At "snyde" sig til en graviditet

Maja84 skriver:

Jeg håber hun gennem ærlighed kan få snakket med m om det hele, måske han er mere frisk på ideen hvis han ved hvor brændende hun ønsker det, og hvem har ikke oplevet at tænke irrationelt på et så brændende ønske man ikke er ene om at realisere

Håber ihvertfald det bedste for dem begge

Lige præcis, det er også derfor jeg ikke bare farede op i en spids da hun valgte at betro sig til mig! Jeg kan nemlig sagtens sætte mig ind i hendes frustration, og at hun har overvejet at gå bag om ryggen på M, har jo blot været i håbet om at han så ville ændre mening! At det ville være noget så forkert er en ting, men at hun i sin afmagt har overvejet alternativet bebrejder jeg hende såmænd ikke - det er jo nu en gang bare fordi ønsket er så kæmpestort at det for hende ikke er til at rumme 
Men jeg er rigtig glad for at hun har valgt som hun har gjort nu, og at det ikke går ud over nogle af dem - hverken hende, M eller et måske kommende lille foster!

Jeg står selv i en lignende situation, dog med lidt andre omstændigheder til grunde for at udskyde PB, og her er vi enige om at vente til der er styr på de ting vi nu en gang mangler at få styr på  Jeg har så tilgengæld også en dejlig hund, og jeg må sige at det kan være en ganske glimrende løsning - en hund går altså med tiden hen og bliver ens barn, Coda her mangler i hvert fald ikke noget, hi hi 

det glæder mig at læse at din veninde er kommet til fornuft for det andet var da godt nok mere end vanvid, og som det også eftersigende gik op for hende ville det formenligt såre ham ret så meget. En abort er som de andre siger ikke en leg, det er noget man får fordi det er nødvendigt, og ikke fordi man ikke lige fik sin vilje denne gang.'

Alle kan have lyst til børn, men et barn er ikke noget man har krav på, eller noget der bør være et MUST have, men et ønske man måske, måske ikke får opfyldt, og så er det jo så op til en selv om man kan leve med at det måske ikke gør.

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

NEJ 

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

NEJ ABSOLUT IKKE!

Graviditet og abort er da ik noget man tager så LET på!

Selvom om hun er instillet på at det kan blive en abort på forhånd, så ved hun jo ikke hvordan hun vil reagere når hun selv står med en positiv test i hånden! Måske hun bakker ud og ikke vil have en abort selvom det er mandens ønske. 

Hvis hun siger hun er instillet på det kan være en abort, så har hun jo tydeligvis ikke travlt med at få børn, så hvorfor ikke bare venter og give manden lidt tid til at finde ud af om han har lyst eller ej?  

jydeinden skriver:

det glæder mig at læse at din veninde er kommet til fornuft for det andet var da godt nok mere end vanvid, og som det også eftersigende gik op for hende ville det formenligt såre ham ret så meget. En abort er som de andre siger ikke en leg, det er noget man får fordi det er nødvendigt, og ikke fordi man ikke lige fik sin vilje denne gang.'

Alle kan have lyst til børn, men et barn er ikke noget man har krav på, eller noget der bør være et MUST have, men et ønske man måske, måske ikke får opfyldt, og så er det jo så op til en selv om man kan leve med at det måske ikke gør.

Lige netop - der findes mennesker der ikke KAN få børn  Så i min optik er det et spørgsmål om at prise sig lykkelig over at man kan, og at man endnu en gang har muligheden for selv at realisere den drøm  Det vigtige er hvordan man vælger at realisere drømmen, for det skal være på de rette vilkår og på den rigtige måde 

Vi er begge to start 20'erne, så det er jo heller ikke fordi der snart er støvet til down there 

Anonym skriver:

Denne tråd er lidt inspireret af den anden tråd der er oppe i øjeblikket 

Jeg prøver lige at forelægge jer en problemstilling, og så vil jeg gerne have jer til at svare på om i ville synes at det var etisk ukorrekt og umoralsk  :

Kvinde & Mand, kærester på 3 år og samboende. K har længe gerne ville have et barn med M, M har to i forvejen, K har ingen.
K har et par gange prøvet til og luftet det for M, men han har virket uinteresseret, og sagt at han ikke ved om han vil have flere.
K vælger en dag at tage snakken for alvor med M, som tilkendegiver at han godt kan forestille sig at være far til tre, men ønsker ro på for at finde ud af om han kan blive klar. K fortæller ham grådkvalt at hun ikke kan opgive ønsket om børn, og hvis M en dag når frem til at han ikke ønsker flere, så må de gå hver til sit. M er glad for at K fortæller om sine følelser, men samtidig mut ved tanken om at det nu er ham der har bolden.
Resten af samtalen foregår i mere lyserøde toner, hvor K joker med at hun bliver umulig når hun ser en barnevogn eller en blereklame, hvor M griner med og synes det er sødt.
K er efter denne samtale lidt forsigtig med at bringe emnet på bane, men spørger en enkelt gang, under en samtale om udbygning af førstesal, om der kunne blive plads til tre børneværelser. Her bliver M grebet af scenariet og viser og fortæller omhyggeligt hvordan dette kunne gøres. Efterfølgende har emnet ikke været omtalt.

K kender M meget godt, og ved at han reagerer meget følelsesmæssigt, men har tendens til at skubbe ting i baggrunden hvis ikke han kan se dem for sig. K overvejer nu om hun skal smide p-pillerne i smug, simpelthen for at se M's reaktion hvis K stod med en positiv test.
K er 100% indstillet på at få en abort hvis M ønsker dette, men er interesseret i at se hans reaktion hvis det pludselig er realitet.

K ved at M elsker børn, og at hans børn er hele hans liv.

Ville det være forkert af "K" at smide p-pillerne, for at se en reaktion ved realitet?  K er 100% indstillet på at det kan blive en abort hvis M mod forventning ikke ændrer mening ved fremvisning af to røde streger, og er derefter villig til at vente hvis M ikke selv siger til.

(Jeg vil lige tilføje, at der her IKKE er tale om mig, men en nær veninde)

Svar gerne ærligt! Kunne I selv finde på det?

Kunne ikke finde på det.

Og man bruger ALDRIG ALDRIG ALDRIG en abort som (planlagt) prævention.

Hvis jeg var K, ville jeg nok stadig smide p-pillerne, men jeg ville ikke undlade at fortælle det: Søde skat, jeg tager ikke p-piller mere, da jeg ønsker mig et barn.

Så har K stadig handlet, hun har ikke "spurgt", og han må reagere på det, han får at vide. Men knap så dramatisk som en positiv test!

Jeg svor at jeg ALDRIG uanset hvad skulle have en abort. december 2012 var jeg så alligevel i en situation, hvor jeg måtte få en abort. Det er det VÆRSTE jeg nogensinde har gjort!!! Og håber aldrig din veninde "bare" vil få en abort hvis manden ikke reagere som hun ønsker! 

Hun bør virkelig tænke sig om, og få sat sin mand ordentligt ned til en samtale om fremtiden. han kender så udemærket til hendes brændende ønske, så det kommer ikke bag på ham at hun siger at hun vil have et svar her og nu! Hun må stille stolen for døren og bede ham komme med en tidshorisont hun kan forholde sig til!  

held og lykke "veninde". :-)

NEJ det er bare ikke okay!!!  

En kvinde burde ikke være voksen nok hvis man tænker sådan at en abort er OK i sjov for at teste manden...! 

Svinderi...