At "snyde" sig til en graviditet

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

nej ville ikek være acceptabelt...

og at hun siger nu at hun sagtens ville kunne få en abort MEN det kan ændre sig når hun finder ud af hun er gravid...

og hvis hun så gennemføre vil det jo bare smadre hende psykisk istedet for...

jeg ville vente lidt og se hvad manden/kæresten siger, måske han ændre mening

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

Jeg ville som en anden skriver sige: skat når pakken er tom smider jeg pillerne..

Å må han tage den derfra.. og kan blive hvis han vil eller omvendt

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

Jeg synes det er dybt, dybt forkert og kunne aldrig nogensinde selv finde på noget i den stil. Det at man bare overvejer det, gør én til et ekstremt usympatisk menneske i min bog.

"Hov, jeg bliver lige gravid ved at lyve overfor min kæreste - men hey, jeg kan jo altid "bare" få en abort". Der er så mange ting galt med den strategi at jeg ikke ved hvor jeg skal starte.

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

Ej det mener hun da forhåbentlig ikke at hun kunne finde på at gøre!!!!

Dybt forkasteligt!

Klamt, respektløst, svineri, eww!!!

det er hvad jeg tænker! 

Man leger ikke med liv og død på den måde!! 

Ville sige til manden, at jeg droppede pillerne fordi jeg ønskede mig et Barn,  så er bolden givet videre til ham.. 

Maria-s skriver:

NEJ - aborter er IKKE for sjov!!!

Det synes jeg bestemt ikke hun skal gøre.

1. Måske ændrer hun mening mht. abort, NÅR hun først har en spire i maven og ender som enlig mor.

2. Abort er ikke 'legetøj' og prævention.

3. Hvorfor ikke vente og få et barn med ham, når han er klar - Eller en anden, hvis han ikke bliver klar?

Hun kan sige til sin mand, at hun fra dd. eller anden dato stopper med sine p-piller, så han har lidt mere betænkningstid og derefter er det på til ham med beskyttelse, hvis han ikke ønsker barn.

Jeg synes ikke man skal lege sådan med ens krop!!

Damer, damer - roooooolig nu! 

Kan sagtens sætte mig ind i jeres holdning, men som tidligere skrevet fik jeg snakket med K, og hun vågnede op! 

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?