At "snyde" sig til en graviditet

Anonym skriver:

Ja, K er godt klar over hvad en abort er, hun har tidligere fået en med en daværende kæreste grundet en uønsket graviditet fra begge parters side 

Jeg har selv foreslået for K at hun kunne finde sig en anden kæreste - en som var samme sted som hende ifht. familieforøgelse, men K ønsker sig ikke blot et barn, hun ønsker sig et barn med M  Det er det der er problematikken, for jeg kan tydeligt se hvor meget der smerter hende at hendes ønske er så brændende, men at det tilsyneladende kun er hende der står med bankende hjerte og ønsker at se maven vokse.
Det er et frygteligt dilemma, og trods det at jeg er enig med jer, så kan jeg godt sætte mig ind i K's frustrationer og smerte ved tanken om at det brændende ønske måske aldrig går i opfyldelse.

Flodkilling skriver:

Hvem fan gider have barn med en der ikke vil? -hun er da enlig mor indenfor 2år hvis hun gør det

Hvis du læser mit indlæg, så er det som skrevet ikke fordi M ikke VIL, men fordi han endnu ikke er afklaret med hvornår... 
M er ikke ondskabsfuld, og han kunne aldrig finde på at holde K for nar, så var han afklaret med at han ikke ønskede sig flere, så ville han have meldt ud!

Men igen, jeg fik snakket med K, og hun vågnede op, hende og M fik snakket, og alt er ok igen! 

Anonym skriver:

Hvis du læser mit indlæg, så er det som skrevet ikke fordi M ikke VIL, men fordi han endnu ikke er afklaret med hvornår... 
M er ikke ondskabsfuld, og han kunne aldrig finde på at holde K for nar, så var han afklaret med at han ikke ønskede sig flere, så ville han have meldt ud!

Men igen, jeg fik snakket med K, og hun vågnede op, hende og M fik snakket, og alt er ok igen! 

Flodkilling skriver:

Mine erfaringer er dog bare at det for mænd enten er: "ja", "nej" eller "lad os se om et års tid". Altså nej han ønsker ikke børn -nu. Og så er det bare jeg undre mig, at kvinder (og ikke kun din veninde) stadig har lyst til at få børn med en der ikke ønsker det -nu.
Personligt ville jeg ikke have lyst til at få børn med en der ikke ville -nu.

Nu står jeg selv i en lignende situation, hvor min mand og jeg har en masse om ørene pt, og derfor ikke vil sætte et barn til verden... Mit hjerte siger mig at det skal være NU, men min fornuft siger mig at det er bedst at vente...
Jeg tog snakken med min mand, og han sagde at vi skulle tage snakken igen når der er kommet ro på al ting.

Jeg elsker min mand, vil have et barn med ham, og kan sagtens vente på at han får overskud til at tænke på det 

Jeg forstår til gengæld ikke din holdning. Vil du have børn bare for at få børn, eller med en du elsker? Man skal da ikke trække noget ned over hovedet på sin partner, men derimod vente på at vedkommende er klar. Ellers elsker man da ikke sin partner nok! 
Noget andet var hvis han havde sagt blankt nej, og kunne garantere at han aldrig ville ændre på det standpunkt - så ville jeg nok også bide i det sure æble, bryde op og se om jeg kunne finde mig en lige så skøn mand der nu (eller med tiden) ville have børn 

Men det andet, det forstår jeg godt nok ikke...

Anonym skriver:

Nu står jeg selv i en lignende situation, hvor min mand og jeg har en masse om ørene pt, og derfor ikke vil sætte et barn til verden... Mit hjerte siger mig at det skal være NU, men min fornuft siger mig at det er bedst at vente...
Jeg tog snakken med min mand, og han sagde at vi skulle tage snakken igen når der er kommet ro på al ting.

Jeg elsker min mand, vil have et barn med ham, og kan sagtens vente på at han får overskud til at tænke på det 

Jeg forstår til gengæld ikke din holdning. Vil du have børn bare for at få børn, eller med en du elsker? Man skal da ikke trække noget ned over hovedet på sin partner, men derimod vente på at vedkommende er klar. Ellers elsker man da ikke sin partner nok! 
Noget andet var hvis han havde sagt blankt nej, og kunne garantere at han aldrig ville ændre på det standpunkt - så ville jeg nok også bide i det sure æble, bryde op og se om jeg kunne finde mig en lige så skøn mand der nu (eller med tiden) ville have børn 

Men det andet, det forstår jeg godt nok ikke...

Flodkilling skriver:

Det er jo netop også det jeg skriver
Hvem gider at have børn her og nu med en der ikke ønsker det her og nu?
Så må man jo gøre op med sig selv om man ikke kan acceptere at han ikke vil nu -og finde en der vil. Ellers må man vente

Ååååååååndskyld, så misforstod jeg dig! Så er vi jo faktisk rørende enige i virkeligheden 

Anonym skriver:

Ååååååååndskyld, så misforstod jeg dig! Så er vi jo faktisk rørende enige i virkeligheden 

Anonym skriver:

Hvis du læser mit indlæg, så er det som skrevet ikke fordi M ikke VIL, men fordi han endnu ikke er afklaret med hvornår... 
M er ikke ondskabsfuld, og han kunne aldrig finde på at holde K for nar, så var han afklaret med at han ikke ønskede sig flere, så ville han have meldt ud!

Men igen, jeg fik snakket med K, og hun vågnede op, hende og M fik snakket, og alt er ok igen! 

Havde du og din veninde aftalt, at du skulle lægge emnet ud til debat her, og at svarene skulle være afgørende for hendes valg? Hvad nu, hvis flertallet havde ment, det var helt ok? Havde din veninde så fuldført sin plan, og havde du som veninde kunnet leve med det? Jeg synes jo ikke, det afgørende er, om det er uetisk i flertallets øjne - det er interessant rent principielt - men om den enkelte, her din veninde og i næste led du, føler det acceptabelt og til at leve med.

Helt grundlæggende er der en voldsom modsætning mellem brændende at ønske sig et barn og at være parat til abort, hvis en graviditet ikke fungerer som afpresningsmiddel. Den tankegang kan jeg stadig ikke følge.