag 

D.

Laulund87 skriver:

Ja der er da godt nok ingen empati eller medfølelse der, det er jeg godt nok ked af på dine vegne

Det skal du ikke være, jeg ligger vel bare som jeg selv har redt  Ville bare gerne vide om mine problemer er større end andres og der i virkeligheden fandtes noget der var meget mere normalt (som jeg ser det) og bedre.

min mand mener nemlig at min familie og jeg selv er for blødsøden og burde komme ud i virkeligheden.

FrkDitte skriver:

Hejsa,

Tja.. det er nemt at generalisere.. men mener bestemt ikke at mænd generelt mangler empati..

Vi (altså mænd og kvinder) er bare forskellige og opfatter ting forskelligt.. og gudskelov for det!! 

Nu har vi ingen børn (men til september har vi en lille dreng..), men jeg har da nogle forventninger til min kæreste.. Jeg skal have planlagt kejsersnit og vil sikkert have brug for noget hjælp lige i starten..

Så jeg forventer da han hjælper til hjemme.. men jeg forventer ikke han er der hele tiden, da han har et mellemstort firma han skal styre samtidig.. 

Normalt ordner jeg alt herhjemme, køber ind, gør rent, laver mad osv.

Jeg arbejder 32 timer om ugen (er dog gået på barsel nu..) og han arbejder nok 40-50 timer om ugen. 

Jeg tror tit vi stiller en masse forventninger op.. og når partneren ikke indfrier dem.. så er det partneren der er noget galt med.. aldrig os selv.. Og her siger jeg bestemt ikke at det er dig der noget galt med .  Måske i bare har forskellige forventninger til hinanden.

Jeg må sige min kæreste er meget modsat din mand. og vi har aldrig konflikter omkring hvem der gør hvad.. 

Men...han kan godt være lidt distræt.. hans hoved er fyldt med hans arbejde meget tit.. og beder jeg ham om hjælp, kan der godt gå lidt tid inden det fiser ind... men jeg ved han har brug for at tænke/arbejde også når han er hjemme.. det er trods alt hans løn der betaler gildet..  og så har jeg lært at acceptere det.. og ved det ikke er fordi han ikke gider hjælpe eller er egoistisk.

Om du har været uheldig med din mand.. eller i ikke har afstemt jeres forventninger.. det ved jeg ikke.. men sæt jer ned og tal det stille og roligt igennem.. uden at nogen anklager nogen for noget og uden at det bliver til skænderi... 

Generelt synes jeg mænd er nogle dejlige væsner..  

Fortsat god dag 

D.

Du har sikkert ret, er også af den overbevisning, at fandt jeg en anden ville der være ligeså store problemstillinger, bare på andre områder  

Anonym skriver:

Det skal du ikke være, jeg ligger vel bare som jeg selv har redt  Ville bare gerne vide om mine problemer er større end andres og der i virkeligheden fandtes noget der var meget mere normalt (som jeg ser det) og bedre.

min mand mener nemlig at min familie og jeg selv er for blødsøden og burde komme ud i virkeligheden.

Jeg TROR min mand er lidt mere forstående end flertallet. Men han har også altid været vant til mine dårlige dage, at jeg tit mangler energi osv. Han har set mig have en svær depression og blive indlagt så han ved jeg er nødt til at tage hensyn til mine begrænsninger.

gædde/gitte skriver:

tja så gøder han jo fint din angst

Ja det kan man jo godt sige 

Jeg har mødt maaange dovne mænd i mit liv.

Tror det handler om hvordan vi opdrager vores børn. Mange mødre nurser deres sønner mere end deres døtre. Døtrene hjælper mere til med det huslige end sønnerne, der måske mere går i faderens fodspor og indtil vi ændrer i vores opdragelser bliver det nok ikke anerledes.

Når det så har sagt kender jeg også mange hjælpsomme og empatiske mænd.
Min er meget hjælpsom og omsorgsfuld og var han ikke det havde jeg ikke magtet at have ham i mit liv.
Så ville han bare være en klods om benet.

gædde/gitte skriver:

så lad ham dog blive negativ... og når han engang bliver syg, så laver du lige en laaaaaaaaaaaaaang to-do liste, nu hvor han alligevel er hjemme

Min mand mangler en del empati..han kan køre en kat ned og trække på skuldrene... nå der kom den, hvor jeg ville ha mavepine i evigheder efter og lede efter katten, ejerne osv.. MEN hvis det gælder hans nærmeste så er han der

men lige i dit tilfælde vil jeg ikke sige din mand mangler empati, men respekt.... respekt for at du altså også er et menneske udover "mor" "rengøringskone" "kok" osv.

Det kan jeg ikke, kan ikke holde ud at have sådan en gnavpot gående, synes også det er synd for ungerne hvis der er dårlig stemning.

RGN skriver:

Jeg har mødt maaange dovne mænd i mit liv.

Tror det handler om hvordan vi opdrager vores børn. Mange mødre nurser deres sønner mere end deres døtre. Døtrene hjælper mere til med det huslige end sønnerne, der måske mere går i faderens fodspor og indtil vi ændrer i vores opdragelser bliver det nok ikke anerledes.

Når det så har sagt kender jeg også mange hjælpsomme og empatiske mænd.
Min er meget hjælpsom og omsorgsfuld og var han ikke det havde jeg ikke magtet at have ham i mit liv.
Så ville han bare være en klods om benet.

Tror du har ret, men samtidig synes jeg også man selv har et ansvar for egen opførsel, og at de er blevet nurset mere burde i min verden betyde at de havde lært at nurse andre selv. Men det er så åbenbart ikke tilfældet.