Empati hos mænd

Anonym skriver:

Det kan jeg ikke, kan ikke holde ud at have sådan en gnavpot gående, synes også det er synd for ungerne hvis der er dårlig stemning.

Nej og det ved han jo nok desværre godt, så han ved du hopper og springer, når han ligger ansigtet i de alvorlige folder......... jeg havde simpelthen sat en fod i jorden og ignorede det tudefjæs...

Børn ved da godt hvad dårlig stemning er.... de ved da godt at mor og far ikke altid er evig glade... HÅBER jeg da.... vi skal da ikke lave ensporet børn der bliver nervøse hvis man ikke hæfter et falsk smil op

gædde/gitte skriver:

Nej og det ved han jo nok desværre godt, så han ved du hopper og springer, når han ligger ansigtet i de alvorlige folder......... jeg havde simpelthen sat en fod i jorden og ignorede det tudefjæs...

Børn ved da godt hvad dårlig stemning er.... de ved da godt at mor og far ikke altid er evig glade... HÅBER jeg da.... vi skal da ikke lave ensporet børn der bliver nervøse hvis man ikke hæfter et falsk smil op

Åh ja du har så evig ret i hvert et ord.

problemet er bare at det næsten altid er sådan her at han er sur over et eller andet, og ja jeg fejer foran hans dør, for at skåne børnene. Hvis det ikke var for dem er jeg sikker på jeg havde givet ham en hårdere metode og hvis det ikke hjalp havde han fået sparket.

Anonym skriver:

Åh ja du har så evig ret i hvert et ord.

problemet er bare at det næsten altid er sådan her at han er sur over et eller andet, og ja jeg fejer foran hans dør, for at skåne børnene. Hvis det ikke var for dem er jeg sikker på jeg havde givet ham en hårdere metode og hvis det ikke hjalp havde han fået sparket.

er du forkølet?? - så smit ham, for satan!!

Tja men har børn godt af at se en mor der bliver kostet rundt med?? NIX
Du er jo rolle model, så du lære jo dem, at det er sådan man behandler en mor/kvinde....

Jeg havde valgt at lade ham blive muggen og sagt "nu ligger jeg mig, så kan det være det ikke trækker i lang drag... her er 100 til pizzaer - hyg jer"

Hmm, din mand lyder en smule som min eks. Han drak dog også meget og gik i byen i tide og utide og jeg passede tit hans datter, når hun var på weekend hos os og div. andre ting. Det kunne jeg ikke holde ud i længden! Da jeg forlod ham, sagde han at jeg ligeså godt kunne blive, for alle mænd var alligevel ligesom ham!!!

Det troede jeg heldigvis ikke på! Og han har ikke ret! Min nuværende kæreste, som også er far til min søn, er det mest sympatiske menneske. Han er blid, forstående, hjælpsom, kærlig, en super far, jamen alt muligt positivt. Han kan selvf. også være irriterende og træls, men det er vist også ok.

Altså jeg prøver vist bare at sige, at man ikke skal finde sig i alt muligt og slet ikke respektløshed! Der findes skam gode mænd derude...

Held og lykke med det hele...

Anonym skriver:

Så er jeg da ikke alene. For hvis jeg var det og de fleste mænd var meget sødere og mere omsorgsfulde, så må jeg indrømme og jeg ville tage min nuværende situation op til revurdering.

altså jeg vil da også sige at min mand også kan være sød og betænkningsfuld. Men det er altså noget han er opdraget med fra mig (ligesom han har lært mig mange ting).

Men jeg har fundet ud af at vil man ha sin mand til at forstå noget, så skal man være meget kort i fortælling. "jeg vil ha du stopper med...."
osv.

er du forkølet?? - så smit ham, for satan!!

Tja men har børn godt af at se en mor der bliver kostet rundt med?? NIX
Du er jo rolle model, så du lære jo dem, at det er sådan man behandler en mor/kvinde....

Jeg havde valgt at lade ham blive muggen og sagt "nu ligger jeg mig, så kan det være det ikke trækker i lang drag... her er 100 til pizzaer - hyg jer"

Kan jeg ikke!! Det er nemlig ham som har smittet mig! Øv 

Ja det burde jeg gøre, men han synes pizza er ulækkert. Han vil have kartofler og sovs.

han er vidst lidt gammeldavs og sær  Kan bedre se klart på det når jeg får det skrevet ned kan jeg mærke.

nej men tror han kunne blive lykkelig hvis han fik en lille fynsk kæreste ( jeg kan GODT lide fynboer, er selv halv, HAN er helt og en indgroet karikatur af slagsenv) som kunne gå og holde hans hjem, passe børn, lave mad - traditionel dansk mad, vaske hans tøj, rydde op efter ham, se godt ud og gå på job og aldrig rode bare en millimeter till. Og så skulle hun aldrig have brug for omsorg nærhed sex eller samtaler eller noget ander end hvad han lige havde lyst til. Uh hvor ville han elske det.  Det gamle gnavpot (som btw er 4 år yngre end mig og kun har levet 24 somre)

marloutti skriver:

Hmm, din mand lyder en smule som min eks. Han drak dog også meget og gik i byen i tide og utide og jeg passede tit hans datter, når hun var på weekend hos os og div. andre ting. Det kunne jeg ikke holde ud i længden! Da jeg forlod ham, sagde han at jeg ligeså godt kunne blive, for alle mænd var alligevel ligesom ham!!!

Det troede jeg heldigvis ikke på! Og han har ikke ret! Min nuværende kæreste, som også er far til min søn, er det mest sympatiske menneske. Han er blid, forstående, hjælpsom, kærlig, en super far, jamen alt muligt positivt. Han kan selvf. også være irriterende og træls, men det er vist også ok.

Altså jeg prøver vist bare at sige, at man ikke skal finde sig i alt muligt og slet ikke respektløshed! Der findes skam gode mænd derude...

Held og lykke med det hele...

De ved jeg, men de gode mænd som jeg kender til er alligevel når deres kvinder fortæller ligesådan.

og alle har jo deres fejl, og intet forhold er perfekt, men det jeg prøver at finde ud af er om mit virkelig er værre om det virkelig kan passe at alle parforhold er så uendelig nederen. Ved jeg de ikke er, men om gder er flest mænd som min eller om der er flere som jeg troede folk var.

min mand mener jo at min familie og jeg selv er for blødsøden og pivet og at jeg skulle komme ud i virkeligheden. Og opdage at der er folk egoistiske og kalder hinanden for svin og damerne for so, luder, kælling osv.

Jeg har nogle gange sagt til min mand at han er fantastisk på mange punkter, men empati er godt nok ikke en af hans egenskaber. Han er en af dem, der har svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre har det og føle medlidenhed med dem. Han er altid glad, har aldrig set ham rigtig sur, men på den anden side er han heller aldrig højtråbende glad. Han humør er altså jævnt, mens mit er svingende fra at være dybt ked af det og bekymret til at være uovervindelig lykkelig. Og selvom det er dejligt ikke at have en sur mand, så forstår han bare ikke hvordan jeg har det, når jeg er ked af det og halvdepressiv. Og jeg får heller ikke ekstra omsorg. Men der er jo så forskel på ikke at være empatisk og så lige frem ikke respektere den anden. For det gør min mand og dermed hører jeg aldrig for, at jeg ikke har ryddet op mv. Han lytter til mine forslag om børneopdragelse, men vi er da ikke altid enige, hvilket nok er meget godt, da mødre måske kan være lidt for gode til at pakke deres børn ind. Så jeg tror altså ikke problemet alene ligger i, at din mand mangler empati, men måske mere respekt over for dine følelser, måder at gøre tingene på og lysten til at hjælpe dig...

Håber at I kan få taget en snak om det, så I får afstemt jeres forventninger til hinanden

Anonym skriver:

Så er jeg da ikke alene. For hvis jeg var det og de fleste mænd var meget sødere og mere omsorgsfulde, så må jeg indrømme og jeg ville tage min nuværende situation op til revurdering.

Hvis du er ulykkelig i dit parforhold og kærligheden til din mand er væk, er det vel ligegyldigt hvordan andres mænd er? Så skal du da handle på dine følelser og enten insistere på noget hjælp til jer (parterapi) eller overveje om kærligheden måske er så langt borte at den ikke kommer igen?

Anonym skriver:

Tror du har ret, men samtidig synes jeg også man selv har et ansvar for egen opførsel, og at de er blevet nurset mere burde i min verden betyde at de havde lært at nurse andre selv. Men det er så åbenbart ikke tilfældet.

Ja, man bliver overrasket over hvor svært det for nogen er at tænke selv.