At "snyde" sig til en graviditet

nej det gør man ikke. man bliver ikke gravid for at sen en reaktion...det er da at spille hazard med liv.

men hun kan jo melde ud, at hun nu smider ppillerne og hvis han ikke ønsker hun bliver gravid er det fremover hans opgave - for nu er hun nemlig klar!

så har hun spillet med rene kort og måske det er det skub der skal til.
Sker det så uheld eller han glemmer beskyttelsen så har hun også ren samvittighed

Anonym skriver:

Tak for svar kære kvinder, og jeg respekterer fuldt ud jeres holdninger! Jeg vil dog gerne lige bede jer om at holde jeres svar i en sober tone - plan en er at K skal se jeres svar i aften, og hun er meget følelsesmæssigt berørt af dette   Det kender i vidst alle sammen til, dette er jo et følsomt emne, når kun den ene part er klar til børn 

På forhånd tak 

Hvis K er følelsesmæssigt berørt nu, hvad vil hun så ikke være, hvis hun skal have en abort, fordi snyderiet ikke gav den ønskede reaktion fra M? Tænker hun over, hvad en abort er? 

Jeg synes virkelig det er en dårlig idé.

For det første er abort ikke en sjov ting at skulle gennemgå.
Det er smertefuldt, både psykisk og fysisk.

Hvis man virkelig ønsker sig et barn og står med en positiv test er der også en sandsynlighed for at man ikke kan gennemføre det alligevel.

Gennemfører man aborten vil det måske forfølge en resten af livet.

Det kan også være det ender relativt godt og manden vænner sig til graviditeten og begynder at glæde sig, men vil han stole på sin kæreste siden hen?

Jeg ville stille ham et ultimatum. Enten skal vi have børn eller også skal vi ikke og går hver til sit.

Da jeg mødte min nuværende kæreste bragte jeg det på bane inden for første uge, for jeg ville ikke få rigtig mange følelser for ham og så stå i denne her situation.
Det er selvfølgelig for sent at gøre det med det samme nu for din veninde, men det er ikke for sent for hende at afslutte forholdet og finde sig en mand der ønsker børn med hende.

Hendes mand må vælge.. Men han skal have valget inden hun står med en positiv test.

Anonym skriver:

Tak for svar kære kvinder, og jeg respekterer fuldt ud jeres holdninger! Jeg vil dog gerne lige bede jer om at holde jeres svar i en sober tone - plan en er at K skal se jeres svar i aften, og hun er meget følelsesmæssigt berørt af dette   Det kender i vidst alle sammen til, dette er jo et følsomt emne, når kun den ene part er klar til børn 

På forhånd tak 

tja.............. det er sådan jeg ville sige, så må hun jo bare prise sig lykkelig for at vi ikke kender hinanden

for den slags egoistiske overvejelser strider bare hårdt imod mine principper

Mor og meget mere skriver:

Hvis K er følelsesmæssigt berørt nu, hvad vil hun så ikke være, hvis hun skal have en abort, fordi snyderiet ikke gav den ønskede reaktion fra M? Tænker hun over, hvad en abort er? 

Ja, K er godt klar over hvad en abort er, hun har tidligere fået en med en daværende kæreste grundet en uønsket graviditet fra begge parters side 

Jeg har selv foreslået for K at hun kunne finde sig en anden kæreste - en som var samme sted som hende ifht. familieforøgelse, men K ønsker sig ikke blot et barn, hun ønsker sig et barn med M  Det er det der er problematikken, for jeg kan tydeligt se hvor meget der smerter hende at hendes ønske er så brændende, men at det tilsyneladende kun er hende der står med bankende hjerte og ønsker at se maven vokse.
Det er et frygteligt dilemma, og trods det at jeg er enig med jer, så kan jeg godt sætte mig ind i K's frustrationer og smerte ved tanken om at det brændende ønske måske aldrig går i opfyldelse.

Læste lige første side og hun må gerne se hvad jeg skriver

Og det er ikke i orden, at få en graviditet pg lege med en andens følelser, sin egen krop og et uskyldigt liv på den måde er IKKE ok

Hvis ikke hun kan acceptere han ikke ønsker fælles børn og det er det han kommer frem til, fair nok, men enten må hun vente på han bliver klar på hvad svaret bliver eller må hun gå ud af forholdet hvis hun ikke kan vente

Hvad så hun bliver gravid, og han vil beholde barnet, skal hun så leve på en løgn og hvordan bliver det ikke hvis hun kommer til at røbe sig selv

charlottekri skriver:

Øh, har hun tabt sutten???

hvem hulen vælger at blive gravid bare for at se en reaktion og er villig til at smide barnet væk igen??? jeg tænker bare, hun er helt vild efter at blive mor, men er villig til at smide det væk, hvis m ikke er helt klar??? 

Det er virkeligt ude på et skråplan det her!!

Enig!! Vh stine

Om end jeg udmærket forstår kvindens ønske om børn, så ser jeg flere enddog meget uetiske problemstillinger:

1. Det at snyde sig til en graviditet ved at fuske med præventionen, for så at være villig til at ABORTERE barnet igen, hvis ikke manden har den ønskede glade reaktion er i mine øjne et udtryk for amglende respekt for livet. Måske store ord, men en PLANLAGT 'hovsa-graviditet' med efterfølgende abort - jeg mangler ord for, hvor langt ude jeg egentlig synes det er.

2. ALDRIG snyde sig til en graviditet. Jeg forstår godt de bagvedliggende tanker 'hvis nu jeg bare var gravid, så synes han sikkert det er ok, han har svært ved at beslutte sig, men bliver glad for det, når først det er der'. Men hvad så hvis han ikke bliver glad for det, specielt hvis det er trukket ned over hovedet på ham. Det er fandme en stor beslutning - det ved han jo, når han allerede har 2 af slagsen - og begge skal være klar på at tage ansvaret.

 

Mit forslag er:

Læg kortene på bordet! Mænd fatter ikke hentydninger (ikke alle i hvert fald). SIG TIL HAM AT DU ØNSKER ET BARN OG VIL VÆRE GRAVIG INDENFOR DET NÆSTE ÅR. Så giver du ham en tidsramme at operere indenfor, 'indenfor de næste par år' er for diffust. Sig til ham, at det at få et barn er det der mangler i DIT liv. Det er jo ikke nødvendigvis det, der mangler i hans. Så må du jo tage ansvar for dine egne behov, kan han ikke være med til at opfylde dem, så må du ud og finde en anden løsning. Anden kæreste, der er lige så skruk eller donorbarn, ja det må tiden vise, men det er i hvert fald muligheder.

Kære veninde til ts, lad for guds skyld være med at blive planlagt hovsagravid, det er ucharmerende og uklogt på så mange planer, at jeg næsten ikke kan rumme det. Men stå ved den dejlige, varme person jeg er sikker på du er, og snak med din kæreste om hvad DU vil have her i livet. Børn er fantastiske og jeg kan godt forstå du gerne vil have en eller flere af slagsen. Men gør det ordentligt. Rigtig meget held og lykke

Anonym skriver:

Ja, K er godt klar over hvad en abort er, hun har tidligere fået en med en daværende kæreste grundet en uønsket graviditet fra begge parters side 

Jeg har selv foreslået for K at hun kunne finde sig en anden kæreste - en som var samme sted som hende ifht. familieforøgelse, men K ønsker sig ikke blot et barn, hun ønsker sig et barn med M  Det er det der er problematikken, for jeg kan tydeligt se hvor meget der smerter hende at hendes ønske er så brændende, men at det tilsyneladende kun er hende der står med bankende hjerte og ønsker at se maven vokse.
Det er et frygteligt dilemma, og trods det at jeg er enig med jer, så kan jeg godt sætte mig ind i K's frustrationer og smerte ved tanken om at det brændende ønske måske aldrig går i opfyldelse.

fordi at man har fået en abort og har det ok med det, betyder det ikke at man bare kan igen.

 

Jeg fik en da jeg blev gravid med min eks, forholder var rigtig ringe, han ville ikke have flere, og jeg havde en svær dep oven i, så jeg fik en abort, og har det ok med ikke at have sat i barn i verden til det rod og den far.

 

Men nu er jeg så uplanlagt blevet gravid med min "nye" mand, og vi ville ellers ikke have flere og jeg har altid sagt til ham at blev jeg gravid. ( jeg har meget nemt ved det) ville jeg få en abort, fordi at jeg ikke vil have flere. Nå men da jeg fik at vide af lægen at jeg var gravid. Så kunne jeg slet ikke tænke tanken om at få den abort, fordi at der var ingen god grund til at få den nu, vi har et godt forhold, vi har hus, vi har firma, vi elsker hinanden, jeg har job, uddannelse, og økonomien er super. Ingen grund som jeg kunne se der kunne retfærdigøre sådan et valg igen. Så nu skal vi altså have et barn alligevel, selv om vi bestemt ikke ville have flere. 

men jeg fortryder stadig ikke den abort jeg fik, fordi der var omstændighederner bare ikke til at bringe et barn til verden

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

Hun skulle skamme sig hvis hun gjorde det og så fik en abort ! Aborter er ikke til for sjov !!